Ørkenstenpikkeren ved Vest Stadil Fjord d. 30.10

Ørkenstenpikkeren ved Vest Stadil Fjord d. 30.10

At Morten Bentzon på Netfugl for ca. 3 uger siden skrev følgende i artiklen om Isabellastenpikkeren, tænkte jeg ikke så meget på, da jeg søndag morgen startede bilen for at køre til Vest Stadil Fjord: "Fundene af Nonnestenpikker og Isabellastenpikker er blandt de først i VP i efteråret og med fund af Ørkenstenpikker i Norge og Sverige kunne noget tyde på, at heldige ornitologer måske kan opleve et efterår med 4 stenpikkerarter, hvilket ikke er sket tidligere."

Nej - tankerne gik ikke i retning af stenpikkerne, men derimod mod hjejlerne. Hvad var det, vi havde set dagen før - under meget dårlige obs.forhold - inden det blev helt mørkt? Alex Sand Frich havde - som så ofte før - sat sig for at bladre en kæmpe flok hjejler igennem, mens vi andre var kørt længere nord på for at kigge efter Jagtfalken på Bøvling Klit. Falken var fløjet, og mens vi står på molen ved Thorsminde, ringer Frich! "Jeg har en næsten sikker tundrahjejle ved Vest Stadil Fjord". Pludselig var Thorsminde rimelig uinteressant, og kort tid efter står vi sammen med Alex - og forsøger at hive nogle sikre kendetegn ud af hjejlen. Men for det første var den længe fuldstændig ubevægelig, og for det andet var det som om, nogen havde slukket for lyset! Vi forlader først stedet, da hjejlerne forsvinder helt i mørket - og vi var ikke helt sikre på, hvad vi havde set.

Så derfor var tankerne vendt mod hjejlerne, for Alex og jeg havde sat hinanden stævne ved Vest Stadil fjord lige fra morgenstunden - for nu skulle den hjejle altså på plads! Vi var lige ankommet til stedet og fundet et godt læ-sted ved en stor, flot 4-længet klitgård, og kaffen var knap nok kommet fra termokanden ned i koppen, da en stenpikker drøner rundt om hushjørnet - flyver næsten ind i os - vender rundt og forsvinder bag huset igen. Det hele ta'r 1-2 sekunder, og Alex ser slet ikke fuglen, da han er dybt begravet i de første hjejler ude på marken. Min første - lidt opstemte - melding var vist "Så du den lyse stenpikker?" Vi runder så også hushjørnet, men ingen pikker! Heller ikke det næste hushjørne gi'r noget, men ... den må da være et eller andet sted! Jeg tillader mig at kigge ind til gårdspladsen - YES! Det sidder den - og så kender mange nok resten af historien. Vi får meldt Ørkenstenpikkeren ud før kl. 08.00, og mange får set fuglen i løbet af den - på mange måder - pragtfulde søndag, der iøvrigt også bød på Rødhalset Gås, Grønlandske Blisgæs, et par håndfulde Lapværlinger og 1 trækkende Vandstær i området!

Men hjejlen! Nej - den fandt vi ikke igen. Men den blev skyld i, at Morten Bentzons spådom om 4 stenpikkerarter på en måned gik i opfyldelse.

Mvh.
Erik Enevoldsen