Danmarksrekord af Savisanger

Magisterkogen har i mange år været Danmarks mest sikre sted for Savisanger og arten har ifølge DOFbasen været årlig i området i de seneste 10 år. I DOFbasen er der fund fra lokaliteten helt tilbage til 1973, så Magisterkogen har måske været det danske ”stronghold” for arten i mere end 40 år!

Arten var tidligere på SU-listen, men udgik af listen i 1972 og dermed ca. 20 år efter det første danske fund, der var en syngende fugl i Tinglev Mose i 1949. Hvis man kigger lidt i de gamle SU-rapporter (1965-69, 1970 og 1971), så vil man se, at der i de år ikke er mange fund fra Magisterkogområdet. Det eneste fund er fra Vidå ved Rudbøl den 2. maj 1970. Indtil da har hovedparten af de godkendte danske fund været i det sydlige Danmark, med typisk Tinglev Mose, Gråsten, Miang Dam og Busemarke Mose som lokaliteterne. Dog er Vejlerne også godt repræsenteret i de år, hvor bl.a. Olvar Læssør havde 3 syngende ved Bygholm Vejle den 24.5 1964. Til og med 1971 var der ifølge SU-rapporterne godkendt 41 eksemplarer med følgende månedsfordeling: April (2), Maj (16), Juni (14), Juli (6) og August (3).

I forbindelse med SU-rapporten fra 1965-1969 står der følgende:
Preuss (1967) opregner ca. 10 fund i fra 1964-65 og mindst 12 fugle er tilkommet i 1966-68. I modsætning til den i Danmark østligt forekommende Flodsanger, er Savisangeren især set i Sydjylland og Nordjylland samt på Møn. Arten er endnu ikke truffet ynglende herhjemme; alle observationer vedrørende syngende hanner.

Siden dengang har meget vist ikke ændret sig. Forekomstmønstret er vist meget det samme og langt de fleste fund er ikke overraskende af syngende fugle. Om arten er konstateret ynglende med sikkerhed i Danmark er vist fortsat et godt spørgsmål. Ifølge prikkortene i de to Atlasundersøgelser så er den, om end der i den seneste Atlasundersøgelse står følgende ”Der er ikke noget kendskab til, hvor mange reelle ynglepar landet huser. Hunner og ungekuld ses stort set aldrig, og det er uvist, om der nogensinde er fundet et sikkert ynglebevis herhjemme”. Dette er interessant i det der i de følgende linjer under bestandsudvikling står, at der var to sikre ynglepar i Atlasundersøgelsen fra 1971-74. På DOFs hjemmeside kan man også læse følgende ”Det første sikre ynglefund er fra 1972 under den første atlasundersøgelse fra 1971 til 1974.

I den seneste Atlasundersøgelse var Maribo Søndersø, Sædballe Fredsmose og Vejlerne de tre vigtigste lokaliteter for arten og det blev konstateret, at arten i forhold til den første Atlasundersøgelse var blevet mere fåtallig i Sønderjylland, mens der tilsyneladende var opstået et nyt kerneområde omkring Maribo-søerne. På DOFs hjemmeside vurderes grunden til at være følgende: Hvor savisangeren oprindelig er indvandret til Sønderjylland fra Tyskland, kommer den nu formentlig til os østfra over Østersøen. Bestanden i kerneområdet i Østeuropa skønnes at være stabil.

Med 10 fugle i Magisterkogen bliver det spændende at se, hvorvidt den næste atlasundersøgelse medfører en ny forrykkelse af billedet.

Ikke overraskende har der i de første par år kun været enkelte fugle i Magisterkogen og det kulminerede i 2011 med 6 syngende fugle.

Men denne rekord holdt kun et enkelt år i det Henrik Haaning Nielsen medio maj registrerede hele 10 syngende fugle. Den første danske forekomst af et tociftret antal fugle og dermed en klar dansk rekord.

Henrik beretter til Netfugl, at rekorden blev sat på en gåtur fra solopgang med start ved Rudbøl Sø i vest og afslutning ved Lægan i øst. Det interessante ved det er, at Henrik kun har registreret fugle hørt fra nordsiden af Magisterkogen, idet Henrik slet ikke gik turen langs sydsiden af Magisterkogen. Sydsiden bliver af mange fejlagtigt opfattet som værende i Tyskland, men som det fremgår af kortet herunder, så er det ikke tilfældet. Ved registreringen i 2011 kan man læse følgende som en note til observationen Alle fuglene kunne høres fra sydsiden (MBH), men ikke på nordsiden (JSH). Hvis det samme gør sig gældende i 2012, så er der noget der tyder på, at en totaloptælling af både nord- og sydsiden vil kunne forøge antallet af syngende fugle, så måske har Henrik kun rekorden til låns!

Som det fremgår af ovenstående, så kan en koordineret tælling i hele Magisterkogen være ganske givtig. Det er tidskrævende, men er man flere om opgaven, så kan opgaven udføres forholdsvist hurtigt. Udover mange Savisangere, så er der også meget andet at registrere. Ifølge DOFbasen ser det således også ud til, at lokaliteten har Danmarksrekorden for Sivsanger med 145 syngende fugle i 2009. Ikke overraskende, så har lokaliteten også rekorden af Sydlig Blåhals idet der blev registreret 68 syngende fugle i 2011. Hvad angår rastende Rørspurve i yngletiden, så er lokaliteten ikke overraskende også ganske godt med. Der er dog næppe tvivl om, at koordinerede eftersøgninger i hele Magisterkogen (og andre steder) for de tre ovennævnte arter helt sikkert vil forhøje de allerede registrerede antal.

Men hvad gør man, hvis man ønsker at høre Savisanger? Hvor er den sikrest? Med 10 fugle burde den være ganske sikker i det meste af Magisterkogen, men langt de flest hører den fra nordsiden og typisk med udgangspunkt i Gammel Digevej, hvor man kan parkere lige øst for der, hvor vejen slår et 90 graders knæk mod vest (se kort herunder). Andre igen hører også arten, når de med udgangspunkt i Lægan (og måske Nørresø) går vest langs det nordlige dige, der følger Grippenfeldvej i starten (kort herunder).

Henrik har dog hjulpet eventuelt interesserede betragteligt ved at indtegne de 10 syngende fugle på kortet herunder. Som det ses, så er der ingen ved Rudbøl Sø, der ellers plejer at huse en fugl nær Vandrehjemmet.







Alle observationer af Savisanger fra Magisterkogen.

Ifølge DOFbasen er det således kun Fredsmosen på Langeland der over flere år kan fremvise 3 eller flere syngende fugle. Fund fra danske lokaliteter af 3 eller flere fugle ses her.

Information om Savisanger på DOFs hjemmeside.

Henrik Haaning Nielsens blog, hvor fundet også er omtalt.