Nyt fra Dofbasens Kvalitetsudvalg (DKU)

Nyt fra Dofbasens Kvalitetsudvalg (DKU)

DOFbasens kvalitetsudvalg arbejder løbende på, at sikre kvaliteten af de indtastede observationer og dermed DOFbasens videnskabelige værdi. Udvalget har på seneste møde gennemgået en række arter, hvor det vurderes at deres faktiske forekomst og ankomst ikke er i overensstemmelse med indtastningerne i DOFbasen. Disse arters repræsentation på DOFbasen skævvrider vores opfattelse af deres status i såvel Danmark som ynglepadserne mod nord. Derfor er en række tekniske tiltag, der skal sikre dokumentationen og dermed kvaliteten af indtastninger af pågældende arter, ved at blive implementeret.

Det har fået konsekvenser for følgende arter:

Baltisk sildemåge: (Nu SUB-race)
Denne race er i kraftig tilbagegang i yngleområderne, og må anses for at være en af verdens sjældneste måger. Dette afspejles også herhjemme, hvor arten ikke længere er sikker ynglefugl på Bornholm. Danmark står ret alene i Nordvesteuropa med mange rapporteringer af racen – i enkelte lande skal fund forelægges sjældenhedsudvalget. Da Baltisk sildemåge desuden er en svært bestemmelig måge, må vi på det kraftigste opfordre til ydmyghed ved bestemmelse af racen.
Ved indtastninger i DOFbasen udbeder vi en grundig redegørelse for bestemmelsen og udelukkelse af Intermedius-racen.
Der skal altid tilføjes alderskode ved intastninger af Baltisk sildemåge.
DKU arbejder pt på at danne sig et overblik over racens status og forekomstmønster i Nordeuropa.

Middelhavssølvmåge: (Nu SUB-art)
Som tilfældet er med Baltisk sildemåge, har vi at gøre med en meget svært bestemmelig måge, man bør være varsom med at bestemme. Det er svært at danne sig et overblik over artens faktiske forekomst herhjemme, da datamaterialet generelt er udokumenteret. Af samme årsag har DKU vurderet, at arten hører hjemme på SUBlisten, og indtastninger skal ledsages af en beskrivelse af fuglen i kommentarfeltet.
Der skal altid tilføjes alderskode ved indtastninger af Middelhavssølmåge

Rødstrubet piber: (Nu SUB-art)
Arten er i tilbagegang på ynglepladserne mod nord og bliver tiltagende mere sjælden herhjemme.
Ledsag derfor gerne indtastninger af denne art med et par bemærkninger om bestemmelsen.

Bjergpiber: (ikke længere SUB-art)
Bjergpiberens forekomst herhjemme er efterhånden veldokumenteret, og arten må siges at være regelmæssig vintergæst. Derfor er arten fjernet fra SUBlisten. Fænologisk afvigende fund skal fortsat beskrives.

Hortulan: (Nu SUB-art)
Arten er, som Rødstrubet piber, i tilbagegang på ynglepladserne mod nord, og er efterhånden en sjælden trækgæst herhjemme.
Ledsag derfor gerne indtastninger af denne art med et par bemærkninger om bestemmelsen.

Nøddekrige: (Nu SUB-art)
Arten er, uden for invasioner, sjælden herhjemme, og er derfor ophøjet til SUBart.


Følgende SUBarter/racer udgør så store bestemmelsesmæssige udfordringer, at der altid skal redegøres for bestemmelsen ved indtastninger:

Islom – skal ledsages af dragtkode
Hvidnæbbet lom – skal ledsages af dragtkode
Lille stormsvale
Grønlandsk blisgås
Kongeederfugl
Stellersand
Steppehøg
Stribet ryle
Damklire
Tredækker
Perleugle
Toplærke – uden for Hirtshals
Markpiber
Storpiber
Lundsanger

Tager 30 mand ud og ser på en Stribet ryle, er det naturligvis ikke nødvendigt, at alle kommer med en beskrivelse af fuglen. Det er nok, at der foreligger én beskrivelse. Passende kunne det jo være finderen, da det altid er sjovt at læse finderberetninger.

Fænologiske arter.

Desuden har fænologilisten – en oversigt over hvornår sommer- og vintergæster ankommer til landet – været til revision. Fænologisk afvigende fund vises med blåt på DOFbasen. Grænserne, der hidtil kun kunne sættes til d.1. i en given måned, er nu finjusteret, og fænologiske fund bør for fremtiden ledsages af en beskrivelse. Arter som Skeand, Gransanger og Munk,der optræder fåtalligt, men fast hver vinter vil ikke længere være fænologiarter, og skal ikke ledsages af en kommentar. Det skal til gengæld f.eks aprilfund af Gulbug og septemberfund af Silkehale.
De nye fænologigrænser kan ses her:
www.dofbasen.dk/opslag/wsdata.php

Dokumentation af usædvanlige iagttagelser.

Alt i alt er det altid en god ide, at skrive et par bemærkninger om usædvanlige fund – hvad enten det er på fænologisk, regionalt eller antalsmæssigt plan. Det er spændende og lærerigt for andre at læse, samtidigt med at det bidrager til kvalitetssikringen af DOFbasen. Desuden er det altid en god øvelse at beskrive en fugl, man har set i felten.
Husk, at en beskrivelse af omstændighederne omkring iagttagelsen, ikke er det samme som en beskrivelse af fuglen. ”Steppehøgen kom fint, og vi så den i fem minutter” siger ikke noget om hvorfor, det er en Steppehøg. Det samme gælder bemærkninger vedr. egen erfaring med en given art – ”Jeg kender Gulbugen sang fra min have” er ikke fyldestgørende dokumentation for en tidlig Gulbug.

Blå pile

Man skal altid huske, at en blå pil IKKE er et mistillidskvotum. Det, at en sag er sat til behandling indebærer i første omgang blot, at der ønskes supplerende oplysninger om iagttagelsen. Naturligvis kan en observation blive forkastet, hvis udvalget vurderer, at dokumentationen er utilstrækkelig. Dette sker udelukkende, når gruppen er samlet under de årlige møder. Det enkelte DKU-medlem kan ikke forkaste en iagttagelse uden observatørens samtykke. Sker dette, skal sagen til genbehandling.

Pattedyr, krybdyr, padder og insekter

DKU kan ikke påtage sig kvalitetssikring af indtastninger af pattedyr, krybdyr padder og insekter. I
De siddende medlemmer har ikke stor nok viden om disse grupper, til at kunne foretage vurderinger af afvigelser. Der arbejdes på at hverve kompetente folk til opgaven.

Vi ønsker alle et fortsat godt forår

Med venlig hilsen

DOFbasens Kvalitetsudvalg


DKU består af Jacob Sterup Andersen, Klaus B. Fries, Ole Zoltan Göller (formand), Morten Kofoed Hansen, Michael Mosebo Jensen, Sebastian Klein, Ulf Eschou Møller, Rasmus Due Nielsen, Rasmus Strack og Sune Riis Sørensen. Læs mere om DKU-arbejdet på http://www.dofbasen.dk/kvalitet/