Skestorken yngler ved Skjern Enge

Skestorken yngler ved Skjern Enge


DOF har netop udsendt følgende pressemeddelelse:

Nyt fra Dansk Ornitologisk Forening, den 18. juli 2002:

Sjældne Skestorke yngler ved Skjern Å

Fuglene kvitterer for naturgenopretning.

Den sjældne Skestork har nu etableret en ynglekoloni i Skjern Åens delta. Hele fem reder er der registreret af den sjældne fugl. Skestorken er efter 80 års fravær tilbage som ynglefugl ved Ringkøbing Fjord. Dens tilbagevenden til området sker efter at et fremragende fødeområde for fuglen nu er genskabt i Skjern Å.

Dansk Ornitologisk Forening hilser skestorken velkommen i det nyskabte naturområde, hvor en mængde vandfugle allerede har slået sig ned.

"Skestorken har blåstemplet Skjern Åens nye natur", siger Christian Hjorth, DOFs formand og fortsætter: "Området viser hermed sine helt særlige kvaliteter, der bringer det i klasse med Danmarks andre store naturklenodier, som Vejlerne i Thy og Tipper-halvøen i den sydlige del af Ringkøbing Fjord".

Begivenheden kommer ikke helt uventet for ornitologerne, der har konstateret fuglens tilstedeværelse i området allerede fra d. 10. marts i år og med helt op til 15 fugle registreret d. 26. maj. Med en smule tålmodighed og en almindelig kikkert kan skestorkene ofte ses fra Lønborgvejen mellem Lønborg og Skjern, hvor de søger føde i de lavvandede arealer i Vesterenge.

DOF har fra begyndelsen haft store forventninger til naturgenopretningen af Skjern Å. Afvandingen i 1960'erne var det sidste store tørlægningsprojekt i landet, og burde efter DOFs opfattelse aldrig have være gennemført. Nu valfarter lokalbefolkningen og naturinteresserede fra hele landet til det fremragende naturområde, hvor det rige fugleliv altid giver store oplevelser.

Mens den folkekære Hvide Stork er på vej ud af den danske fauna, er den mindre Skestork på vej ind.

"Skestorken vil nok aldrig få den samme folkelige bevågenhed, fordi den er en mere sky og skjult levende fugl", siger Christian Hjorth. Ornitologernes formand ser dog succesen for Skjern Å naturprojektet som en begivenhed, der bør kunne smitte positivt af på storken.

"Det er naturgenopretningsprojekter i en størrelse og kvalitet som Skjernå-projektet, der skal til, hvis vi for alvor skal vende årtiers tilbagegang for engfuglene og for storken" siger Christian Hjorth.

"DOF har foreslået Ribe Amt og Miljøministeren, at de nu går sammen om at gennemføre en storstilet naturgenopretning af Ribe Å. DOFs redningsplan lægger op til en højere vandstand og bedre pleje af 500 ha enge i dette indlandsdelta.

"Store resultater opnås kun ved store projekter, som vi ser det med Skjern Å projektet. Det er hvad der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at bevare den Hvide Stork som Danmarks uofficielle nationalfugl, og Ribe som storkens by", slutter Christian Hjorth. Naturmæssigt vil Ribe Å projektet kunne give store resultater, men økonomisk er der tale om et langt mindre projekt end Skjern Å.

Yderligere oplysninger:

Formand Christian Hjorth, tlf. 97 44 85 20, christian.hjorth@dof.dk

Biolog Michael Grell, DOF, tlf. 33 31 05 12 (tone) 20, michael.grell@dof.dk

Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 31 44 04, dof@dof.dk

Ole Amstrup, en af finderne af rederne, oplyser til phyl.dk at den ene er rederne på nuværende tidspunkt er blevet forladt. OA er dog ikke i stand til at sige, om det er fordi parret har opgivet eller om det skyldes at ungerne allerede er fløjet fra reden. Dog er der endnu ikke set nogle 1k Skestorke i området.

På NetNatur står der bl.a. at læse, at årets bestend af Skestorke er på 12 par, idet 7 par ynglede på artens "faste" lokalitet i Limfjorden. Den danske Skestorkebestand er verdens nordligste bestand og en udløber af den hollandske bestand, der også er i fremgang i disse år. Således yngler der i år 1430 par Skestorke i Holland. Dette er 300 flere par end sidste år.


Også tyskerne nyder godt af Skestorkene fra Holland. 45 par har etableret sig på på Vadehavsøen Memmert i Østfriesland. De 52 fugle der siden 11.07 har opholdt sig i Hauke Haien Koog umiddelbart syd for Margrethe Kog er utvivlsomt også udløbere af den hollandske og tyske bestand.


Erfaringerne viser, at det altid er sammenbrud i en eller flere af de hollandske kolonier, der fører til kolonisering af ny yngleområder mod nord, så måske er det pga af et sammenbrud i den hollandske bestand at Hauke Haien Koog og Margrethe Kog for øjeblikket huser 60 fugle.