Bjergpibere i sjællandske havne

Bjergpibere i sjællandske havne

Det er et spændende fænomen med Bjergpibere i sjællandske havne - især når de begynder at optræde i slutningen af februar, når Skærpiberen anlægger sin lysere sommerdragt. Søndag 20. februar havde jeg fornøjelsen af at besøge Skovshoved Havn i håb om at finde den rapporterede Bjergpiber. Det eneste det blev til var en Skærpiber, som stod og solede sig på "Bananen" (bølgebryderen ud for Skovshoved Havn). Sammen med tre andre fuglekiggere betragtede jeg den i 20 minutter fra enden af sydmolen. To andre uidentificerede fuglekiggere stod på samme tid på spidsen af nordmolen og kiggede på antageligt samme fugl i teleskop. Jeg mødte de samme fuglekiggere på spidsen af nordmolen 15 minutter senere. De kunne berette om den fine Bjergpiber, der havde solet sig i 20 minutter på "Bananen".

I Skagen, hvor Bjergpiber har sit danske "stronghold" er arten, såvidt jeg ved, truffet under 5 gange i havnen ud af måske mere end 200 iagttagelser. Derfor forekommer det mærkeligt, at rapporter om Bjergpibere på Sjælland gang på gang stammer fra stenmoler på havne, hvor Skærpiberen er en almindelig vintergæst! Så du Bjergpiberen i Skovshoved Havn så send en email og fortæl hvad du så!

For bestemmelsesartiler af Bjergpiber og Skærpiber se en grundig gennemgang i Limicola 11: 1-24 eller DOF NYT 1998 nr. 1: 24-25.

Lokale birder Hjalthe B. Johansen, Charlottenlund (som i øvrigt opdagede den Sorthovede Måge 17. februar 2000 100 meter N for Skovshoved Havn) oplyser, at mere end ti ture til Skovshoved Havn igennem vinteren 1999/2000, hvad pibere angår, ikke har givet andet end tre Skærpibere. Den rapporterede Bjergpiber må således have gjort et kort stop i Skovshoved Havn på vej mod Alperne fra en hidtil ukendt nordlig overvintringsplads.

Jævnfør FupS (Fugle på Sjælland) 1998, og de problemer der har været med observationer af Bjergpiber, anbefaler ABK, at Bjergpiber igen optages på SU listen - i hvert fald for Sjælland.

Tim Andersen sendte følgende indlæg:

Selv om jeg ikke har været i Skovshoved Havn og se Bjergpiber, vil jeg
alligevel indskyde en kommentar.
Beskrivelserne lyder ret overbevisende som Bjergpiber. Samtidig er jeg
enig i, at man kan undres, når Bjergpibere rapporteres på typiske
Skærpiber-biotoper som havnemoler. Man må imidlertid huske på den store
forskel der er på Bjergpiberens vinter- og sommerbiotop, og
kombinationen af sten og vand kan ikke siges at være helt fremmed for en
Bjergpiber. Omvendt kan man også se Skærpibere færdes på
Bjergpiber-biotoper som våde enge ved kysten, men nok ikke i indlandet.
Men chancen for at se en Bjergpiber i en havn er nok størst, hvis der er
mere passende vådområder i nærheden.
Samtidig noterer jeg med interesse, at ingen af beskrivelserne nævner
noget om forskel i farve mellem nakke og ryg. For 4-5 år siden skete der
lidt af et gennembrud hvad angår adskillelse af Skær- og Bjergpiber, og
da lagde man stor vægt på netop dette kendetegn. Selv fik jeg en
vinter-Bjergpiber forkastet af SU fordi dette kendetegn manglede i
beskrivelsen. I en bestemmelsesartikel i Vår Fågelvärld 1/1996 bruger
man et fotografi af en Bjergpiber i vinterdragt i hånden til at
illustrere kendetegnene, og der skal temmelig meget god vilje til at
erkende nogen kontrast mellem nakke og ryg. Når man så samtidig ved, at
den skandinaviske race af Skærpiber i sommerdragt kan have ganske stor
farveforskel mellem nakke og ryg, så tror jeg, at dette kendetegn er
(eller var?) noget overvurderet. Derfor gør det i mine øjne
Skovshoved-beskrivelserne en tand mere troværdige og ærlige, når ingen
af observatørerne har følt sig fristet til at fremhæve dette efter
nogens mening så vigtige kendetegn.
M.v.h.
Tim Andersen



Allan Haagensen sendte følgende information om sin Bjergpiber oplevelse:

Hej ABK!

Jeg tilslutter mig helt AHA's beskrivelse af Bjergpiberen, så det vil jeg ikke pille
ved.
Men derimod var stemmen temmelig forskellig fra Skærpiber. Første gang jeg
havde
fuglen, kom den flyvende forbi, hvor kaldet havde en tydelig todeling. De
andre gange
jeg hørte den, havde den kun enkelt tonet lyd, som minder om Skærpiber.
Stemmen
var bare ikke så langtrukket som Skærpiberne. Men stemmer er noget
vanskeligt
noget at sætte ord på, så der er nok andre der måske vil mene noget andet.

Hvorfor der bliver fundet flere Bjergpibere i Sjællandske havne, skyldes
formentlig at
der er langt flere ornithologer ved kysten, end der er på en tilfældig eng nær
ved kysten.
TA m.fl. har jo tidligere haft netop Bjergpiber ved Strøby Enge ved flere
lejligheder, og
så end da af flere fugle!

God Obs!
Allan Haagensen
allan.haagensen@get2net.dk



Christian Elbek sendte følgende information om sin Bjergpiber observation lørdag 19. februar 2000. Flere indlæg er velkomne!

Jeg synes det er fint at diskutere bjergpiber lidt. jeg var med til at kigge på en bjergpiber om lørdagen. Den var
i - spredt - selskab med skærpibere.

For bjergpiber talte, at den havde lysere brunlig ryg, lysere underside og var mindre kraftigt stribet på bryst og
flanker. Men mest af alt var de hvide yderhalefjer og lyse, kødfarvede ben noget, der overbeviste mig om
bjergpiber.

Imod bjergpiber talte, at øjenstriben ikke var så kraftig som i Fugle i Felten. Og Pletterne på brystet var noget
udflydende.

Observationsforholdene var gråt, vådt og blæsende vejr. Fuglen blev set med 25x på god afstand, og der var
skærpibere at sammenligne med. Under de forhold faldt de lysende hvide yderhalefjer i øjnene.

Jeg har ikke set bjergpiber før. Jeg er bekendt med skærpibere.

Hilsen Christian, Sorø (CHE)

Anders Hammergart sendte følgende information om sin Bjergpiber observation lørdag 19. februar 2000. Flere indlæg er velkomne!

Hej Anderas

Jeg er en dem der meldte Bjergpiberen ud i lørdags fra Skovshoved Havn. Jeg så den sammen med Lars Lindgren og Jan
Eske Schmidt. Vi havde den på en afstand af ca 25 meter og betragtede den i teleskoper med henholdvis 22 og 25 x
forstørrelse. Lyset var, omend vejret var overskyet, ganske godt. Jan Eske Schmidt oplyste, at han tidligere havde
set en del Bjergpibere og var sikker på ID.

Den befandt i den inderste del af havnens venstre side, på dels en betonmole og dels en træbådebrokonstruktion, som
stikker vinkelret ud fra molen. Fuglen befandt sig i selskab med 2-3 Skærpibere. Fuglen, vi bestemte som Bjergpiber,
ser ud som følger. Det skal lige for god ordens skyld nævnes, at når vendingen: "Lysere end" eller en tilsvarende
vending tages i anvendelse, menes naturligvis i forhold til Skærpiber.

Ryg noget lysere og ikke den olivengrønne tone, men derimod mere brunlig i stil med Engpiber. Underside langt mindre
stribet og langt lysere. Tydelig øjenbrynsstribe. Tydeligere vingebånd, samt lysende hvide halesider, hvilket vi
havde god lejlighed til at se, når den noget nervøst flaksede frem og tilbage. Fuglen virkede, i sammenligning med
Skærpiberne, som en ganske anderledes og langt lysere fugl. Kaldet, som blev hørt flere gange, var af Skærpiber type
men noget lysere/mere spidst. Efter vores bedste mening blev den bestemt som Bjergpiber.

PS: Jeg var i øvrigt selv i havnen om søndagen for at se den igen. Det lykkedes ikke. Jeg blev derimod anvist en
Bjergpiber af nogen, som havde bestemt den med sikkerhed.
For det første stod det helt klart, at det ikke var fuglen fra dagen før. Jeg havde lejlighed til at se den udpegede
fugl sammen med en Skærpiber på rimelig kort afstand. Korrekt er det, at den havde lyst næb, lysere ben og var
lysere på ryggen. Bryst og flanker kraftigt stribet. Undergumpen var lys/hvid. Men efter min bedste mening var der
dog tale om Skærpiber, formentligt om racen littoralis.

Med venlig hilsen
Anders Hammergart

5. marts 2000, 20.44

28. februar 2000, 23.01

27. februar 2000, 22.57

26. februar 2000, 00.02

24. februar 2000, 15.14

22. februar 2000, 13.54

21. februar 2000, 23.15