Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Nordjyllands Fugle 2011

Rørvig Fuglestation - hent rapporten for 2011 her





Nyheder

Aztekerternen - en sidste bemærkning

Artiklen er tilføjet af KRN søndag 16. juli 2000 kl. 14.20. Læst 1112 gange
Af Bent Jakobsen og ABK
Aztekerternen - en sidste bemærkning

Bent Jakobsen (BJ), daglig leder af Blåvand Fuglestation, bad om et sidste ord om Aztekerterne undersøgelsen.

Det er positivt, at observatørerne af Aztekererne kommer ud med deres meninger og prøver at forklare sig, i stedet for at lukke i som østers. For en god ordens skyld skal det pointeres, at ABK stadig mener, det var helt forkert at hemmeligholde Aztekerternen.

Størst mulig åbenhed er vejen frem - ikke hemmeligholdelse.

BJ skrev:

Jeg har med stor interesse læst de indlæg ang. Aztekerternen, som du har valgt at fremlægge, og jeg synes at der er et gennemgående træk i mange af dem (Jeg ved selvfølgelig ikke hvor mange du har udeladt). Jeg synes det er ret slående, at jo længere væk folk bor, Skagen, Rørvig og resten af Sjælland des mere hidsige er de i deres indlæg om at fuglen skulle meldes ud. Jeg synes også det er meget sigende, at hovedparten af de personer som forsvarer hemmeligholdelsen, er folk som er vant til eller som tidligere har arbejdet seriøst med ynglefugle og ynglefugleoptællinger. Og jeg synes faktisk det er positivt, at så mange som 23%, sagde det var i orden med hemmligholdelsen.

Hovedparten af de argumenter, som mange af indlæggene indeholder, bygger på direkte uvidenhed. Ikke kun på Aztekerternens opførsel for der er ikke en eneste som efter offentliggørelsen har snakket med Jens Ryge om, hvordan kræet egentlig opførte sig. Men det jeg synes er værst, er uvidenheden om Vadehavet og især forholdene omkring Langli.

For at starte med det første. Ternen blev kun set forlade kolonien én eneste gang, og det var umiddelbart efter at den var fundet første gang, hvor den kortvarigt var væk. Derefter sås fuglen overhovedet ikke uden for kolonien, og den var der de gange observatørerne tjekkede kolonien. Så muligheden for at se den fra land var så godt som lig nul, og det ville uden tvivl have skabt utallige frustrationer, som måske ville være endnu værre end dem vi ser nu. Man kan jo heller ikke forlange, at observatørerne skal sidde 10-12 timer dagligt for at holde øje med hvornår fuglen letter, for at andre kan få et kryds. Der er altså også andre arbejdsopgaver. Fuglen er aldrig blevet set flyve tværs over Skallingen som Erik Christoffersen skriver, så det er noget vrøvl. Fuglen havde klart en anden opførsel end Lattermågen og Brilleternen, sidstnævnte som mange måske ikke er opmærksom på, sås i den periode hvor Langli er åben for offentligheden. Desuden må det også være total misforståelse, at nogen tror at Aztekerternen hemmeligholdes for dens egen skyld. Det er faktisk pga de øvrige 10.000 ynglefuglepar som er på øen, at den blev hemmeligholdt, og af samme grund kan vi heller ikke have både hollændere, nordmænd og svenskere rendende. Og det er jo ikke kun i Danmark hemmeligholdelse foregår. I Holland blev en Blå Glente holdt hemmelig i 14 dage, fordi den opholdt sig i et område, hvor der foretoges ynglefugleundersøgelser af Rødrygget Tornskade.

Andreas Bruun Kristensen undersøgte reservatgrænserne omkring Langli, og det er rigtigt nok, at på øst-nord- og sydsiden ligger reservatgrænsen 250 m uden for Langli, men på vestsiden er hele området mellem Langli og Skallingen udlagt som reservat, og her der der mere end en halv kilometer til øen,.når man står på Skallingen. Jeg tror nok at Andreas Bruun Kristensen, og for den sags skyld andre, som ville ligge i båd ved reservatgrænsen øst for øen, hurtigt ville blive træt af dette. I 6 timer skulle de ligge i først en indadgående og dernæst en udadgående kraftig tidevandsstrøm. De næste 6 timer skulle de så ligge fast på en mudderbund, og hvis de forlod båden ville de synke i mudder til over knæene. Jeg tror tålmodigheden ville komme ud for en alvorlig prøvelse. Så kunne man jo ved ebbe gå til reservatgrænsen er det også foreslået. Det kan jo kun være over ebbevejen. Står man her skal man lige være klar over at tidevandet kommer bagom, og er personen ikke kendt med tidevandet, kan vedkommende meget nemt komme til at gå 3 km i vand til livet. Vel og mærke vand som på dette tidspunkt ikke er over10 grader varmt.

Nogle mener at der findes så megen selvjustits, at ingen vil krænke reservatgrænserne. Den tror jeg ikke på.. Andre mener at observationen skal offentliggøres, og så foretager man bare politianmeldelse af lovovertræderne og her står vi over for noget meget centralt. Her i det vestjyske følger journalisterne meget nøje med i politirapporterne. En af dem journalisterne vil finde attråværdige er netop denne: "Ornitologer krænker reservatgrænse for at se sjælden fugl". Det ville simpelthen være en katastrofe. DOFs rolle i forbindelse med beskyttelsen af Vadehavet ville være totalt udspillet, og ingen ville tage DOF alvorligt mere. DOF ville være fuldstændig ude af arbejdet med at beskytte Danmarks vigtigste vådområde, Vadehavet, og foreninger som Kyst, Land og Fjord, Danmarks Jægerforbund med flere ville være mere end lykkelige.

At visse twitchere ville tage chancen og invadere Langli er jeg ikke i tvivl om. For to år siden blev der set Dværghejre i Tryggelev Nor. Fuglen blev ikke genfundet. Alligevel mente to personer, begge i top 20 på Irania rankings, at det ville være et godt kryds, så de invaderede dagen efter fugleværnsfondens reservat, og gik rørskoven igennem for det kunne jo være at fuglen fløj op. I 1994 var der en (2. fund i DK) i en privat plantage i Blåvand. Her invaderede adskillige hundrede twitchere plantagen og jokkede ned for fode. Det kostede fuglestationen et halvt år med samtaler og undskyldninger for igen at opnå det gode ry Blåvand Fuglestation har lokalt, og det skal vi gerne bevare.

Flere personer har foreslået guidede ture ind i reservaterne for at se hits. Observatørerne på Langli og Tipperne må ikke selv arrangere guidede ture. Alle guidede ture uden for åbningstiden skal ansøges hos Oxbøl statsskovdistrikt, og jeg tror ikke skovdistriktet vil tillade en guided tur til Langli for at se en sjælden fugl. Der er endnu aldrig givet tilladelse til en guided tur til Langli i yngletiden, det være sig husmoderforeninger, naturfredningsforeningen eller andre (selv skovdistriktet selv), hvordan skulle det så kunne lade sig gøre med ornitologer, de er måske noget specielt.

Min gamle ven Tim Andersen synes det er mærkeligt at naturvejlederen (det er mig) kan komme til øen med skoleklasser, når fuglekiggerne ikke må. Øen er åben i perioden 16/7 - 15/9. I dette tidsrum er ornitologer også velkomne. Af hensyn til ynglefuglene påbegynder jeg først mine ture til Langli d. 1/8, fjorten dage efter øen er åbnet, og ligesom alle mulige andre må jeg heller ikke lave guidede ture til Langli uden for åbningstiden.

Der er åbenbart en vis misundelse over at enkelte personer har været ovre at se fuglen. Blåvand, Langli og Tipperne har et meget tæt samarbejde. Vi hjælper ofte hinanden, hvorfor det er en naturlig ting, at vi internt adviserer hinanden, når der sker noget specielt, og det er ikke over 10, som har været ovre og se fuglen. Og jeg synes sandelig, at det er imponerende at den kunne holdes tæt. Vi kan jo lave en sammenligning. Hvis i sidder på et værtshus med nogle venner og vil give en omgang, så giver i jo kun de nærmeste og ikke hele værtshuset og alle de andre, som i ikke kender. Man vil gerne de nærmeste venner det godt. Andreas Bruun Kristensen skriver i sin indledning af undersøgelsen, at de personer som har deltaget i afstemningen er den vigtigste hjørnesten i Dansk Ornitologisk Forening - personer som varetager DOFs interesser og sikrer foreningens ansigt udadtil. Altså seriøse ornitologer.

DOF skriver på sin hjemmeside, at foreningen er for alle fuglekiggere, så dermed må twitchere og selvfølgelig dem som ikke melder en fugl ud være ligeværdige, og så må man også acceptere Jens Ryges måde at håndtere denne sag på, idet det jo er ham,som har mest føling med situationen. Der står også, at DOF foretager videnskabelige undersøgelser og fuglebeskyttelse, og det må i høj grad siges, at hemmeligholdelsen af Aztekerternen går ind under fuglebeskyttelse, idet der tidligere har været mange uheldige episoder i forbindelse med sjældne fugle. Og hvis man arbejder med fuglebeskyttelse, eller andre undersøgelser, så har man sgu da ikke pligt til at melde en sjælden fugl ud for at tilfredsstille andre personers trang til at fare tværs igennem Danmark for at få et nyt kryds. Vi lever trods alt i et frit land. Skal man varetage DOFs interesser og sikre foreningens ansigt udadtil så prøv at se lidt mere nuanceret på fuglesagen, som drejer sig om andet end krydser på en liste.

Så for mig er seriøs ornitologi også fuglebeskyttelse og bestandsovervågning m.m. og ikke bare et tilfældigt kryds man får ved at ligge i en robåd 48 timer øst for Langli. Et kryds er selvfølgelig det lille krydderi, som giver prikken over iet, men ikke for enhver pris.

Bent Jakobsen



16. juli 2000, 14.20

Artiklen er senest opdateret: søndag 16. juli 2000 kl. 14.20

Kommentarer:

Der er ingen kommentarer foreløbig!


Nye kommentarer til denne nyhed er ikke muligt.




til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.048 sek.
til toppen