Hvidkronet Stenpikker – For vild eller forvildet?

Hvidkronet Stenpikker – For vild eller forvildet?

Via tyske Reiner Petersen har Netfugl fået information om, at der er nyt fra Tyskland vedrørende status på den Hvidkronede Stenpikker.

På den tyske hjemmeside www.club300.de er nedenstående sakset og Netfugl skal straks beklage, at det er på et internationalt sprog og ikke dansk.

Følgende står at læse:

Wir konnten jetzt den Deuterium-Wert für eine der Federn des Saharasteinschmätzers bestimmen. Dabei ergab sich interessanterweise, dass der für den Wremener Vogel gemessene Wert in etwa Vergleichs-Werten aus dem südlichen Mittelmeerraum und aus einigen Brutgebieten der Art entspricht. Daraus kann man ableiten, dass der Vogel wohl tatsächlich aus südlichen Gefilden stammte. Allerdings wissen wir damit weiterhin nicht, ob er auf eigenen Schwingen, durch passiven Transport (Schiff, LKW...) oder illegalen Tierhandel nach Dänemark und später nach Deutschland gelangt ist.

Beste Grüße,

Dr. Marc I. Förschler
Institute of Avian Research
Institut für Vogelforschung
"Vogelwarte Helgoland"
An der Vogelwarte 21
D-26386 Wilhelmshaven, Germany

Kilde http://www.club300.de/forum/forum_topic.php?id=942.

Såfremt ovenstående er korrekt tyder noget altså på, at den Hvidkronede Stenpikker har en sydlig oprindelse.

Det kan betyde, at den Hvidkronede Stenpikker lider samme skæbne som den Sibirisk Krikand fra Skelskør. Da der ikke positivt kunne findes en import af denne art og på grund af at isotopanalysen viste, at dens fjer havde spor af østlig oprindelse, så kom denne art i kategori A.

Hvorvidt det vil ske med den Hvidkronede Stenpikker er op til SU at afgøre, men tvivlerne af fuglens oprindelse har nu en lidt sværere sag i deres argumentation for, at arten har en fortid bag tremmer.

Som det står anført i det udenlandske, så er der målt på en værdi af deuterium. Fra nyheden om den Sibiriske Krikand har Netfugl sakset følgende:

Det store spørgsmål med den Sibiriske Krikand var dog, om fuglen var en undsluppen fangenskabsfugl eller en vild fugl, som havde forvildet sig til Danmark fra yngleområderne, som ligger i det nordlige Sibirien og øst på til Kamchatka halvøen. For at få svar på dette spørgsmål, blev der taget prøver af fuglens fjer, som skulle undergå nærmere undersøgelser af deres kemiske sammensætning, helt specifikt forekomsten af isotoperne deuterium (&948;D) og ilt (&948;18O).

Resultatet af disse undersøgelser har nu vist, at den Sibiriske Krikand som blev nedlagt ved Skælskør, med sikkerhed er en fugl fra Sibirien, som har forvildet sig til Vesteuropa. Vi har dermed det første fund af denne art i Danmark, og det er muligvis også for første gang at en vild Sibirisk Krikand er blevet dokumenteret for Vesteuropa, idet man ikke har haft mulighed for at afgøre om de få tidligere observationer af fugle var af vilde eller undslupne individer. Tidligere har man heller ikke gjort brug af isotopanalyser, enten fordi metoden ikke var tilstrækkeligt udviklet eller fordi at man ikke havde mulighed for at tage prøver af fuglene, som det nu var muligt for den danske fugl.

Forekomsten af isotoperne af deuterium og ilt i naturen afspejler de nedbørsmæssige forskelle som findes mellem tørre arktiske kontinentale områder og mere marint prægede og nedbørsrige områder. Disse forskelle er påvist tværs gennem både det europæiske kontinent og igennem det nordamerikanske kontinent, med faldende værdier fra de arktiske kontinentalområder til lave værdier i sydligere og marint prægede områder. For dyr der lever i disse forskellige områder, vil områdernes karakteristiske sammensætning af isotoper kunne findes i dyrenes pels, fjer eller knogler, idet dyrene optager miljøets isotopsammensætning gennem deres føde.

For fugle som danner deres første fjer i yngleområdet, vil fjerenes indhold af isotoperne ligeledes afspejle det klima som de er vokset op under. Ældre fugle derimod, kan have en isotopsammensætning i deres fjer, som afspejler det eller de fældeområder hvor de sidst har dannet nye fjer, og derfor ikke nødvendigvis afspejler hvor fuglen kommer fra oprindeligt. Ænder, og andre trækfugle, flyver for eksempel ofte til andre områder for at fælde. For at kunne afgøre hvorfra en fugl kommer, er det altså nødvendigt, at få prøver af ungfuglefjer, som man er sikker på er dannet på ynglepladsen

Den Sibiriske Krikand skudt i Danmark viste sig heldigvis at være en ung fugl, hvor det var muligt at finde ’gamle’ slidte og falmede ungfuglefjer på både kroppen og i halen. Som det kan ses på billedet, afviger de slidte ungfuglefjer tydelig fra de mere friske fjer, som er dannet på et senere tidspunkt i løbet af efteråret. Det var derfor muligt at undersøge om den Sibiriske Krikand fra Skælskør var født og opvokset i Vesteuropa og dermed en undsluppet fangenskabsfugl, eller om den var født og opvokset som vild fugl i de arktiske yngleområder. Dette havde ikke været muligt, hvis fuglen havde været mere end et år gammel.

Prøver af både ungfuglefjer og af de nye fjer på den Sibiriske Krikand blev i foråret sendt til undersøgelse i Skotland, og resultatet af de gennemførte isotopanalyser viste en meget stor, og statistisk sikker, forskel, med meget høje isotop-værdier for ungfuglefjerene og lave for de nydannede fjer. Mens værdierne for de nydannede fjer var sammenlignelig med værdier fundet i gråandefjer fra Vesteuropa, viste værdierne for ungfuglefjerene, at de kun kunne være dannet i et højarktisk kontinentalområde, hvoraf det nærmeste område falder sammen med yngleområdet for den Sibiriske Krikand. Det er på baggrund af dette resultat, at vi nu med sikkerhed kan sige, at den Sibiriske Krikand er fra Sibirien og ikke en fugl undsluppet fra et europæisk fuglehold.

På baggrund af de tyske oplysninger har Netfugl valgt at gøre arten krydsbar på den danske liste.