En varm kartoffel

En varm kartoffel

Braksvalen, som siden 2. juli har opholdt sig på Ängsnässet, Falsterbo-halvøen, har sat grå hår i hovedet på svenske fuglekiggere. Oprindeligt bestemt til Rødvinget Braksvale, er der efterhånden flere der hælder til, at det drejer sig om en Orientalsk Braksvale Glareola maldivarium, som aldrig tidligere er truffet i Skandinavien. Orientalsk Braksvale er truffet tre gange i Storbritanien - vist nok de eneste europæiske fund. Dertil kommer fund af arten på Cypern og i Israel. Arten er en langdistancetrækker, der yngler i Øst- og Sydasien og trækker primært til Indonesien og Australien om vinteren.

Siden Rødvinget Braksavle ikke har været twitchable i lang tid i Sverige, mangler hovedparten af de svenske fuglekiggere begge arter på listen. Det kan ende med, at de ikke får nogle af dem på listen, hvis braksvalen forbliver ubestemt, hvilket de selvfølgelig ikke er interesserede i. For tiden hersker en hæftig debat på den svenske mailingliste Brevduvan, hvor vidt det drejer sig om en Rødvinget- eller en Orientalsk Braksvale. I hvert fald ét svensk Sjældhedsudvalgs-medlem deltager også i debatten og argumenterer for, at det drejer sig om en Orientalsk Braksvale.

Flere danske fuglekiggere drog til Falsterbo i går onsdag 4. juli for at kigge på kræet - deriblandt overtegnede. Efter en halv time på lokaliteten så vi endelig braksvalen og fra klokken 18.00 til 20.30 havde vi flere gode observationer af fuglen - både stående og flyvende. I flugten var det tydeligt, at halen var markant kortere, end hvad Rødvinget Braksvale normalt viser og det var heller ikke til at se en hvid vingebagkant - en diagnostisk karakter for Rødvinget Braksvale. Herefter hørte enigheden op, når andre svært erkendelige karakterer skulle vurderes. Hvor meget rødt var der i undervingen, havde den en lille lys streg under den sorte tøjlestribe, hvordan meget kontrast var der på overvingen, udbredelsen af rødt på næbbet osv.

En karakter, der i mine øjne ikke passede på Orientalsk Braksvale var flankernes farvning, som i bøger angives som orangebrun. Falsterbo-fuglen viste temelig ensfarvet gårbrun øvre bruyst og hvide/blege flanker. Men sådan en karakter, kan vel hurtigt slides af? Denne farve illustreres glimrende på et foto af en Orientalsk Braksvale i Photographic guide to the waders of the world af David Rosair og David Cottridge

Problemet med bestemmelsen af den pågældende fugl er i mine øjne, at de karakterer der slås på tromme for, som Orientalsk Braksvale karakterer er "negative karakterer" - altså at den IKKE har en lang kløftet hale og den MANGLER hvide spidser på svingfjerene. I august 1997 blev der fundet en braksvale i Holland, som i første omgang blev bestemt til Orientalsk Braksvale, men senere er godkendt af det hollandske sjældenhedsudvalg som Rødvinget Braksvale. Den pågældende fugl havde kort hale, og de hvide spidser på svingfjerene kunne først ses på fotografier - ikke i felten. En anden problematisk braksvale var den Rødvingede Braksvale i august 1995 på Ølsemagle Revle, som manglede hvide spidser på svingfjerene.

Selv om det måske er lige lovligt beregnende tænkt, kan man godt forestille sig en Rødvinget Braksvale, der har kort hale og mangler hvide spidser på svingfjerene. Og hvordan kan man så bestemme en Orientalsk Braksvale der tilsyneladende har slidt sine fine orangebrune farver af på flankerne?

Med en så ekstrem sjældenhed på europæisk plan som Orientalsk Braksvale er det bare ikke nok, at den mangler de karakterer, som Rødvinget Braksvale har og derfor kan bestemmes som Orientalsk på udelukkelsesmetoden. Ikke at sige, at det ikke er en Orientalsk Braksvale, men de konklusioner ud fra hvor artsbestemmelsen er gjort kan synes en anelse forhastede.


Du er meget velkommen til at komme med en kommentar til denne måske lidt provokerende notits og bestemmelsen af braksvalen på Falsterbo-halvøen.

Kommentarer til broksvalen på Falsterbo

Per Kjær skrev:

Den svenske braksvale er ret interessant. Jeg har kigget lidt i shorebirds og der er en tegning af en orientalsk i flugten, som viser, at denne art har meget mørke, nærmest sorte, armsvingfjer set fra undersiden. Dvs, at undervingen på orientalsk fremstår med en rødbrun "kile" på armen, flankeret af en bred sort bagkant, noget som rødvinget ikke har. På billederne af fuglen fra falsterbo ser undervingene ud til at være overvejende rødbrune, uden en markant sort bagkant. Mht den manglende hvide bagkant er det vel ikke utænkeligt, at denne kan slides af, og når man så løber ind i en fugl som denne, der er i tydelig fældning, kan man vel også forledes til at tænke, at den er igang med at fælde halen, hvorved den lange hale kommer til at se kortere ud.

Jeg tror det er en rødvinget.

Michael Fink skrev:

Ja, det er da noget være bøvl med den Braksvale. Jeg har jo ikke selv set den, men udfra bl.a. dette foto, der i mine øjne, klart viser at den har lyse spidser på armsvingfjerne og måske endda også lidt på de inderste hsf, må det altså være en Rødvinget. Det er det eneste foto i serien hvor man kan se det, men også det eneste hvor lyset er i orden til netop den detalje. Nogle vil måske augmentere for at spidserne bliver gennemskinnelige pga. lyset fra oven, men så skulle det være en større del af armsvingfjeren der burde lyse op, da armdækkerne ikke når så langt ud på asf. Det er sådan jeg opfatter fuglen og det bliver interessant at følge Broksvalens videre skæbne...