Klippesvale på Fanø

Klippesvale på Fanø


Følgende beskriver omstændighederne vedrørende observationen af en sydøst trækkende Klippesvale klokken ca. 11.45 i Sønderho, Fanø den 05.09-2003. Der gøres rede for bestemmelsen samt den dårlige udmelding med mere.

Forhistorien

Om morgenen fredag den 05.08-2003 under Operation Fanø var vi tre fuglekiggere som begav os af sted fra Prikhuset for at kigge fugle. En fjerdemand ville gerne sove lidt længere. Vi som begav os af sted var Poul Ulrik (PU), Tommy Frandsen (TF) og undertegnede Kenneth Rude Nielsen (KRN). Efter at have kigget lidt rundt omkring, blandt andet på stranden, samt set den Lille Fluesnapper begav vi os ind til byen for at luske der. Vi parkerede ved Joakims have. Tommy ville luske i dette område mens Poul og jeg gik ned til Mindelunden. Vi gik umiddelbart lidt nordøst for lunden og stod på en lille høj og kiggede træk. Den kom mange svaler igennem. Det var især Landsvalerne som dominerede. Der i blandet lidt Bysvaler samt endnu færre Digesvaler. Desuden trak der en del Skovpibere samt der kom pænt med Gule Vipstjerter. Ved 11-tiden gik vi tilbage for at finde Tommy. Han stod ved bilen som var parkeret ved Joakims have. Vi snakkede om hvad vi havde set. Tommy kunne berette om nogle fine Rødstjerter. Vi snakkede ligeledes om de mange svaler og stod ivrigt og kiggede de trækkende flokke igennem. Pludselig ser vi lige foran os (vi kigger mod nordvest) en meget interessant svale som vi alle hurtigt får i kikkerten. Svalen ser vi over os i 5-10 sekunder samt da den har passeret lige hen over hovedet på os, ser vi den bag fra i nogle sekunder. Stadig meget anderledes end Landsvalerne, Bysvalerne og Digesvalerne.
Ovenstående beskriver omstændighederne op til observationen og under observationen. Følgende beskriver hvad vi så på Klippesvalen.

Bestemmelsen af Klippesvalen

Først og fremmest en svale som skiller sig ud fra mængden ved at være kraftigt bygget i forhold til de tre andre arter svaler (Land, By og Digesvale) som den trak sammen med. For at synliggøre at vi har med en svale at gøre må jeg hellere gøre opmærksom på, at den har de typiske svalekendetegn som trekantede ret spidse vinger, påsat en forholdsvis slank krop, korthalset med tyk hoved. Det tykke hoved skal forstås som det virker meget bredt. Halen er jo forskellig fra art til art og er det kendetegn på svalearterne som vel, er mest fysisk varierende. Her tænkes eksempelvis på Landsvalens lange kløftede hale kontra Digesvalens letkløftede korte hale. Dertil kommer at svalerne som luftrummets ivrige insektsnappere synes meget elegante i flugten.

Derefter i detaljer en bredvinget kraftig svale, tydeligt større end Bysvale. Arm bredvinget med typisk spids hånd. Dog synes hele vingen ret bred på Klippesvalen hvilket fint stemmer overens med de tanker jeg har gjort mig når jeg har set den sydpå. Undersidefarven var ensfarvet mørk dog med undervingekontrast fra synbart mørkere undervingedækfjer til lysere svingfjer og krop. Undervingedækfjerene virkede dog ikke sorte men klart mørkere end som sagt viger og krop. For at undgå forvekslingsmuligheder med den mindre Digesvale så kan Digesvale udelukkes på at vores svale ikke havde brystbånd og som sagt var meget mørkt tegnet på hele undersiden. Kroppen virkede tilmed svagt lysere end vinger hvilket skabes af kontrasten til de mørkere undervingedækfjer. Den kom trækkende med samlet hale, som virkede lige afskåret og der sås ingen hvide pletter i halen. Der blev ikke set overside på den overhovedet. Stemme blev heller ikke hørt. Den samlede observationstid er ca. 10-15 sekunder (mere om dette senere)! Fuglen kom sammen med de andre svaler fra nord og nordvest trækkende mod sydøst. Den trak lige igennem og foretog på intet tidspunkt et fouragerings-vip eller hop, således det burde have været muligt, at se de føromtalte hvide pletter. Da vi opdagende den kom den flyvende lige mod os i en afstand af ca. 30 meter og i en højde af 10-15 meter. Klokken var ca. 11.45. Svalen var i medlys da vi så den forfra og lige oppe over hovedet på os. Derefter havde vi den i nogle sekunder (set bagfra) forsvindende ind over træer og op i mod meget dårligt lys. Dog var det ikke et problem at genfinde svalen bagfra trods det dårlige lys, da den skilte sig ud på de kraftige proportioner. Vi mistede den dog hurtigt grundet træernes højde samt den lave trækhøjde. Erfaringen med Klippesvale sydpå er for mit vedkommende, at især de hvide halepletter er svære at se med mindre at arten flyver og drejer fra side til side. Undervingekontrasten synes af og til ligeledes svær at notere sig i visse situationer hvilket jeg klart husker fra en Spanienstur sidste sommer.
Under fuglekiggerforsamlingen senere om aftenen blev jeg spurgt, om jeg ville fortælle hvad det var vi havde set. Meget uforberedt, lettere forvirret og genert stiller jeg mig op og fortæller hvad vi havde set. Dertil vil jeg komme med en rettelse. Dette er observationstiden. Jeg siger at vi kun så den i få sekunder men både Poul og Tommy har senere gjort mig opmærksom på, at det altså var længere end blot få sekunder. Jeg husker tilmed under observation, at jeg stod lidt og trippede frem og tilbage samt vendte mig og genfandt den flyvende bagfra hvilket ikke kan gøres på kun få sekunder. Tid kan i visse situationer virke udefinerbar. Jeg benyttede mig af, at spørge folk om de havde erfaring med at se de hvide pletter på trækkende fugle. Hvortil svaret var, at folk husker, at de hvide pletter i halen ses når arter vipper fra sider til side eller skifter retning. Denne kommentar og felterfaring blev bekræftet af flere fuglekiggere de følgende dage. Flere har ligeledes gjort mig opmærksom på, at undervingekontrasten ikke altid er lige let at se.

Forvekslingsmuligheder

Landsvale, Rødrygget Svale, Bysvale og som ovenfor beskrevet Digesvale er vi ude over, at kunne forveksle arten med da Land, By og Rødrygget Svale har lyse undervingedækfjer i kontrast til mørkere undervinge. Samt at svalen var så generelt mørk og kraftig. Bleg Klippesvale og Brunstrubet Digesvale som er lidt lignede arter, kunne være en forvekslingsmulighed men Tommy som har erfaring med Bleg Klippesvale fortalte, at denne virker meget lysere på undersiden samt mere sandfarvet krop. Poul har ligeledes erfaring med Bleg Klippesvale. Brunstrubet Digesvale er en lille svale så den er ligeledes udelukket idet vi ser en kraftig tung svale. Det skal siges at vi alle tre har erfaring med Klippesvale sydfra og at vi alle i øjeblikket efter talte, om at det kun kunne være en Klippesvale ud fra jizz samt de ting vi havde set trods vi ikke havde set hvide pletter i halen.

Baggrunden for dårlig udmelding

Vi var alle tre ret forvirret ovenpå vores meget uventede observation. Vi blev hurtigt enige om at trods det som vi havde set på Klippesvalen, så ville den aldrig gå positivt igennem det danske SU når vi ikke havde set hvide pletter i halen. Vi talte meget om dette kendetegn imens vi meget ivrigt kiggede svalerne igennem men de forsvandt hurtigt mod sydøst afløst, af nye flokke gennemtrækkende svaler. Det er meget dårligt, at vi ikke meldte den ud på telefonerne så folk kunne kigge svaler. Der er absolut ingen undskyldninger for dette. Vi blev enige om at, på Cafe Meise, at fortælle folk om hvad vi havde set. Derfor syntes vi, at melde en trækkende Klippesvale ud på telefonerne ville virke omsonst når vi førend beskederne kom ud ville være samlet på Cafe Meise. Efterfølgende kan vi sagtens se, at der skulle være ringet fluks til folk så de kunne kigge svaler samt have ringet til en af de lokale for at høre om svalerne kunne ske at raste et sted på sydøen. At vi ikke foretog disse handlinger har vi fortrudt meget. Vi kiggede svaler i 20-25 minutter uden held og begav os ned på Cafe Meise hvor vi fortalte om vores observation. Efter Cafe Meise lavede jeg nogle feltnotater om hvad vi havde set.

Afslutning

Denne beretning vil blive tilsendt SU med nogle få tilføjelser om optik, vejrforhold med mere. Folk er meget velkommen til at give kritik af bestemmelsen. Den dårlige udmelding kan ikke diskuteres, det var meget dårligt af os.

På vegne af Poul Ulrik, Tommy Frandsen og mig selv Kenneth Rude.