Mongolsk Præstekrave genfundet ved Lakolk

Mongolsk Præstekrave genfundet ved Lakolk

Jeg havde fra morgenstunden bestemt, at turen efter arbejdet skulle gå til Rømø. Skyernes indtog på
himlen samt en glimrende vadefugletur til Lakolk Klitsø 17.08 2003 overbeviste mig om, at Rømø skulle besøges. 312 Dobbeltbekkasiner kan vel ikke tage fejl, Lakolk Klitsø må have noget at byde på i august.

Da hverken Rosenstær eller Stribet Ryle er godkendt for amtet, var disse targetarterne. Et femcifret antal Stære ved Rømødæmningen gav ingen Rosenstær, hvorfor turen fortsatte mod Lakolk Klitsø.

Vel ankommet konstaterede jeg, at forholdene var som forventet. Søen var ved at tørre ud og der var vadefugle i massevis. En hurtig scanning afslørede intet usædvanligt, hvorfor jeg besluttede mig for at tælle fuglene. Notesbogen var glemt i bilen, men tallene kunne altid gemmes i mobilen indtil notesbogen igen var inden for rækkevidde. Jeg besluttede mig for at starte med Dværgryle og Stor Præstekrave.

Kl.17.42 og 6 Dværgryler og 22 Store Præstekraver efter tællingens start dukkede en fugl op, der virkede usædvanlig bekendt. Størrelse, form og farve gav associationer til en fugl, der en måned tidligere sendte ornitologer i hundredtal til øen. Afstanden til fuglen samt faktummet, at mange rent faktisk søgte forgæves efter fuglen gjorde, at der gik lidt hitskræk i den. Kunne den Mongolske Præstekrave virkelig være der endnu? Henrik Knudsen fik et opkald i tilfælde af, at han var i området, således at han kunne være med til at konfirmere genfundet. Knudsen var fanget på Fyn, men han oplyste, at Peter ”Maura” Kristensen var i Blåvand, og at han fortsat ikke have krydset arten på sin Danmarksliste. Maura fik et opkald og meldingen fra ham var, at han og Søren Kristensen fluks var på vej. De ville nok være der en time senere.

Da jeg formodede, at langt de fleste i nærområdet havde set fuglen, valgte jeg at vente med at melde den ud, indtil Maura og SKR havde set fuglen og var enige i bestemmelsen. Med lidt god vilje ville de to herrer være på gerningsstedet kl. 18.55. I mellemtiden var der ikke andet at gøre end at holde fuglen og vente på de herrers ankomst. Det betød til gengæld, at notesbog, proviant og en zeiss skop med zoomokular ikke kunne hentes i bilen, da jeg frygtede at fuglen ville forsvinde i mellemtiden.

Som tiden sneglede sig af sted kom fuglen nærmere og nærmere og hitskrækken blev aflyst af vished om, at det rent faktisk var en Mongolsk Præstekrave.

Med Mongolen i centrum blev fuglene i teleskopets randområde tjekket, uden dog at der var tegn på noget usædvanligt. En flok på 8 gæs gik igennem synsfeltet. Dette er ikke så usædvanligt, hvis ikke det havde være fordi, det var en Grågås og en hvid tamgås med deres 6 unger i varierende forældrefarver.

To unge Rørhøge gjorde også deres entre i synsfeltet. Det var sikkert kun et spørgsmål om tid, førend de skulle hen over søen. Spørgsmålet var bare og Maura og SKR kom først eller ej. Præcist 18.55 lettede den ene Rørhøg alle vaderne og det hele var kaos. Roen sænkede sig først hos fuglene og efter et par minutter også hos mig. Mongolen stod nu i den anden ende af søen. Endnu længere væk end tidligere, men bagved alle de andre vadere, hvilket gjorde, at de kunne tjekkes. Det skete dog ikke rigtigt, for da Mongolen passerede bag om en Odinshøne tog den opmærksomheden indtil Mongolen kort tid efter lettede og stillede sig i den nordligste del af klitsøen. Fuglen blev fortsat nøje fulgt og jeg priste mig lykkelig for, at jeg trods alt havde taget digitalkameraet med fra bilen, således at et ”record shots” kunne tages.

Først kl. 19.35 dukkede de to herrer op, og efter at de havde set fuglen, var det endeligt muligt for mig at melde den ud, proviantere samt hente Zeissen med zoomet.

Inden jeg forlod obsposten orienterede jeg lige Maura om, at det var forbudt at kigge på ryler. Med ca. 7 Stribede Ryler på samvittigheden burde den mands øgenavn ikke være ”Maura”, men derimod ”Matas”. Den 8. skulle helst ikke være Sønderjyllands første og laves lige i hovedet på mig på min ”hjemmebane”.

Vel returneret erfarede jeg, at telefonerne ikke stod stille. Opkald og SMS’er blev besvaret i stor stil.

Efter noget tid besluttede Matas sig for, at han skulle se Odinshønen. Den blev ikke fundet på en lynscanning og da fuglene skulle kigges ordentlig igennem, kom Matas ikke længere end til den første, da den viste sig at være Sønderjyllands fjerde og Rømøs anden Damklire.

For Matas, der udover de mange stribede også har arter som Rosenterne, Thayers Måge og Norges ca. 15. Damklire på samvittigheden, var fundet en længe ventet ny ædelart, hvilket ganske berettiget fremkaldte en opløftet stemning hos ham. For mig var situationen lidt mere anstrengt. Her havde jeg, for hans skyld, siddet og fulgt Mongolen i næsten 2 timer, og så var den første fugl Matas så, udover Mongolen, en Damklire! Det var næsten ikke til at bære. Eneste formildende omstændighed var, at jeg trods alt fandt øens første.

Damkliren gav et dilemma. Skulle man følge den eller Mongolen eller satse på et tredje SU vader? Det blev lidt at det hele indtil lokaliteten blev forladt ca. ved 21-tiden.

Efter dragten at dømme er det overvejende sandsynligt, at det drejer sig om samme fugl som tidligere på året. Trods ihærdig eftersøgning i især dagene efter dens forsvundet er det lykkedes fuglen at holde sig skjult på Rømø i en måneds tid. Ganske imponerende og man kan med rette spørge, om den fugl ikke snart skal besættes af noget trækdrift?

Med fundet af Damkliren og genfundet af Mongolen, har Rømø endnu en gang lavet et dobbelt vaderhit inden for få meter. Til de som vil eftersøge fuglen kan det siges, at den med al sandsynlighed vil være meget lettere tilgængelig nu, da alt overfladevand på stranden er fordampet. Det eneste vand som findes vil være en turistfyldt strandkant, Havsandsrenden samt Lakolk Klitsø.

Jeg kørte ned til klitsøen langs stranden fra nord. Gør man det skal man være klar over, at der ved hullet i pælerækken findes 100 meter med blødt sand. Risikoen for at hænge fast er tilstede, især hvis man ikke forcerer sandet med god fart. Der er i det hele taget gode chancer for at køre fast i øjeblikket, men hjælpen er nær. Der er masser af turister og ellers kan Rømø Autoservice rekvireres på 74 75 53 28.

Man kan også komme til stedet fra syd (Sønderstrand). Jeg prøvede det ikke og kan derfor ikke sige, om vejen er farbar. Alternativt kan man tage den gamle vej, hvilket er stien fra Småfolksvej. Denne har dog i de senere år været oversvømmet, så farbarheden af denne kendes heller ikke.

Skulle mongolen være væk og skulle nogen eftersøge den på strandene, så husk lige at Sønderstrand er en nøgenbadestrand. Det kunne jo være nogle ville finde teleskoper lige lovligt snagende.

Følgende 115 har indtil videre krydset Mongolsk Præstekrave på Netfugls Danmarksliste. Flere ser ud til at få muligheden.