Stribet Ryle på Avernakø
Artiklen er tilføjet af
KRN onsdag 9. maj 2001 kl. 20.27. Læst 750 gange
Af Rasmus Bisschop-Larsen
Stribet Ryle på Avernakø
Tirsdag d. 8 maj 2001 havde Jørgen Rabøl, Henning Adsersen og Marianne Philipp arrangeret en tur til Avernakø for Terrestrisk Økologi holdet på biologi ved Københavs Universitet. Da jeg har kurset og tænkte at det ville være alletiders afbræk i majs eksamenslæsning og projektskrivning besluttede jeg mig til at tage med. Kl. 7 tirsdag morgen forlod vi (7 studerende, 3 lærer og Adsersens kone) København for at nå færgen i Fåborg kl 10. Selv om der var en del skyer ude mod vest, var vi lovet stille, solrigt vejr fra en skyfri himmel, hvilket det også var da vi ankom til Fåborg. Derfor var alle ved godt mod og forvendtningsfulde. Rabøl havde allerede lovet en masse fugle, deriblandt Hortulan, Dværgterner og diverse halvsjældne ænder og vejret lovede koncert fra de mange Klokkefrøer på øen.
På vej til Avernakø skulle færgen lige fordi Lyø, hvor de fleste af os fik set en tre-fire Marsvin, hvilket lovede godt for resten af dagen. Velankommet til Avernakø diskuterede vi hvilken vej vi skulle rundt om Avernak (vi havde besluttet ikke at tage til Korshavn). Vi besluttede heldigvis at gå mod højre ned over standengene forbi Kongesø og Hovedsø til Skallevej på den sydlige del af Avernak hvor Fyns Amt har opkøbt noget jord med de bedste vandhuller for Klokkefrøer. Fra starten så vi mange alm. strandengs arter og trækgæsterne Stenvender, Hjejle, Alm. Ryle og 15 Knortegæs. Der blev også botaniseret en del så efter en halv times tid ca. 11.20 var vi nået en 200 m. Her bevægede vi os allesammen, af uvisse årsager, i en bred front op af en lille vold med en lille mudret lavning efter, for at kunne se over den næste vold ud over Kongesø.
Der, fire-fem meter foran os trådte en vader lille vader op på en jordklump, mens den tydeligvis overvejede om den skulle flygte eller blive. Alle de kikketer der var i gruppen (en fem stykker) blev rettet mod den. Men hvad var det dog; den havde tydeligt gule ben, en høj statur der gav assusiationer mod Brushane. Den først tanke jeg fik var da også Brushane, men der var noget der virkede galt, den havde en smugle forlangt næb til at være en sådan. Så vendte den sig en lille smugle og fremhævede det stibede bryst mod hvid bug. Straks tænkte jeg på Stribet Ryle, men da den hurtigt vendte ryggen mere til, afslog jeg det som for usandsynligt og vildt og foreslog Brushøne til de andre. Samtidigt snakkede Rabøl om en alm. Ryle. Alle spekulationerne blev hurtigt manet til jorden da fuglen besluttede at nu var det nok. Den lettede og fløj mod venstre tilbage til en af de lavninger vi havde passeret tidligere. I flugten afslørede den et meget fint, utydeligt, lyst vingebånd, ulig de ryler man normalt ser og et bestemt, dybt Kryrrt (eller hvordan man skal sige det), i hvert fald ikke en brushønes. Det lugtede af hit. Vi fandt Rabøls Fugle i felten, slog op på Stribet Ryle og der var den, lige den fugle. Alt passede, selv kaldet der er beskrevet som dybt lignende Krumnæbbet Ryles. Rabøl havde også set spids på de tydeligt afsatte striber mod hvid bug.
Herefter fortsatte vi rundt, men resten af turen gav ikke særligt mange fugle og slet ikke nogen af de fugle vi havde håbet på. Botanisk var der meget interessant og Klokkefrøerne var der masser af. Efter Klokkefrøerne besluttede hovedparten sig for at gå over Munke tilbage til færgen, men jeg og en anden gik lige tilbage. Hun for at hvile sig og jeg for at se om jeg kunne finde rylen igen.
Jeg fandt den ikke der hvor vi havde forladt den men længere inde mod søen, hvor den som en anden klire gik rundt i vand til anklen og pikkede insekter. Her så jeg alle de distinkte detaljer igen og yderligere at den havde gulligt næb der var mørkt efter det dryppede og til spidsen. Tærtiærene var mørke med varmt lyse gråbrune kanter. Den havde en hoved tegning der mindede om Sortgrå Ryle i yngledragt.
Mens jeg skrev noter på den var den lige pludseligt forsvundet. Heldigvis fandt jeg den lige bag mig. Da jeg her så den i perfekt medlys kom jeg til at tænke på at hovedet virkede en lille smugle for lille til resten af kroppen. Det var lige som om den havde en kraftig hals lige over skulderne og en tilspidsende hals maod et lille hoved. Efter jeg havde set den her et par minutter lettede den med en række kortere kald og fløj i en stor bue udenom mig ud over vandet, hvor jeg frygtede at den stak af, for at lande længere ude på engen. Her blev jeg nød til at forlade den da jeg skulle nå færgen hjem.
9. maj 2001, 20.27
Artiklen er senest opdateret: onsdag 9. maj 2001 kl. 20.27