Braksvalen på Ängsnäset - nogle kommentarer

Braksvalen på Ängsnäset - nogle kommentarer


Den "mystiske Braksvale" ved Ängsnäset i Falsterbo er fortsat på plads. Uheldigvis har interessen herhjemme været ret lille for fuglen for nyligt - helt i modsætning til hos svenskerne, der nu i næsten en måned intenst har diskuteret fuglen, senest med vigtige bidrag fra bl.a. Lars Svensson, Uno Unger, Erik Hirschfeld og Lars Larsson -veletablerede navne i international feltbestemmelse.

Fuglen belv kommenteret ret kortfattet i Udstødningsrøret. Nogle valgte ret hurtigt at begive sig afsted for at se fuglen, men en del var nok lidt for hurtigt-smarte i deres bedømmelse af den. At se på den i få minutter og let hoverende udnævne den til Rødvinget Braksvale virker en kende forhastet, og har i hvertfald i visse kredse ikke skabt særlig respekt omkring danske hitjægere i det svenske.

Nedenfor tænker jeg - efter at have set en del skind - kommentere nogle foreløbige resultater af studierne (jeg har set 9 Rødvingede, der dog ikke er repræsentative, da de alle hidrører fra de stationære former i Østafrika - samt indtil videre 50 Asiatiske Braksvaler (fortsætter studierne de næste dage). Informationerne, hvoraf mange er hidtil upublicerede, er i nogle tilfælde sammenlignet med Lars Svenssons skindstudier fra Zoologisk Museum, Paris.

1: Form og størrelse. De fleste mål mellem Rødvinget og Asiatisk overlapper. Alligevel finder de fleste, at Ängsnäsetfuglen er meget kompakt og "propformet", også i flugten. Dette især på grund af en usædvanlig kort hale, som skønnet ender 15-20 mm. før vingespidsen. De lange og tynde ben forstærker indtrykket af kort bagparti (lidt som hos Sibirisk Tundrahjejle). Hos Rødvinget Braksvale er variationen ganske stor: nogle fugle har hale kortere end vingespids (ned til 19 mm. kortere på en fugl fra Tanzania, 18.6). Denne fugl var den eneste af mine undersøgte, der havde halespids kortere end vingespids, de fleste havde den længere. Svensson har lignende resultater, men har også fundet Asiatiske med hale længege end vinge. Reglen er dog klar: Asiatisk har tydeligt kortere hale. I den henseende passer Ängsnäsetfuglen bedst ind på Asiatisk. Lange ben ligeså: 30-34 mm. hos Asiatisk, nogle mm. kortere på Rødvinget.

Fuglen fra Ängsnäset syntes næsten at have oval krop, mens Rødvinget typisk har tyndgepunkt ved brystet og slanker jævnt til bagud.

2: Oversidens farve. Varierer en del. Kun Europæiske og nordvestafrikanske Rødvingede har tydelg kontrast mellem dæk- og svingfjer, mens fugle fra Mellemøsten og øst- og sydover kan have ganske mørk overside, altså næsten identisk med Asiatisk. På en del fotos ser oversiden ret mørk ud, men jeg tror det skyldes en let overbelysning kombineret med ret kraftigt slid. De nye, fremvoksende fjer er i det mindste ret tydeligt mørke, knapt mørkere end svingfjerene.

3: Svingfjer: Virker jævnt mørke på Ängsnäsetfuglen, i lighed med Asiatisk, mens de fleste Rødvingede har lidt lysere inderfane til nær spidsen på de inderste håndsvingfjer (samt yderste armsvingfjer - se ill. I Fugle i Felten). Idet fuglen nu fælder, burde det være til at tegning på inderste håndsvingfjer.

De fleste Rødvinget har hvid bagkant på armen, der dog næsten kan afslides. Svensson har fundet nogle skind af Rødvinget, der savnede hvid armbagkant. Asiatisk har enten helt mørk bagkant, men en del (måske op til 35-40%) har en meget smal, hvid bagkant, der dog burde slides hurtigt af. Den virker dog skarpere afsat, men altså smallere end hos Rødvinget.

Rødvinget har normalt hvidt skaft på yderste håndsvingfjer (men nogle afrikanske bruntonet). Asiatisk varierer fra (sjældent) sortbrunt skaft til - mere normalt - lyst bruntonet, tit lysnende mod spidsen, nogle få procent har hvidt skaft på yderste håndsvingfjer.

Ängsnäsetfuglen har en brunlig farvetone på yderste håndsvingfjers skaft, hvilket unægtelig passer bedst på Asiatisk.

4. Hale Rødvinget har en tydelig kløft, der står frem mod en smal, i spidsen meget let afrundet yderste halefjer (Landsvaleagtig). Kløften på 9 skind er målt til 30-47 mm. Rødvinget har mere mørkt på de 2 yderste halefjer (men jeg vil se europæiske skind og nærmere målinger). På de kun 9 skind sås 32-48 mm. på inderfanen.

Asiatisk har tydeligt kortere, næsten Bysvaleagtig kløft: 14-28 mm. Desuden har den bredere, i spidsen rundere yderste halefjer med mindre, men tit skarpere afsat sort: på yderfanen 11-18 mm, på inderfanen 22-35 mm.

Ser man i Shorebirds side 75 finder man en tegning af halens kløftning og form men bemærk at den yderste halefjer på Asiatisk kun passer på en del: andre har smallere yderdel, der i formen ligger tættere på Rødvinget (skind UZM).

Ängsnäsetfuglen lader til at falde indenfor "smalhalede" Asiatisk- intervallet.

5: Underside På Rødvinget er brystet gråligt og uskællet i sommerdragt, tit med svagt gulbrunt anstrøg på bagbryst og flanker, imod hvid bug. På Asiatisk har fugle i sommerdragt generelt varmere gulbrunt på bryst og flanker, nogle næsten orangetonede. Dette gælder dog ikke ved slid: her kan undersiden være næsten identisk. Checkede skind fra ult. maj havde således tit bryst/underside identisk med Rødvinget, og fra november er set gråligt bryst.

Brystet lader til generelt at være mere lysskællet hos Asiatisk end hos Rødvinget. Dette er stærkt betonet af Svensson, men nok overdrevet: Lys skæltegning, der giver et lidt uldent udseende, ses på friske fugle af begge arter, men formentligt har Asiatisk bredere lyse fjerrande, der slides langsommere. Svag skæltegning er set frem til maj, hvor brystet er utegnet hos Rødvinget.

Idet fuglen nu fælder begynder den at få skællet bryst. Noget, der også sås på Rødvinget ved Ølsemagle august 1995.

Meget interessant er det, at Asiatisk fra august (skind, UZM) har haft gråligt bryst i kontrast til næsten rustbrune pletter nederst på brystet. Dette antyder nye fjer, der er næsten Hedehøgerøde! Dette har jeg ikke set hos Rødvinget!

Ängsnäsetfuglen har fra ultimo juli haft sådanne pletter!!!

6: Næb Form og længde identisk hos de to arter. Andelen af rødt ved næbroden er større i sommerdragt hos Rødvinget, hvor det dækker hele undernæbbets basis og er skarpt afsat fra mørk yderdel. Hos asiatisk ses mindre, og undernæbbets basis er mørk eller svagt rødtonet (lidt uregelmæssigt). Begge arter får mørkere næb og mindre rødt (også i intensitet) i løbet af sensommeren.

På nogle fotos af Ángsnäsetfuglen ses sort basis af undernæbbet.

7: Næseboret: JOKER-KARAKTEREN! Overraskende nok - kommenterer Lars Svensson - adskiller næseborets form sig hos de to arter: Rødvinget har en smal sprække, Asiatisk en oval til ellipseformet, åbent næsebor. Jeg har målt dette på 9 Rødvingede (stadig for lille materiale) og 50 Asiatiske (godt materiale):

Rødvinget har forhold højde:længde på næseboret 1: 2.8-4.

Asiatisk har forhold højde:længde på næseboret: 1:1.8-3.

Én Asiatisk hade næseborsform, der mere lignede Rødvinget, men stadigt mere "åbent".

På nærfotos ses, at Ängsnäsetfuglen har ovalt næsebor!

8. Øjenring. Rødvinget har typisk komplet hvid øjenring, der under øjet ses som en distinkt hvid grænse mellem øjet og den mørke indramning af struben. Asiatisk har typisk bredere og hvidere øjenring bag øjet, a lá ung Lille Præstekrave. På en del fotos af Ängsnäsetfuglen (mest let underbelyste) ser øjenringen ud til bedst at passe på Asiatisk. Men den ovenfor refererede Rødvingede fra Ølsemagle august 1995 havde dog bredere hvid øjenring bag øjet.

9. Isse og tøjle. De fleste Rødvinget har mørk tøjlestribe ret distinkt afsat fra gråbrun isse. Asiatisk har mere diffus mørk tøjle, der glider over i mørkere pandesider, og tit isse. Issen kommer da til at stå ud imod en lysere nakke, der igen er en tone lysere end ryggen.

I den henseende ligner Ängsnäsetfuglen nok mere Rødvinget, men det opfatter dog mest på let overbelyste fotos. Kendetegnet er næppe så skudsikkert som andre.

10. Halebevægelser. Det er påfaldende, at Ängsnäsetfuglen konstant vipper med halen på stenpikkervis. Det er blevet kommenteret, at dette er typisk for Asiatisk, og selv kan jeg ikke mindes at have set det hos Rødvnget. Nærmere undersøgelser påkrævet.



Summa summarum: de "bedste" karakterer passer indtil videre bedst på Asiatisk: meget kort hale, lange ben, ovalt næsebor og de nye, rusttonede fjer nederst på brystet!

Dette er et sammenkog af egne skind- og feltstudier. Skindstudierne fortsætter de nærmeste dage, men jeg ville lige sikre mig, at vigtige oplsninger kommer ud før fuglen forsvinder. Den er i fældning i øjeblikket, og formodes at ville "stanna kvar" en tid endnu.