Finderen af Gilbjergs Sortbrynede Albatros, Nis Lundmark Jensen, har sendt nedenstående beretning til Netfugl. Vi har endvidere også modtaget en hardcopy af Carsten Hansens og Bo Bergs SU-beskrivelse. Vi nøjes dog her med at bringe finderens beretning.
Beretning om observationen af den Sortbrynet albatros, Gilbjerg Hoved 28.10.02.
af Nis Lundmark Jensen
Mandag den 28.10.02 har jeg taget en fridag fra arbejde. Da jeg om morgenen opdager at der er kuling fra VNV erkender jeg straks at jeg må begive mig til Sjællands Nordkyst for at obse havfugle. Jeg kører til Gilleleje, og prøver dér i første omgang at finde ”stedet” hvorfra man obser havfugle i Gilleleje. Jeg er i den tro, at det er helt nede ved Havnen det foregår. Men da jeg ikke kan se andre birdere dernede, og i øvrigt ikke finder forholdene brugbare dér, begiver jeg mig til Gilbjerg Hoved. Her ankommer jeg kl. 10.15.
I løbet af de første 3 kvarter ser jeg nogle lommer, en del lomvier, nogle alke, 2 søkonger, samt nogle suler - det er ikke så ringe endda med havfuglene i dag tænker jeg.
Kl. 11.00 sker det så! I min håndkikkert opdager jeg ret Nord for Gilbjerg Hoved, ca. 800-1000 m ude, en stor mørk havfugl komme glidende mod Vest. Jeg ser kun ganske kortvarigt på fuglen i håndkikkert, og har en formodning om at det er en ung sule der kommer forbi. Da jeg finder den i teleskop erkender jeg imidlertid straks at dette ikke er tilfældet!! Fuglens jizz er markant anderledes end sulens, og i øvrigt ulig alle andre havfugle jeg har set igennem tiden. Det står mig meget hurtigt klart at jeg så på en albatros !! Mit hjerte hamrer derud af, og adrenalinet pumper løs de næste ca. 10 minutter hvor jeg ser fuglen. Da den er nærmest anslår jeg afstanden til at være ca. 600 meter. Den ses i godt lys, alene med havet som baggund. Da jeg mister den er det fordi den har bevæget sig så langt mod Vest, at jeg er nødsaget til at flytte skopet væk fra læ, og ud i den kraftige vind. Her er det mig ikke muligt at genfinde fuglen.
Herunder er mine indtryk af hvad jeg så.
Hoved og hals var stort, kraftigt, fremstikkende og hvidt. Det mørke øje og bryn sås i kontrast til det hvide hoved. Næbet virkede nærmest som et påsat kosteskaft på det store hoved. Vinklen på næbet var lidt skråt nedad fra vandret. Næbet var højest længst ude mod spidsen, altså ikke tilspidset som f.eks. sulens, men tydeligt et ”stormfuglenæb” á la mallemukkens, blot betydeligt længere. Det var lyst, men egentligt gul farve kunne jeg ikke erkende.
Kroppen var hvid ! Form á la mallemuk. Jeg fik et indtryk af, at kroppen var ”hægtet på” de enormt lange vinger nedefra, altså at vinger og ryg gik ud i et, med en påhæftet krop underneden. Det var ikke vinger der gik ud fra krop, men krop der var påhæftet vinger og ryg. Eller omvendt, de lange vinger virkede lagt oven på den store krop. Dette forstærkedes også af vinger og ryg´s farve. Ryggens farve var lig vinger, og af samme bredde - som var der malet hen over vinger og ryg med ét penselstrøg.
Halen var hvid, lige afskåret, med bredt mørkt bånd for enden. Båndet var af lidt lysere mere grålig farve end ryg og vinger.
Vingerne holdtes hængende, med noget, men ikke voldsomt, knæk i hånden. Fuglen gled konstant på de hængende vinger, og i den tid jeg så den, tog den ikke ét eneste slag med vingerne ! Fuglen tog ikke de store udsving i buer som jeg f.eks. kender det fra skråperne, men svingede dog så meget, at jeg i alt 3 gange kunne se hele undersiden af fuglen.
Undervingerne havde tydeligt lys indervinge omkranset af bred mørk grålig farve hele vejen rundt i siderne! Jeg fik indtryk af, at det lyse udgjorde det mindste areal af vingeundersiden.
Underhalen var med gråtonede sider, samme nuance som båndet på overhalen.
Overvingerne og ryg var sortagtige, som ad. Svartbag. Der var intet brunt i farvetoningen. Der var tydeligt lyse, nærmest hvide felter på overvingens forkant!. Jeg husker det som om de hvide felter er placeret fra en tredjedel ude på armen målt fra kroppen, og derfra strækkende sig ud til hånden, skønsmæssigt dækkende 1/4 til 1/3 del af vingens bredde.
Mit overvejende fokus er afgjort fuglens jizz, som er aldeles umiskendeligt. Helt ulig suler og måger, nærmere skråper og mallemuk. Kroppen minder om mallemuk, vingerne mere om langvingede skråper.
Den hvide hals og det hvide hoved påsat et enormt og langt lyst næb, hvid krop og hale, med mørk endebånd, svartbag farvet overside og ryg, samt mørkt indrammet undervinge, gør mig helt overbevist om at der er tale om Sortbrynet albatros.
Da jeg har mistet fuglen af syne, kaster jeg mig fluks over ”Fugle i felten”, for at få bekræftet at jeg har set Sortbrynet albatros. Jizz, den store krop, hals hoved og næb, lange vinger, farver, undervinger - alt passer perfekt på sortbrynet - på nær de lyse felter på overvingernes forkant!
På grund af min ringe erfaring med albatrosser var de lyse felter ikke noget jeg hæftede mig specielt ved under observationen. Jeg ærgrer mig naturligvis efterfølgende over at jeg ikke har rettet særlig fokus på netop dette under observationen. Men da alt andet passer perfekt, føler jeg mig sikker i min sag, så nu er det bare at få den meldt ud i en fart. Som sagt så gjort.
Den næste ½ time går med hjertegallop, enorm glæde og en glødende telefon.
Kl. 11.40 - 11.42, genfinder jeg fuglen noget længere ude, end første gang. Denne gang har jeg kun fuglen kortvarigt pga. at jeg igen tvinges til at placere mig i vinden for at kunne se den - og kan ikke genfinde den - igen!! L.... Jeg melder ud at jeg har genfundet, og mistet fuglen igen.
Jeg er ikke den rette til at berette hvad der i øvrigt ses i Gilleleje den dag, men vil dog ikke undlade at bemærke, at der for mig ikke er den mindste tvivl om at andre birdere genfinder den Sortbrynede albatros i tidsrummet 13.30-13.45.
For ikke at denne beretning skulle kunne påvirke de andres beskrivelser til SU, har jeg valgt at udskyde denne lille beretning til de pågældende har indsendt deres beskrivelser. Dette er årsagen til at den først nu er fremsendt til Netfugl :-).
Jeg er naturligvis vidende om, at der blandt mange er en udbredt skepsis over den pågældende observation. Dette kan jeg ikke fortænke nogen i - en Sortbrynet albatros med hvide forvinger?? Nogle mener dette er grundlag nok til at forkaste observationen. Jeg selv er ikke et sekund i tvivl om det sete, og opfordrer derfor skeptikere til at researche på observationer af albatrosser i det Nordatlantiske igennem de seneste 2 år. Måske dén Sortbrynet albatros med lyse forvinger ikke er helt så ukendt endda!
Det er svært at finde et præcist dansk ord for det engelske: JIZZ.
Jeg plejer at "oversætte" det til: helhedsindtrykket af en fugl (flyvemåde, størrelse, silhouet, adfærd, hvordan ligger fuglen på vandet og meget mere!).
Men har du mulighed, så kik forbi fuglenes hus torsdag d. 30. januar kl. 19.30, hvor Morten Møller Hansen holder foredrag netop over dette emne: Feltbestemmelse af fuglene ved hjælp af JIZZ. Du finder mere på: http://www.dofkbh.dk
Klik på foredrag i venstre bjælke.
Venlig hilsen
Troels
Jeg var engang til et lille foredrag over emnet i Frederikshavn - foredragsholder Brian Zobbe - og der fik jeg at vide at JIZZ kommer af det engelske "general impression of size and shape" - generelt indtryk af størrelse og form. Når det udtales tilstrækkeligt engelsk kan man høre hvorfor det hedder JIZZ.
MVH Henrik
Jeg fornemmer at det nærmest er en intuitiv oplevelse af fuglen.
Det kan jeg fint følge.
NH
Arne Olesen skriver fredag 22. november 2002 kl. 09.14
Den 28.10. i år stod jeg sammen med 20-25 andre observatører ved "Plankeværket" i Gilleleje og så på havfugle. Der gik en del Suler og Sodfarvede Skråper samt flere Lunder og selvfølgelig en hel del andet.Så der var hele tiden øjne - en del ganske erfarne - på havet. Men ingen så så meget som bare skyggen af en albatros.
Men kl. 11.20 melder telefonen ud om en Sortbrynet Albatros, set fra Gilbjerg, bare ca. 1 km W for os! Opstandelse! Havde vi alle sovet? Et par mand går til Gilbjerg og tjekker "fundet" og finderen. Der er ting i beskrivelsen, som ikke rigtigt stemmer. Ydermere kan jeg i min dagbog se, at en imm. Sule er passeret ret nær forbi os omkring den tid, hvor S.A. skulle være set første gang - og med kurs stik W, altså forbi Gilbjerg!
Så er der lidt ro over feltet et par timer. Men lidt før kl. 14 melder telefonen igen om S.A., igen set fra Gilbjerg, nu af nytilkomne der er alarmeret af den første udmelding. Nu fortrækker de fleste til Gilbjerg, kun tre skeptikere - eller stoikere - bliver tilbage. Men efterhånden dropper folk ind igen uden at have set S.A. En erfaren ornit fortæller, at en af de nye findere på et tidspunkt udpegede albatrossen, men han så kun en imm. Sule! Så ingen andre end finderne har set fuglen.
Der kommer dog ingen afmelding af obs.en eller et forbehold . Og på Netfugl kan man læse om obs.en rundt om i Danmark og Sverige. Men ingen vil kommentere den. Så kommer omsider en beskrivelse fra den første finder her på Netfugl. Læs og døm selv! Men fortsat ingen kommentarer (udover nogle ordforklaringer for begyndere). Hvorfor ikke? Er det ikke pænt blandt twitchere at tage forbehold for andres (fejl)obs.er? Eller er det bare for oplagt, at det ikke stemmer? Men det kan de fleste folk, som ikke var til stede, jo næppe vide ret meget om.
Nu hører jeg ikke til toptwitcherne, mine ornitologiske præferencer er andre. Derfor har jeg afventet indlæg fra andre. Og jeg er ikke misundelig, selv om "fundet" skulle have været ok. Nok mangler jeg S.A. på flere af mine lister, men jeg har set en hel del S.A. ude i verden, og det rækker for mig (men selvfølgelig ville jeg have x-et en S.A., hvis der havde været en ved Gilleleje 28.10.).
Hensigten med dette indlæg er egentligt at slå lidt koldt vand i blodet på hedsporer blandt twitchere. Vi har jo på Sjælland ret friske og meget dårlige erfaringer med fejlobs.er - de være sig bevidste eller ubevidste. Så derfor dette skeptiske indlæg. Og en opfordring til at læse en meget interessant artikel af Magnus Ullman i "Vår Fågelvärld" 7/2002 om "Skådandets psykologi: Vem är en stringare?". God læselyst!
Lige netop den artikel henviser jeg til i min kommentar af 20/11-02 kl. 12,15 til/under "Velkommen til Netfugl.dk"....ligesom jeg foreslår at ordene "Jizz" som "Stringer" kommer med i ordforklaringen.
Artiklen er, som A.O. skriver, meget interessant. Måske man kunne formå web-redaktionen til at gengive den her på siden ?.
Det er jo meget kontroversielt emne, det her med "Stringere".
Det skal så bemærkes, at jeg ingen "ørn" er til det her - bare "en glad" amatør, som det fremgår af min profil her på siden...der ind i mellem undres/forbavses, når jeg læser om dette eller hint...
Arne Olesen skriver mandag 25. november 2002 kl. 14.17
Jeg vil - på given foranledning - gerne bemærke, at jeg med mit indlæg "Albatros eller And" primært ville skildre en fra min synsvinkel barok situation omkring et hit, som ingen tilsyneladende ville kommentere de første 10 dage, ret usædvanligt på phyl./netfugl!
Og læsningen af Magnus Ullmans artikel gav et ekstra input til indlægget.
Jeg ved ikke, om de tre findere så en Sortbrynet Albatros. Kun at en række andre tililende ikke fandt den. Mit udsagn, om "hvis ... skulle have været ok." bør ændres til: "skulle være ok".
Netfugl burde måske have indhentet stof om fundet noget før og ikke afvente 10 dage uden en eneste linje!
Arne Olesen skriver tirsdag 26. november 2002 kl. 14.33
1. Den parentetiske bemærkning var en konstatering af indholdet af de første fire kommentarer om Gilbjerg-albatrossen.
2. For mig er der ikke noget nedsættende i ordet "begynder".
3. Jeg forudsætter, at begrebet "jizz" er velkendt for enhver rimeligt erfaren feltornitolog.
Vedr. Obs. af fejlfarvet Sortbrynet Al-
batros 3 til 4 K 28.10.02 Gilbjerg Hoved
Da jeg som medobservatør fik tilsendt
Carsten Hansens og Bo Bergs Su-beskrivelse, blev jeg klar over at det var et unikt oversidetegnet individ og
jeg gik derfor igang med at undersøge
de sidste 2 års observationer af denne
art i vore nabolande.
Jeg blev hurtigt opmærksom på en obser-
vation fra Norge d. 26.6.02 ved Røst på
den Norske Vestkyst, som var videofilmet
Da jeg fik tilsendt denne video, stod
det mig klart at det, uden tvivl, var
samme individ, som vi havde set på Gil-
bjerg, med fuldstændigt identiske hvidlige håndsvingsfjerspletter, set og
tegnet af CH. og BB., noget som mig bekendt ikke er beskrevet nogle steder.
Endvidere havde fuglen i sommer hvidlige
"fældningspletter" på knoerne m.m.
De hvidlige håndpletter er åbenbart kun
synlige iaktiv flugt og derved spredt
hånd, hvilket også fremgår af videoen.
Munken
svingspletter
På den norske hjemmeside www.feltornitologene.no er der nogle fine billeder af sommerens norske albatros. Af disse billeder fremgår det at den norske fugl havde et stort hvidt felt lige omkring roden af håndsvingfjerene. Dette felt er umiddelbart ret stort, men placeringen af det stemmer glimrende overens med det typiske hvide felt, som ses på håndvingfjersskafterne på Sortb. albatrosser.
Jeg er meget interesseret i at høre, hvor man evt. kan se billeder af den norske fugl, hvor det lyse felt på armen er synligt.
Til Sebastian.
Feltet stemmer overhovedet ikke ens, da det er næsten hele håndsvingfjerdene nr ca. 4-5-6 som er hvide. Videoen med stilbilleder bliver selvfølgelig tilsendt SU.
m.v.h.
Sebastian, hvis jeg ret i at de hvide pletter på dækfjerdene af den svenske, norske og danske fugl er fældningspletter, hvorved man kan se ind til underdunene, skulle de vel nødigt sidde samme sted 4 måneder efter.
M.V.H. Munken
Fortsættelse af første indlæg:
Jeg er overbevist om at også følgende observationer er samme fugl:
Sverige, Laholmsbugten maj 2001 og efterfølgende Norges sydkyst, 2 til 3 K med fældningspletter midt på armdækfjerdene.
England, East Lothian, 13.10.02, lige overfor esbjerg.Set i håndkikkert, ikke set detaljer af oversiden.
Nr. Lyngvig 15.10.02, med hvidlige vingeforkantspletter som Gilbjergfuglen. Ikke set i aktiv flugt.
Gilbjerg, finderen Nis Nymark og undertegnede, har ikke set fuglen i aktiv flugt og har derfor kun bemærket Forkantspletterne. CH. og BB. har åbenbart overset forkantspletterne, måske fordi dehar set fuglen fra siden og skråt bagfra. Jan Graakjær Thomsen har kun set den kortvarigt bagfra da den lettede fra vandet og Andre`Riis Ebbesen kom farende og overtog set skop,da han kun havde set den som en hvid bøje på vandet.
Udover disse observatører mener jeg ikke at andre har set fuglen, resten var panik og frustration.
Fortsat.
Grunden til at ingen så hvor den blev af var, at jeg mistede den, da den lå og kørte fart på i et stort ottetal, en adfærd, som iflg. Cramp er helt specielt for albatrosser, at jeg overlod mit skop til CH. som aldrig fandt den, men den er givet trukket, formodentligt nord skråt på vinden. Man står enormt højt ved Gilbjerg og det er næsten umuligt at finde noget som helst.
Ved DOF´s cafe´-aften, onsdag d. 8.1.03 vil jeg fremvise den norske vhs-video af den "fejlfarvede" Sortbr. Albatros, samt Carsten Hansen´s og Bo Berg´s su-beskrivelse med tegning, så folk ved selvsyn kan se at det ikke er en normalt tegnet fugl, samt at tegning og video stemmer overens!
Ps! Til de sædvanlige patalogisk mistroiske Su-lobbyister, så har CH og BB ikke set videoen endnu!
Efter at have sammenstillet div. seskrivelser, skal jeg herved fremføre min teori vedr. hvordan man "bummer" en mindre Albatros ved Gilleleje, selvom man er i nærheden. Først vil jeg redegøre for to tidligere kystobservationer: Ørhage, fuglen bevægede sig ud og ind mod kysten og var tilbage til samme punkt 6 timer efter og havde sandsynligvis været der flere gange i den mellemliggende periode. Kattviik havn, Sverige, fuglen bevægede sig ud og ind mod kysten i 2,5 time, indtil den trak mod nv. Det tog iøvrigt 150 fuglekikkere 3 timer at finde den i bugten.
Gilbjergfuglen har formodentligt rastet mellem lidt vest for hovedet og hotellet. Finderen NN. så den glide mod vest og tabte den lidt vest for hovedet, givet fordi den har lagt sig, for derefter at drive med strøm og vind mod sø. En halv time efter gentager dette sig. Den kommer dog efterhånden længere og længere mod øst, og da CH. og BB. ser den, er den kommet helt hen mellem vandtårnet og hotellet.
Fortsat.
De opdager den åbenbart lige efter at den er lettet, da den nu flyver i aktiv flugt for at komme fri af kysten, for derefter at smide sig ca. 2 km ude mod nv. Man kan se i skopet hvor hurtigt, at den driver mod sø. Den har således ikke været i nærheden af Plankeværket, hvor man kun obser mod n. og ø. Vest for Gbh. har de nærmeste været placeret ved Smidstrup strand 4 km mod vest og efter kl. 13.15.
Jeg tror iøvrigt, at vi kan have glæde af denne unge Albatros mange år endnu, da den åbenbart oversomrer langs Norges kyster og kommer her forbi maj og oktober.
Jamen findes der overhovedet andre Albatrosser nord for ækvator - Jeg mener helt klart, at ovenstående indlæg af JMP udelukker ENHVER form for tvivl om, hvorvidt det drejede sig om en albatros. At der er tale om samme fugl, som set ved East Lothian,gør jo eventuel SU-godkendelse til en formalitet :-)
DN
Efter at have besøgt Zoologisk Museum`s skinsamling og set på Sortbrynet Albatros har jeg konstateret at de har hvide underfjer og at alle svingfjer har sorte yder- og inderfaner, svingfjerdenes skafter lyst hornfarvede eller elfenbensfarvede, det er bredden af disse som gør dem synlige ca. 2,5-3,0 mm.
Dagen med "albatrossen" huskes med tydelighed, men jeg troede at historien ville dø ganske hurtigt. Ved 12-tiden blev albatrossen meldt fra Gilbjerghoved. Et opkald afslørede at den havde hvide forkanter på armen. Den var kommet øst fra. Vi sad ca 20 erfarne ornitologer 800 m mod øst, og havde bemærket en 3k sule med usædvanlig sort ryg og vinger med hvid forkant. Vi obsede meget tæt og så flere sodfarvede på lang afstand, men intet der lignede en albatros. Den blev meldt ud flere gange, og tredje gang var der kommet folk til. Jeg selv så "albatrossen" da den blev genopdaget for 4.gang. Ingen tvivl, det var fuglen. Jeg så den aberante sule igen og det stemte overens med den udpegede fugl. I frustration over måske at se på den forkerte fugl, gennemsøgte jeg baggrunden minutiøst, men der var ikke andre fugle. Stemningen var ikke udpræget begejstret. Da jeg spurgte om fuglens vingestilling, blev den beskrevet som ret vandret. Altså ikke som albatrossens buede position.
Jeg er sikker på at jeg ikke har set nogen albatros den dag. Jeg har set en del albatrosser andre steder. Hvis der har været albatros i Gilleleje den dag skal der en meget teoretisk forklaring til, for at forklare, hvordan den skal have listet sig uset forbi så mange folk. Men jeg skal selvfølgelig nøjes med at kommentere, at jeg heller ikke denne dag fik en albatros som dk.er.
Kære Erik Sch. Hvis du med 4 observation mener den såkaldte obs. ved 16 tiden da tilrejste stringede en sule til en mulig albatros vistnok desværre, for at gøre forvirringen total, fordi Jens Lind mente at det var samme fugl, Jens som efter at have modtaget vore beskrivelser, overfor undertegnede, hvad jeg havde på fornemmelsen, overhovedet ikke havde set fuglen, hvad jeg iøvrigt har skrevet tidligere. Jeg synes at du skal ringe til ham for selv at høre hvad han har set og så skrive et dementi. Ved den såkaldte obs. var der mig bekendt ikke nogen tilbage som havde set albatrossen, så det er en rigtig Dansk obs.
Fortsat!
Når man får øje på en fugl ca 500 m ud for en, som kommer fra øst ved man vel ikke om den har fløjet 50 m eller 500 km, gør du Erik! du er trods alt kun psykiater ikke Gud!
Misfarvet sule gider jeg ikke at kommentere.
Nå! til det seriøse.
Efter at have fremvist den Norske video for en større forsamling i DOF hvor alle kunne se feltet i hånden m.m. er jeg af Jens Lind blevet bekendt en arts- og aldersbestemmelsesartikel i British Birds juni nr 6 år 2000.
Iflg. denne har Sb.Al. en meget speciel håndsvingfjersfældning, idet de kun fælder svf. hvert andet år. Det ene år de 3 yderste og det næste de 7 inderste, som derefter fældes indefra. Derved har en 4 årig fugl 3 nye sorte svf., hvorefter der kommer nogle, ofte meget afblegede som tit danner et lyst felt bill. nr 160, meget lig Gilbjergfuglen. De ovenforsiddende store dækfjer følger svf.
OK jeg skal nok blande mig uden om. Niels Lundmark Jensen var dog så venlig at fortælle mig at det drejede sig om samme fugl, som oprindeligt. Jeg må blot konstatere at hverken jeg eller 20 andre 800 m øst G.Hoved eller folk 500 m vest for ved feriebyen, så fuglen. Og selvfølgelig kan det lade sig gøre at fuglen kommer ret ind på kysten drejer skarpt mod vest og igen mod nord, uden at vi får øje på den. Jeg har bare leveret min oplevelse af situationen. Og jeg var godt klar over at det var forbundet med risiko for øretæver.
Så har N.L.J. åbenbart ikke kunnet stå for gruppepresset, der skal også et godt bryst til at modstå, især når man fejlagtigt får at vide af et SU-medlem at sådan kan en Sortbrynet Albatros ikke se ud, så kan man jo godt blive lidt svag i koderne. Jeg fik jo selv en forsmag på det af dig deroppe.
Da undertegnede var en af de 8 mennesker der vitterligt så Albert ved Gilbjerg d 28-10, vil jeg gerne komme med min udlægning af hændelsesforløbet, min mening er at kun os 8 og kun os så Albert-alle andre så en ung Sule.
Da Jens Lind undertegnede Munken og Andre Riis Ebbesen ankom til stedet, mødte vi Carsten Hansen og Bo Berg der lige havde set Albert komme flyvende og derefter lægge sig på vandet, CH fandt fuglen i ARE s teleskop og undertegnede så den liggende på vandoverfladen, pludselig letter den og flyver meget hurtigt ud mod NV, det lykkes Munken at finde den i sit eget scop og han følger den hele vejen ud indtil han mister den på grund af for stor afstand.
Først nu kommer folk tililende fra plænen ved plankeværket, og der opstår en meget kedelig atmosfære-der er dem og os, pludselig kommer der en havfugl fra vest forholdsvis tæt på kysten, dette er en ung sule, og det er åbentbart denne Sule der er årsag til hele miseren, der er efter min bedste vurdering ingen andre end os førnævnte 8 der så Albert, Alle andre så en ung Sule.
Skal vi nu ikke lade det være op til SU at bedømme iagttagelsen på baggrund af de beskrivelser der er indsendt, og så stoppe denne mudderkastning.
Kære Erik Sch.
Du skulle måske lige nævne her at Niels Lundmark i en privat e-mail til dig , har dementeret at han skulle have genkendt Albert ved sidste såkaldte obs.
Til almindelig orientering er der set en imm. Sortbrynet Albatros! 31.12.02 i den nedre del af Nordsøen 2 steder ved Mundesley og Scratby, Norfolk UK. Gad vide om det ikke er samme individ!! Er ved at undersøge. Sidste nummer af Birding World.
Nyt fra observatøren ved Mundesley. Mick Fisher, ca. 700 km fra Dk:
Hi Jørgen,
Sorry for the delay in sending you my notes, but I had to go to Itali for my company.
Thanks for the video, I would have liked to seen mine as well and for so long. Those white marks on the upperwing may well have been invisible to me as the way my bird was flying with thye wing pressed forward and the hand angled back slightly. The underwing though looks very similar.
Although distance, the effects of shadow and light probably made mine look darker.
The rare bird commitee are having their annual meeting in Norfolk on Feb 8th, I have an invite so it should be quite interesting as the BBA is bound to come up in conversation.
I`ll mail you to let you know how it went. Now off to post my notes to you, catch you later.
Mick.
Black-Browed Albatros.
On the 31 December 2002 I was sitting in my sea-watching hide at Mundesley, several Gannets and Kittiwakes were passing some quite close to shore.
At 8.40 approx I was scopeing a line of 7 Gannets estimated to be abuot 1.5 km offshore, as they passed through my fieldof view another bird sheared into view and flew low to the watwer before rising up again.
It was immediately obvious to me that it was not a Gannet but an àlbatros`of some sort. As I continued to watch it`s approach through my telescope I was able to keep it in continuous view as it drew level, passed me and finally disappeared from view, allowing me to note following:
Size and shape:
Wings longer and norrower than the near by Gannets with the body appearing slightly shorter and more thick set (wether this was because of the Gannet`s pointed bill and tail I dont know), but the overall impression was of a large bird with long narrow wings and dumpy cigar-shaped body.
Upperparts:
Head white, mantle dark (appearing blackish) similar to mantle. Upperwing surfaces same as mantle giving the appearance of a continuous blackish band extending from wing tip to wing tip. ( penselstrøg)!!
Fort.
Underparts:
Throat, breast, belly and vent area`s white, tail appeared dark underneath. Underwing, there was a broad dark leading edge to the forewing and a smaller, narrower dark trailing edge, in between these dark edges there was a paler dusky area reaching from the armpit to the base of inner primary area.
Bare Parts:
Although the feet were not seen there was no discernable projektion of the feet beyond the tail. Bill appeared pale (the actual colour not seen).
Flight:
The method of flight was constant troughout the observation. This entailed the bird starting the sequence about 5m above the sea then shearing down on stiff straight wings, to sea level where it would glide a distance of 30m? on bowed wings flab a couple of times before towering and start the seqence again.
Ewperience:
I have spent many hundreds maybe thousands of hours seawatching from the Norfolk coast since the early 70`s and am considered by many to be of the County`s most experienced seawather`s.
Having identified a Great and several Cory`s Shearwaters, a Pterodroma amongst others.
I have just recently returned from a trip on the southern oceans sailing from Cape Town to the pack ice where I gained experience of the range of species that occur in the southern Indian Ocean including numerous Black-browed Albatross`s. I have also partaken in three pelagics out of Monteray seeing a selection of North Pacific seabirds.
Det fremgår af Mick Fisher`s i-mail at det engelske SU inviterer lokale fuglekikkere med til deres møder rundt om i landet, formodenligt for at undgå mytedannelser vedr., om udvalgene tager stilling til observatørerne eller beskrivelserne. Det var måske en ide` at kopiere for vores SU, også for at det ikke skal fremstå som en sammenspist loge. Ideen herved videregivet!
M.v.h. Munken