Østlig Middelhavsstenpikker - hattrick på Christiansø! (in Danish only)

De sidste par år har jeg med stort held aflagt Christiansø besøg i starten af juni måned. Netop starten af juni er en klassisk måned for meget sjældne fugle (de såkaldte mega’er!). Heldet havde været med mig de tidligere år. 4. juni 2011 fandt jeg således landets blot 4. fund af Ørkendompap og den 7/6 2012 var jeg i selskab med Alex sand Frich så heldig at finde Danmarks 8. fund af Sorthovedet Sanger.

Jeg skulle jo naturligvis være et skarn, hvis jeg ikke skulle gå efter det glorværdige ”hattrick” og finde en tredje mega på bare tre forlængede weekender i starten af juni. Jeg havde derfor længe undersøgt mulighederne for at komme af sted i 2013 også.

Modsat de foregående år var jeg dog hårdt ramt af arbejde i dette års juni, hvilket umuliggjorde drømmen om meget mere end en weekend. Det betød, at jeg måtte nøjes med at besøge øen fra 31/5 til 2/6, hvilket jo reducerede mine forhåbninger om det blærede hattrick betragteligt. Jeg havde sågar yderligere handicappet mine egne muligheder ved at tage mine to børn med på turen (alle ved, at familie alvorligt hæmmer ens muligheder for at finde hits!). Og endelig havde Troels Eske Ortvad minsandten også indfundet sig på øen og han havde allerede glimret ved at finde Buskrørsanger (29/5) og Lille Gulbug (30/5) og var derfor ganske uønsket selskab på Christiansø. Den maniske hitfinder vil, som bekendt, helst ikke have konkurrence – og så kan det i bund og grund være lige meget, at Troels er både en fin fyr og en god ven – konkurrence er nu engang konkurrence! Udover Troels var Peter Lyngs og Lars Christiansen også til stede på øen, men de har begge det for en hitfinder så sympatiske væsen, at de ikke er særligt aktive i felten og desuden næsten helt uinteresserede i at finde hits. Ja, man skulle næsten tro, at de var helt normale!?

Udover alle disse små irriterende omstændigheder var der dog en ting, der var helt perfekt – vejret!

Vejret var i særklasse – og havde i virkeligheden været det i flere dage (hvilket buskrørsen og den Lille Gulbug da også var eksempler på!). I nogen tid havde der været meget varmt i Polen, Rusland og de baltiske lande og det ene lavtryk efter det andet væltede op fra sydøst mod nordvest – lige henover Christiansø. Sigten var helt optimal for Christiansø, da Bornholm (imod sædvane) lige nøjagtig ikke kunne ses fra øen, hvilket sammen med lavtrykspassagerne fra sydøst udgjorde en giftig cocktail. Det stank af noget sjældent!

Om morgenen den 1. juni skete der dog ikke det store vilde. Et par enkelte Små Fluesnappere og en mulig Høgesanger var et skuffende resultat og ved ni-tiden kaldte mine børn på walkien og meddelte mig, at de ikke kunne sove mere og heller ikke gad at spille på Ipads mere og i det hele taget krævede deres fars tilstedeværelse. Som den overnaturligt gode far jeg er, besluttede jeg, at dedikere resten af dagen til mine børn. Vejret var dog noget ustadigt og adskillige byger gjorde det nærmest nødvendigt at være indendørs. Efter således at have set samtlige 24 afsnit af Jul på Vesterbro (som den overnaturligt gode og meget snarrådige far havde medbragt på dvd, for at pacificere de krævende børn!), klarede vejret op. Jeg overvejede, at høre børnene om de ville med en tur rundt på øen, men ihukom, hvor aldeles umuligt det er at luske småfugle sammen med to drenge på 8 og 11 år. Jeg spurgte derfor om de ville have noget imod, at deres guddommeligt gode fader gik en tur i en lille times tid – og det havde de søde børn selvfølgelig ikke.

Vejret var klaret godt op, da jeg kl. ca. 1640 bevæger mig gennem haven ved Blå Hane. Jeg kaster et blik mod bastionerne, hvor jeg et par år før fandt Ørkendompappen og ser kort en fugl forsvinde i flugt bag muren. Det lignede en Stenpikker på formen, men jeg så den dårligt og meget kort. Der var ikke umiddelbart nogen alarmklokker, der bimlede, men et eller andet i mig sagde, at den lige skulle tjekkes.

Jeg gik yderligere et par meter, da jeg så, at der nu sad en fugl på muren ved Dronningens Bastion. Jeg løftede kikkerten og så en helt utrolig smuk og næsten kridhvid stenpikker med knaldsort strube og vinger sidde med fronten direkte mod mig. Min første tanke var ”Nonnestenpikker han – fedt!”. Jeg forsøgte straks at tage nogle doku-skud med mobilen gennem kikkerten. Pludselig bevægede den sig lidt og viste noget, der lignede en hvid ryg. Det passede ikke på Nonnestenpikker, men mere på Østlig Middelhavsstenpikker (vestlig er normalt ikke så kridhvid – hvorfor den var udelukket) og da mine dokumentationsforsøg havde yderst begrænset succes, tænkte jeg, at jeg hellere måtte alarmere nogle af de andre birdere på øen.

Min første tanke var at ringe til Troels, som havde kamera med. Vi havde dog aftalt, at give hinanden en chance og netop ikke netop ringe til hinanden ved det tilfælde, at en af os skulle finde et hit, som den anden ville have en chance for at finde selv. Og med tanke på hvor pæn/nem fuglen var og hvor frit eksponeret den sad, så ville det nok være aftalebrud, at ringe til ham. Jeg valgte i stedet at ringe til Peter Lyngs, hvilket i bund og grund også syntes smartest, da han residerer i Møllehuset, som jo var så tæt på, at han næsten ville kunne se fuglen fra matriklen.

”Peter! Det er Sebastian, jeg står ved Dronningens Bastion og kigger på en Nonnestenpikker eller Østlig Middelhavsstenpikker – det er en han!!”, råbte jeg eksalteret. Peter er ikke just verdensberømt for sit positive og imødekommende væsen, men hans svar overraskede mig nu alligevel en smule. ”Jeg er fandme træt af alle jeres hits – jeg gider ikke høre om dem!!”. Herefter fulgte en mindre og påfaldende irriteret svada om hvor meget den stenpikker i bund og grund kunne rage ham. Jeg var i starten noget forbløffet, men fik efterfølgende foreslået, at jeg måske i stedet skulle ringe til nogle, der ville interessere sig for en sådan fugl. Og det syntes Peter var en fortræffelig ide. Det skal retfærdigvis nævnes, at Peter få timer før rent faktisk havde forladt øen og derfor ingen som helst mulighed havde for at se den fugl. Det vidste jeg bare ikke (og det nævnte han heller ikke...), hvorfor jeg jo altså overvejede om Peter Lyngs monstro havde indgået væddemål med den lokale sule om hvem af dem, der var den skøreste (jeg havde satset på Peter!).

Herefter så jeg ingen anden udvej end at ringe til Troels og bede ham om at komme med sit kamera. Og få minutter senere kunne han tage de første fotos af kræet. Kort efter kom også Lars Christiansen med kæreste til. Vi fik alle set at ryggen vitterligt var hvid og sammen med haletegningen (meget sparsomt sort i halespidsen – mest yderst), den sorte strubes udbredelse (gik op over næbbet og ned på øverste bryst) og de næsten rent hvide tegninger på kroppen (kun meget svagt anstrøg af offwhite på bug og ryg) kunne det fastslås, at der vitterligt var tale om landets fjerde fund af Middelhavsstenpikker og blot andet fund af den østlige race. Fuglen var også på plads 2. juni og sås også denne dag især rastende og fouragerende på muren ved Dronningens Bastion. Ofte fouragerede den udenfor murene og kunne således være ude af syne i lang tid af gangen for derefter igen at vende tilbage til favorit-pladsen på toppen af muren.
2. juni fandt Troels Eske Ortvad i øvrigt landets første feltobsede Lille Rørsanger og fuldendte dermed også et bemærkelsesværdigt hattrick, da det var hans tredje fund af en SU-sanger på øen (efter Buskrørs og Lille Gulbug) på fem dage!

De fem dage 29/5-2/6 2013 må nok siges hitmæssigt at være den bedste forårsperiode i hele Christiansøs historie. Aldrig tidligere er der i hvert fald registreret så mange og så sjældne fugle på Christiansø på så få dage. Det bør især tilskrives vejret, som jo altså nærmest artede sig helt perfekt, men også at der var aktive – og ikke mindst heldige - birdere på øen.
Christians må dermed siges at have genindtaget sin position som Danmarks bedste lokalitet for sjældne småfugle – en position som både Mandø, Blåvand, Gedser og Skagen ellers med skiftende held har gjort krav på siden Christiansø fuglestation lukkede i 1990’erne.

Det bliver spændende at se om der dukker mega’er op igen i juni 2014 – det gør der sgu nok :-) !