Sortbuget Knortegås på Agerø - satellitsendere og splits

Sortbuget Knortegås på Agerø - satellitsendere og splits

Onsdag den 16. maj 2001 besøgte undertegnede det sydvestlige Mors for under ledelse af Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser og Martin Green fra Lund Universitet at assistere med indfangning af Lysbugede Knortegæs på Mågeodde. Det lykkedes med kanonnet at fange 31 fugle, der efterfølgende blev mærket med farveringe på benene for at opretholde en anvendelig mærkningsprocent i bestanden. Men vigtigst af alt blev otte satellitsendere ligeledes monteret på otte gamle hanner for derved præcist at kunne følge deres træk og bevægelser til og med efterårstrækket. Hvad der sandsynligvis også vil interessere enkelte læsere er, at der blev taget blodprøver af samtlige fugle i forbindelse med et canadisk projekt, der gerne ud over meget andet også skulle være med til at be- eller afkræfte potentialet for en fremtidig artsudskillelse af Knortegås i tre eller måske endog fire selvstændige arter.

Omkring kl. 18.00 besøgte jeg sammen med to andre biologistuderende fra Aarhus Universitet den nordlige del af Agerø, hvor godt 900 Lysbugede Knortegæs var spredt ud over områdets talrige strandenge. Efter lidt aflæsninger af benringe blev jeg opmærksom på en fugl, der trods en kortvarig poseren i skopet nåede at afsløre sin identitet som Sortbuget Knortegås, inden den trådte ned i en dyb kanal sammen med nogle Lysbugede Knortegæs og forsvandt i modlyset. Efter lidt flere aflæsninger lættede flokken og til vores held flyttede de over på strandengene øst for dæmningen til Agerø, hvor lyset var betydeligt bedre. Hurtigt genfandt Klaus Kevis fuglen, hvor vi den efterfølgende time kunne nyde denne adulte Sortbugede Knortegås i selskab med såvel to Mørkbugede Knortgæs som nogle hundrede Lysbugede Knortegæs på afstande ned til 70 meter fra vores bil.

Der var tale om en typisk Knortegås af form og statur. Med markant hvid halsring og uden hvide vingebånd var der tale om en adult fugl. Endvidere taler adfærd, generelle kropsstørrelse samt hovedprofil og dermed kranieform for en han. De mest markante kendetegn var 1) den hvide flanke, 2) en stor og bred hvide halsring, der var sammehængede fortil, og 3) den meget mørke bug, ryg og dertil også brystsider

1) Den stor hvide flanke var særdeles fremtrædende i kontrast til en meget mørk bug og ryg. Den strakte sig fra det bagerst af brystsiderne bagud i en trekantet form, hvor den var bredest umiddelbart bag benene, hvor den mødtes med den hvide undergump. På hver side sås enkelte smalle sortbrune kileformede striber, der fra de sortbrune bugsiderne strakte sig i varierende længde op i den hvide trekantede flanke.

2) Halsringen var klassisk som et stort og bredt stykke hvidt appelsin, der var anbragt forrest på halsen og så efterfølgende presset rundt på hver side. Heldigvis var stykket lidt for kort til helt at kunne strangulere fuglen, idet ringen stod åben bagerst på halsen med en bredde svarende til tykkelsen af tarsus.

3) Hoved, hals og det forreste af brystet fremstod typisk som på Knortegæs markant sort. Overgangen til såvel sortbrun ryg som sortbrun bug var ikke særlig tydelig og fremstod kun forholdsvis tydeligt i visse belysninger. Der var således ikke tale om en markant overgang som det altid ses hos såvel Mørkbuget som unge og særdeleshed gamle Lysbugede Knortegæs. De nedre brystsider og bugsider var lidt lysere sortbrunde end den centrale bug, hvorfor overgangen til den dybe sorte farve på det forreste af brystet her fremstod mere tydligt. Den sortbrune bug strake sig som på Mørkbuget Knortegås bagud mod undergumpen svarende til godt en næblængde bag benene, hvilket ikke ses hos Lysbuget Knortegås. For godt en måned siden assisterede jeg også ved indfangning af 48 Lysbugede Knortegæs på Hornsgård Holm i Limfjorden, hvor to individer viste en ret markant farvning, der fortsatte et tydeligt stykke længere bagud end benene, men det fremstod på ingen måde så markant og deffineret som det altid gør på Sortbuget og Mørkbuget Knortegås.

Fundet drejer sig naturligvis om den samme fugl som tidligere er set på Agerø: 4/3-24/5 1998, 24/4-24/5 1999 og 27/4-17/5 2000.

Ved solnedgang blev mindst 2650 Lysbugede Knortegæs set flyve til overnatning på vandet mellem Agerø og Stenklipperne, mens mindst 400 fugle overnattede på vandet ud for Mågeodde.

Til at assistere beskrivelsen skulle der gerne kunne ses et billede af fuglen i den kommende nummer af "Fugle i Felten".

Medobservatører var: Klaus Kevin, Rune Gade Therkildsen, Preben Clausen, Tony Fox, Ebbe Bøgebjerg og Martin Green.

21. maj 2001, 21.38