Storskråpe ved Sabinebunkeren

Storskråpe ved Sabinebunkeren, Blåvandshuk d. 16. september 2004

af Ole Zoltan Göller

De seneste fem dage havde hele Vestkysten brilleret med fremragende havfugleobservationer, og i særdeleshed viste gårsdagen klasse ved Blåvand med flere Sodfarvede- og Almindelige Skråper, 42 Store Stormsvaler, Lille Stormsvale, 3 Sabinemåger m.m.. Derfor besluttede jeg at sætte mig i Sabinebunkeren, nord for hukket, hvor jeg havde en aftale med observatøren fra Blåvand Fuglestation, Rune Tjørnløv. Ganske vist var vinden noget mere afdæmpet end de forløbne dage, nu jævn vind med enkelte halvhårde vindstød fra en vest-nordvestlig retning, hvilket normalt ikke er optimalt for Blåvand. Det skulle nu vise sig at være fint til havfugle alligevel.

Der gik ikke længe før vi (Rune og undertegnede som de eneste tilstedeværende) så en fin adult Islom som højt passerede i det fine lys og lidt efter igen, en Stor Stormsvale og en Mallemuk. Der var altså stadig lidt i luften, men en time gik nu uden det mindste bemærkelsesværdige. Faktisk virkede det stort set dødt, med undtagelse af Fløjlsænder og vadefugle, hvilke ufortrødent fortsatte sydtrækket. Mens vi fik os en kop kaffe og sludrede lidt, øjnede jeg pludseligt en stor skråpelignende fugl der langsomt kom ind i teleskopfeltet på stive vinger. Den gik mod syd og kom meget tæt på land (ca. 5-700 meter ude og dermed tæt på for en skråpe). Fuglen så øjeblikkeligt alarmerende kontrastrig ud, da den i det fine solskin bl.a. viste lyst på undersiden, og jeg fik smidt kaffekruset fra mig i en fart. Jeg blev efterfølgende ret hurtigt klar over at der var tale om en Storskråpe, da den var mørk bagtil (hale, undergump og lidt op ad bagbugen - ”olieplet”), havde lyse armdækkere på vingeundersiden, med smuds på i kontrast il mørke svingfjer, var gråbrun på oversiden med mørkere svingfjer, havde mørk, sortagtig hætte og hvid overgump. Jeg har flere erfaringer med Storskråpe, bl.a. fra Grønland og så ligeledes fuglen ved Blåvand i 1996.

I panik råbte jeg til Rune at han skulle finde den i en fart da fuglen måtte være en Storskråpe, og jeg blev mere og mere frustreret da det ikke umiddelbart lykkedes ham. Fuglen kom faktisk bedre og bedre, og bevægede sig i store fine buer på stive vinger op over horisonten. Den var kun væk i bølgerne i ganske få øjeblikke, mens den ladede op til på ny at lave en lang bue op over horisonten. Den havde forbløffende god tid og fløj for en skråpe ganske langsomt. Et par gange vendte den smukt rundt i luften for dernæst at dykke lodret ned mod bølgerne inden den påny foretog en bue.

Til trods for mine højlydte og ivrige op/ned-angivelser, hvilket formentligt har været yderst stressende at stå model til, lykkedes det ikke for Rune at finde fuglen, inden den overraskende smed sig på vandet i retningen kl. 13 ud for bunkeren. Tidsrummet for obsen var ca. mellem 08.27 og 08:30. Jeg havde efterhånden set meget på fuglen og var nu overbevist om at der var tale om en Storskråpe. Sammen spejdede vi nu i desperation over havet i retning mellem kl. 12 og 13, men fuglen så ikke ud til at ville lette. Jeg fik hurtigt lavet en række skitser af fuglen i min notesbog, og fik ligeledes noteret de observerede kendetegn ned.

Vi besluttede at vi måtte have hjælp til at holde øje med havet, så mens Rune fortsatte med at lede, gik jeg op på en klit (ingen signal nede i bunkeren!), hvor jeg sendte fuglen ud på DOFcall og forgæves forsøgte at ringe til lokale. Herefter løb jeg ned i bunkeren igen, men Rune havde stadig intet set. Vi fortsatte vores observeren og da modløsheden netop var ved at bide sig grundigt fat i Rune, og med god grund, genfandt han selv fuglen ret ud for bunkeren (klokken var ca. kl 09:00). Højlydt var det nu Rune det gav retningsangivelser, og det lykkedes mig ca. i retningen kl. 11:00 at spotte den igen. Sammen kunne vi nu, stadig under meget fine forhold, følge skråpen, som langsomt bevægede sig mod hukket, i sydlig retning og i fællesskab gennemgå fuglens kendetegn ind til den forsvandt ca. et par km mod syd omkring hukket.

Vi mistede fuglen af syne i flugten, men at dømme ud fra fuglens rolige flugt og det faktum at den rastede i 30 minutter ved bunkeren, levner plads til den mulighed at den stadig kan være i området.

NB: Da jeg efter obsen atter kom fri af bunkerens ”radioly” blev jeg tæppebombet med sms'er om folks forgæves telefonopkald. Faktisk modtog jeg over 60 sms'er, hvilket fik min telefonlinie til at blokere totalt, og først efter en halv time var den igen funktionsdygtig. Derfor var der ingen kontakt umiddelbart efter klokken ca. 9:10 og en halvtime frem. Beklager.