Adult Temmincksryle ved Kammerslusen!

Adult Temmincksryle ved Kammerslusen!

Først og fremmest vil jeg gerne beklage min fejlobservation. Jeg er ærgerlig over den tid og de udgifter det har påført de tilrejsende. Jeg kan kun sige, at jeg i fundøjeblikket følte mig overbevist om artstilhørsforholdet trods den ret store afstand. Jeg var naturligvis interesseret i, at få fuglen meldt ud hurtigst muligt. Sidst var der hos mange tilrejsende stor utilfredshed med, at det tog for lang tid, at få bestemt en ad. Rødhalset Ryle i overgangsdragt fou. på 400+ meters afstand. Man kan så diskutere om det var hensigtsmæssigt at melde denne ryle ud som sikkert bestemt, men jeg var vitterlig i god tro!

Følgende karakterer gav anledning til bestemmelsen på førstedagen.

1. Kold mørkebrun ryg med tydelige mørke pletter på skulderfjerene, i en farvetone a la ad. Kærløber i juli/august.
2. Når fuglen stod med front til og bukkede sig forover under fouragering, kunne ved flere lejligheder konstateres to svage ”Dværgryle-skinner” i den sortbrune ryg. De øvrige små lyse pletter i ryggen måtte jo være resterne af lyse fjerkanter. Ole Kroghs close-up billede af fuglen viser V’et. I sollys var denne karakter faktisk ikke mulig at se, men den var der. En Temmincksryle med svagt hvidt V har jeg sgu ligegodt aldrig set, men det kan åbenbart forekomme som en subtil dragtkarakter.
3. Helt mørk kalot i kontrast til gråbrun nakke og med tydelig lys øjenbrynsstribe samt tydelig mørk øreplet, er som bekendt en rigtig god indikator på en klassisk calidris-småryle. Karakteren er, inklusiv mørk tøjle, endda fremhævet som særlig god for Amerikansk Dværgryle i bestemmelseslitteraturen. Igen, ikke noget man normalt forbinder med en Temmincksryle.
4. Et usædvanligt mørkstribet og skarpt afsat brystbånd a la Stribet Ryle, og uden ”Mudderklire-kilen” som man også ofte ser hos Temmincksryle.
5. Tertiære jævnt gråbrune med svagt lysere kanter.
6. Sammenfald mellem hale og vingelængde.
7. Benfarven var ret vanskelig at fastslå med sikkerhed, men set direkte bagfra var de varmt gule.
8. Næbbet synede kulsort, svagt nedadbøjet og meget spidst – lige i øjet til Am. Dværgryle.
9. Grå halefjer kunne (tilsyneladende fejlagtigt) erkendes i direkte sammenligning med 2 Temmincksryler i flugten.
10. Jizzet som jo er ret afgørende opfattede jeg anderledes end de tilstedeværende Temmincksryler. Jeg syntes simpelthen fuglen virkede mindre og med rundere krop samt et bagparti der mindede om Dværgryle.
11. Det er blevet nævnt, at jeg hørte kaldet på et tidspunkt, hvor alle fugle var på vingerne og bla. denne fugl hang skråt oppe over hovedet på mig. Dette er også sandt. Kaldet opfattede jeg som et lavmælt trrit ytret nogle gange.

Jeg håber ovenstående giver en fornemmelse af de overvejelser, jeg måtte have gjort mig i bestemmelsen af fuglen. Jeg ved godt afstanden er enorm, når det drejer sig om så lille et dyr, men Temmincksryler og Dværgryler volder normalt ikke problemer.

I går aftes tjekker jeg igen op på fuglen oppe fra diget. Mit indtryk er uændret. I aftensolen må jeg dog erkende, at min antagelse om grå halefjer må modificeres. Jeg synes at kunne se mere hvidlige yderhalefjer end dagen før, dog med en fornemmelse af et gråligt halebånd. Sent om aftenen ser jeg til min store forskrækkelse et billede taget af Jens Kristian Kjærgård der viser en frygtindgydende ualmindelig almindelig Temmincksryle i profil. Der opstår konflikt mellem billeder på nettet og dem på min nethinde.

Sidst på formiddagen kører jeg ud til klæggraven. Jeg vælger dog denne gang, som alle andre, at gå ind i det forbudte område for at få fuglen på tæt hold. En gruppe tyske ornitologer kigger på fuglen. De fortæller de har hørt kaldet. Et svagt trrit som ikke lyder som Temminckryle. Det lyder jo alt sammen meget godt.

Jeg har nu fuglen på væsentlig tættere hold. Flere karakterer der entydigt peger på Temmincksryle kan nu erkendes.

1. Ryg og skulderparti er oversået med kulsorte slidte fjer og nogle med hvidlige rande, der giver et hakket mønster typisk for Temmincksryle.
2. Især de to nederste tertiære har en sort kant indenfor den hvidlige rand – en typisk og almindelig karakter for markant tegnede Temmincksryler.
3. Mangel på sort skaftstribe i tertiærerne.
4. Mangel på små streger langs flanke og hen under gumpen.
5. Hvide yderhalefjer, det må jeg erkende. Dette var ét af de individer med mere udbredelse af mørkt i halen – en variabel karakter, der dog aldrig nærmer sig Am. Dværgryle.
6. Næbbet var heller ikke helt sort som antaget og illustreret på fotos, men havde en svag grågrønlig indfarvning.
7. Jeg vil vedholde at fuglen var under gennemsnittet for Temmincksryle, men må også erkende, at jizzet ikke gav anledning til panik.

Fuglen flyver nu hen mod os og lander 20-25 meter væk. Den kalder som en Temmincksryle men ytrer også det korte trrit-kald. Fuglen dementeres.

Tja…laver man aldrig fejl, så laver man sgu for lidt.

Med beklagelse og en lille smule røde øre
Michael Schwalbe