Færøernes første Rosendompap

Færøernes første Rosendompap Carpodacus roseus

Den 28. april fangede Jens-Kjeld Jensen Færøernes første Rosendompap Carpodacus roseus. Jens Kjeld Jensen har sendt følgende til Netfugl vedrørende fundet:

Den 26-27-28 april var der østlig vind på Færøerne. Det forårsagede, at der kom en hel del Kvækerfinker og Gransangere, men også flere Rødhalse og Løvsangere til Nólsoy. Den 27 april sent om aftenen, så jeg en Tyrkerdue og tænkte, at den måske næste morgen ville komme og spise korn i min hønsegård sammen med klippeduerne, så jeg kunne ringmærke den. Derfor satte jeg en lille fælde op den 28 april, det regnede og en del Kvækerfinker fløj rundt i hønsegården sammen med Gråspurvene. Kl. 11.10 så jeg en fugl ud igennem det regnvåde vindue, som jeg ikke kendte, den lignede lidt en Krognæb men havde bl.a. tydelige vingebånd, så Krognæb kunne det ikke være. Jeg tog nogle fotos af den, da de spiste korn af gråspurvenes foderrør, men pludselig hoppede ned i fælden og jeg fangede den


Undertegnede modtog kort tid efter fangsten en e-mail fra Silas Olofson med dogmebilleder af fuglen, da observatørerne endnu ikke var helt sikre på, hvilken burfugl der var gået i fælden.

Fuglen kunne forholdsvis let bestemmes til en gammel han Rosendompap med en fortid bag tremmer. Fuglen er en gammel han på grund af udbredelsen af det røde samt ikke mindst mængden af sølv i pande og strube. Unge hanner ligner gamle hunner og bedste kendetegn fra gamle hunner er at unge hanner har enkelte sølvfarvede fjer i pande og på struben, hvilket ikke ses hos gamle hunner.

Farven ligger til grund for at sige at fuglen har en fortid bag tremmer. Rosendompap-hanner har fra naturens side en flot og kraftig mørkerød farve, hvilket denne og de andre Carpodacus-arter har en tendens til at miste i fangenskab grundet ”fejlfodring”. Fejlfodringen ligger i at fuglen ikke får tilført canthaxanthin nok. Canthaxanthin er det stof, som fjerenes røde farve fra naturens side er dannet af. Der findes dog måder at omgås dette problem, da flere og flere opdrættere i dag tilsætter foderet eller vandet et farvepulver som bl.a. indeholder canthaxanthin i syntetisk form. Den røde farve kan ad den vej opnås, hvorfor en naturligfarvet rød fugl ikke nødvendigvis er spontan.

De seneste modtagne billeder af fuglen viser endvidere en vingespids, der ikke just taler for spontan forekomst.

Det aktuelle fund er endnu et godt bevis på at burfugle beholder deres trækdrift og at de som følge deraf naturligvis også ses på de traditionelle gode træklokaliteter. Mejsedompap/Langhalet Karmindompap/Langhalet Rosenfinke Uragus sibiricus er et andet godt eksempel på undslupne burfugle med trækdriften i behold, men det måske bedst dokumenterede eksempel stammer fra Norge, hvor en Eastern Great Rosefinch Carpodacus rubicilloides (normalt hjemmehørende i Himalaya) blev ringmærket og set i Hauge, Dalane, Sokndal, Rogaland 13-25.03 1995. Samme fugl blev genfundet død i Emden, Tyskland 29.03.1995, hvilket kun var 4 dage efter at fuglen sidst blev set i Norge!