Albert - Havets Konge set ved Hovs Haller

Albert - Havets Konge set ved Hovs Haller

En øjenvidne beretning af Morten Bentzon Hansen


Da meldingen kom lørdag eftermiddag, var der ingen tvivl i mit sind. Sortbrynet Albatros er ikke en art jeg får lejlighed til at se hver dag, så sammen med Morten Møller Hansen rykkede jeg straks til Gilleleje. Da vi ankom til Gilleleje sad der allerede 20 håbefulde ornitologer og spejdede efter Albert. Flere kom til, hvoraf en (min bror, Jacob) var kørt fra Sønderjylland. Efterhånden som vi blev fodret med stationære svenske meldinger svandt håbet ind, men en telefonsamtale med Pierre Unge ved 16-tiden gav fornyet håb. Albert var på vej sydover, men desværre kun for at returnere tilbage til Laholmsbugten ved 17-tiden. Denne melding fik humøret til at falde hos de fleste, hvorfor Gilleleje hurtigt blev affolket. De mest standhaftige holdt dog ud til 19-tiden, inden de forlod stedet.

Senere samme aften ringede Christian Leth (CL) og sagde, at Albert fortsat var på plads klokken 21.14 og om vi ikke skulle tage over og se fuglen. Det var brormand og jeg med på, så klokken 03.40 næste morgen mødtes vi med CL og André Riis Ebbesen (ARE) i Helsingør. På færgen fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke var de eneste der ville se Albert. Jan Fischer Rasmussen, Poul Ulrik, Thomas Simonsen og Peter Vester Nielsen var også ombord.

Ankomsttidspunktet til Hovs Haller var lige omkring klokken fem og ca. 50 biler vidnede om, at vi ikke var de første på lokaliteten. Det tog ikke mange minutter førend vi krydsede Ole Gylling Jørgensen, Kent Olsen, Kim Aaen, Peter Bundgård og Klaus B. Friis af på listen over danske ornitologer set i udlandet. De var kommet tidligt og så noget trætte ud. OGJ lå snart med hætten fra Harboørehabitten trukket ned over øjnene og Peter sad med lukkede øjne og støttede panden til teleskopets okular. Et spektakulært syn omend ikke så spektakulært som sovende svenskere i KBH, idet de ofte, måske i mangel af okular, støtter panden til en halvlunken Elefantøl!

Foruden de nu 13 danskere sad der ca. 100 svenske birdere og spejdede ud over det tomme hav. En Sule blev CLs Sverigesart nummer 261, men ellers var der ikke meget at snakke om. Ved 6-tiden var tvivlen begyndt at indfinde sig. Var den forsvundet og ville den blive meldt i Gilleleje inden længe? Tvivlen blev brat forsyrret af mumlende svenskere der pakkede deres grej sammen. Albert var tikket ind på deres pagere. Den var på plads ved Kattvik Hamn, 3 km længere inde i bugten. Første forhindring på vejen til Kattvik var lågen til parkeringspladsen. Den var møjsommelig konstrueret til at kun en kunne igennem ad gangen, og med 100 hitfikserede svenskere i nakken, vidste jeg, at mit korpus næppe ville kunne holde til dette, så for at undgå en gentagelse af Roskilde tragedien hoppede jeg over et hegn og løb mod bilen. Da vi nåede Kattvik var alle p-pladser optaget, og vi parkerede et stykke fra havnen. Alle de gode obs-pladser var også optaget, så man måtte tage til takke med de sekundære placeringer. Ingen kunne dog se Albert og da en Mallemuk rundede en pynt og forsvandt fik det mange til at løbe. Måske troede de, at det var den! Folk begyndte hurtigt at løbe hen mod pynten, og lyden af de mange fødder på stenstranden gav associationer til tordenbuldren. Som en anden lalleglad idiot løb jeg efter flokken uden at vide om det var en fordel eller ej, og om det var Mallemukken vi løb efter eller ej.

Længere henne stod vi ca. 150 ornitologer og kiggede ud over havet. JFR stemme skar igennem som tilhørte den et kromosom XX individ. Han kunne tydeligvis ikke finde fuglen og ej heller den skorsten som der blev talt om. Han var ikke den eneste. Jeg kunne heller ikke finde fuglen, men mit udsyn var også delvist dækket af en busk, en gennemsigtig hængekøje, to hærdebrede svenskere og et birketræ! Unægteligt hårde obs-betingelser. JFR fandt fuglen før mig og lod mig få et hurtigt kig (tak for det). Nu var det værste overstået. Da pejlingen var kendt lykkedes det mig at finde fuglen, og den næste time gav den gode views, idet den blev set i medlys indtil 1 km fra kysten. Fuglen fandt hurtigt sin bane i bugten og fortsatte mod nord for senere at returnere igen. Største afstand var ca. 10 km. og det var imponerende så tydeligt den hvide overgump var på sådan en distance. Selve fuglen vil jeg ikke komme nærmere ind på. Billederne og historien her taler vist deres eget tydelige sprog.

Efter at vi havde krydset dyret, ringede CL til Jørgen Munch Pedersen som sad i Gilleleje og håbede. CLs anbefaling lød på at folk skulle komme til Sverige hurtigst muligt, fordi det virkede ikke som om at fuglen skulle ud af bugten foreløbigt. Den gik også et par timer førende den forsvandt. 09.58 var sidste melding på fuglen. Den ligger nu ude i Kattegat og venter på at blive chummet ind i dansk farvand. Hvem arrangerer turen!

Ca. 15 danskere formodes at have set fuglen. Yderligere 10-15 menes at have bommet den. Nogle forsøgte uden held fra Sønderjylland og et andet hold præsterede at køre tør for benzin i deres forsøg på at få Rosenmågen som et plaster på såret. Andre igen forsøgte på Kullen, men lige lidt hjalp det. De må vente på, at den dukker op igen.

22. maj 2001, 11.00