Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl ved Husby Strand

Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl ved Husby Strand

Det var torsdag formiddag, og der var efterhånden indløbet 3 meddelelser om Hvidbrynet Løvs på Vestkysten. Så måtte jeg af sted - dog til "min egen" fynske vestkyst. Det kunne vel også lade sig gøre dér. 20 minutter senere landede jeg ved Husby Strand og fik bestemt den eneste phyl til en Gransanger. På en cementpæl sad imidlertid en bynkefugl. Det måtte være en Sortstrubet, selv om den var en noget lys udgave. Jeg tog hurtigt et par billeder, inden de sorte skyer gav efter og regnen begyndte at sile ned. Samtidig blev en Engpiber aggressiv og jagede bynken af pinden. Intet at bemærke, mente jeg på det tidspunkt og skyndte mig tilbage til bilen. På vej tilbage til Strib tænkte jeg så meget over den påfaldende lyse strube, at den måtte slås op i litteraturen, da jeg kom hjem, mens de to billeder blev gransket: Markante mørke tertiærer med lysebrune bræmmer, horisontalt lyst vingebånd – men den var jo hverken decideret sandfarvet, så Ørkenstenpikkerassociationer kom væltende, den havde heller ikke nogen tydelig øjenbrynsstribe, nærmere en hvidlig plet lige over øjet og så havde den jo ikke haft lys overgump. Jeg havde jo selv set den flyve, om end hastigt i ly for en glubsk Engpiber . . .

Det nagede nu alligevel; men jeg havde ikke tid til at køre derned igen inden arbejde. Jeg ringede til et par fynboer, der skulle have den for at udkonkurrere hinanden i "Den Store Fynske Årsartsdyst". Den ene var ved at løbe tør for strøm, mens den anden var i tidsnød. Jeg nåede lige at nævne noget om en umanerlig lys strube, før han smækkede på. Her kunne der godt skæres i fortællingen; men i sandhedens tjeneste er jeg nødt til at nævne et opkald fra vedkommende, inden det fatale af slagsen kom: "Det er en almindelig Sortstrubet Bynkefugl, og jeg kører hjem nu. Det er pisvejr". Ja, jeg citerer blot (og vedkommende ønsker sikkert anonymitet på dette sted). Men så 5 minutter efter: "Det er en Sibirisk, din dude!"

Dagen efter gjorde den opvisning på fornemmeste vis foran mig, så jeg slet ikke kan fatte, at sådan en diagnostisk buff-farvet overgump med ferskenteint kunne gå upåagtet hen. Den stod smukt til bryst og bug, indtil undergumpen gik over i lyst. Det ligner mest en 1k hun pga. den mørke hales lyse kanter og i øvrigt en dragt, der ikke ser specielt slidt ud. Resten kan vel egentlig ses på billederne.

I skrivende stund er den der endnu og kan nås meget nemt ved at køre til Husby Strand lige nord for Wedellsborg, stille bilen i vandkanten og gå sydover langs diget mod skoven – ikke ret langt før den ses fouragere på næsten adræt fluesnappermanér fra pæle og hegnstråd.

Den opmærksomme læser vil vide, at fynske Husby Strand nu i år har haft 2 SU-fugle - "siden isen trak sig tilbage" . . .