Lille Gulbug - en kommentar

Lille Gulbug - en kommentar

Henrik Haaning Nielsen har været så venlig at sende phyl.dk en kommentar vedrørende racebestemmelsen af den Lille Gulbug, som sås ved Nexø 16. oktober 2001.

Jeg er også af den opfattelse at den Lille Gulbug i Nexø Havn er af racen caligata. Da vi fandt fuglen kiggede jeg straks efter om der var sort på undernæbbets spids, da jeg vidste at det var en vigtig karakter på Lille Gulbug. Vi kunne hurtigt konstatere at der vitterligt var sort på spidsen, hvorefter en mørk øvre kant af øjenbrynsstriben blev konstateret, hvorfor vi hurtigt kunne melde en sikker Lille Gulbug ud på Birdcall. M.h.t. diskussionen om racetilhørsforholdet, var det ret svært, under observationen, at deltage fuldt ud, da jeg ikke havde de afgørende karakterer på "rygraden" som visse af de andre observatører. Vi kunne kun konstatere hvad vi så på fuglen foran os - og så måtte alt andet vente til vi havde nogle artikler og billeder m.m. foran os. I den forløbne uge har jeg så kigget på billeder og læst diverse artikler, og jeg er nu af den opfattelse at det må dreje sig om en caligata.

Flere mente, at fuglen havde lidt for langt næb til en caligata. Imidlertid syntes jeg at næblængden passer udmærket på caligata efter at have set en del fotos (primært fra Birding World). Billederne af rama giver mere indtryk af en tydeligt langnæbbet fugl - ikke ulig en Acrocephalus-sanger. Ifølge Lars Svensson varierer næblænden også en del hos caligata. At fuglen havde en "fast defineret" sort spids på undernæbbet taler, iflg. Svensson, også mest for caligata. En anden karakter som Svensson nævner, er at caligata også virker "storøjet" - et indtryk der slog mig under observationen - et stort sort øje i det lyse ansigt! Der blev fokuseret meget på vingeprojektionen bag tertialerne. Dette er efter min mening en meget vanskelig karakter at konstatere i felt - på en fugl i bevægelse. Mit eget indtryk var at projektionen lå på mellem 30% og 40% af tertiallængden (hvilket falder fint indenfor, hvad caligata kan have). Dette skal dog tages med et gran salt. Både Oluf Lou og Mads Herbøl fik taget udmærkede videosekvenser af fuglen, så det skulle være muligt at konstatere sikkert på et still-billede. Fuglens meget lyse underside og den kontrastløse vinge blev også nævnt som karakterer der taler for rama. Imidlertid viser op til flere billeder af caligata samme indtryk (se f.eks. billedet af den Ölandske fugl sidste efterår i club 300´s billedarkiv).

Af øvrige karakterer vi så på fuglen, var bl.a. at øjenbrynsstriben endte akkurat bag øjet, og den sorte linie langs den øvre kant sad mellem nabbasis og øjet. Fuglen jizz virkede ikke helt som en typisk Hippolais. Hovedet virkede således ikke "langt" og "fladt" som f.eks. Gulbug og Bleg Gulbug, ligesom kropsformen var mere "stump" i det - og ikke så langhalet som f.eks. de to ovenstående arter. Indtrykket var også at kropsholdningen var mere "oprejst" og ikke så "vandret" og "snigende" som andre "gulbuge".

Tertialcentrene var ikke så mørke som jeg ville have forentet, men karakteren varierer tilsyneladende, og fuglens ret brede sandbrune kanter, med mørkere grå centre, passer fint med flere af de billeder jeg efterfølgende har set. Hale og overgump var i øvrigt af en varmere brun tone og endvidere sås en klart mørkere tegning - nærmest som en mørk skygge på enden af halen. Halebevægelsen skete med "vift" fra side til side. Det skete med hurtige bevægelser, men alligevel behersket, forstået på den måde at bevægelsen skete indenfor et kort bevægelsesinterval og altså ikke brede og fejende bevægelser.

Flere observatører bemærkede endvidere at fødderne var mørkt grålige mod mere brunligt farvede ben. En karakter der er vist i Fugle I felten (bogen!) på caligata - sikkert forklaringen på det engelske navn: Booted Warbler - "Bestøvlet Sanger"!

Henrik Haaning Nielsen