Rigtige feltornitologer tæller fugle!

Rigtige feltornitologer tæller fugle!

Når vi i DOF skal skabe viden om Danmarks fugle – og når vi skal beskytte dem – er det helt afgørende, at vi har indsamlet en masse viden om de forskellige arter. Det er således grundlæggende for DOF’s arbejde, at der er en masse dygtige fuglefolk, der vil bidrage til de forskellige undersøgelser, og det er der heldigvis! Men det kan altid blive bedre, og dette indlæg har da også til formål at involvere flere dygtige folk i punkttællingerne.

Vi gør det godt, - men det kan sagtens blive bedre endnu
Punkttællingerne skaber viden om alle de almindelige ynglefugle og vinterfugle. På baggrund af de mange tællinger, kan der beregnes bestandsindeks for hvert år og udregnes tendenser for hver enkelt arts bestandsudvikling. Derfor kan vi beskrive bestandsudviklingen for 104 ynglefuglearter og for 77 vinterfuglearter. Som eksempel kan nævnes, at vi kan se, hvordan grågåsen har fået en meget større dansk ynglebestand i en periode, hvor vintergrønne marker og en kortere jagttid har skabt bedre betingelser for den, og hvordan en kold og barsk vinter kan have en enorm betydning for bestanden af gærdesmutter. Tællingerne er gennemført siden midten af 1970’erne, og der er derfor hele tiden brug for at involvere flere nye folk. Jo flere folk vi får involveret og jo flere ruter vi får lagt ud, des flere arter kan vi skabe viden om og des mere præcist kan vi beskrive bestandsudviklingen for disse. Det er sjovt at være med, og du får skærpet din opmærksomhed på i hvilke natutyper de forskellige arter forekommer og på fuglenes stemmer og adfærd.

Nattens fugle
Vi har et ønske om at skabe bedre viden om nogle af de arter, der lever skjult og er aktive om natten. De fleste punkttællere tæller om morgenen, og det er god grund til, da de fleste arter er mest aktive her, men vi kunne godt bruge en række folk, der kan bestemme de nat-aktive arters sang og kald helt uden mulighed for at se fuglene. Det skal selvfølgelig ske inden for de gældende rammer. Denne mulighed er ikke ny i punkttællingerne, men den er kun meget lidt udnyttet, og vi vil kun få spændende viden ud af en indsats med flere systematiske tællinger om natten. Mange har bemærket, at der er registreret færre nattergale i år. Spørgsmålet er, om de blot er forsinkede, eller om vi ser en egentlig bestandsnedgang for nattergal i 2011. Punkttællingerne er værktøjet til at skabe denne viden.

Hvorfor lige punkttællinger?
Der er mange måder at registrere fugle på, fx DOFbasen, Caretakerprojektet, ringmærkning, trækfugletællinger, rastefugletællinger, og hver undersøgelse har sit formål og sine fordele. Når vi vil vide noget om, hvordan de mange almindelige arter har det, er det afgørende, at vi anvender en metode, der let kan gennemføres af mange mennesker, foregå i alle naturtyper og med mulighed for registrering af alle arter på en gang. Der er forskellige metoder til dette, og i Danmark har man valgt at anvende punkttællinger (linjetransekter og kortlægning er andre metoder), og det er helt afgørende, at alle følger den samme metode, hvor en af forudsætningerne er, at vi kender den indsats, der er gjort for at indsamle data.

Ny rapporteringsform
Du tæller en gang per sæson og rapporterer efterfølgende, enten ved at sende et udfyldt skema til DOF eller ved at rapportere via DOFbasen. Der er netop lavet en ny mulighed for at rapportere sine punkttællingsdata via DOFbasens hjemmeside og vi er meget spændte på at høre brugernes reaktioner på dette. Læs mere på DOFbasens hjemmeside inden for de næste par dage, hvor det bliver offentliggjort.

Hvordan bliver man punkttæller?
Det er ganske enkelt; Sæt dig ind i reglerne, vælg en rute og punkter som du har lyst til at tælle på hvert år, lav et kort over ruten og punkterne, gennemfør din tælling og rapporter data. Du kan læse meget mere på www.dof.dk/punkt. Kontakt din lokale koordinator eller undertegnede, hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil have tilsendt materiale.

Henning Heldbjerg
Henning.heldbjerg@dof.dk
33283827


Skrøner om punkttællinger

Det tager simpelthen så lang tid	Sludder. En punkttælling rummer 10-20 punkter, der hver tælles fra i 5 minutter og der skal være mindst 2-300 meter mellem punkterne. En tælling kan derfor typisk gennemføres på 2-4 timer. Se detaljer på www.dof.dk/punkt
Det vil tage al min tid i hele sommeren	Sludder. Der tælles kun én gang per rute per sæson. Tællingerne foregår mellem 1. maj og 20. juni, så kan du i denne periode afsætte et par timer er du allerede i gang.
Så kan jeg intet planlægge på en given dato fremover?	Sludder. Optimalt set bør punktællingen foretages så tæt på samme dato år efter år, men den kan forskydes op til +-7 dage.
Jamen, jeg ved allerede nu, at jeg ikke kan næste år, så hvorfor begynde i år?	En punktælling er først rigtig interessant efter nogle år med tællinger, men at der et enkelt år ikke bliver talt betyder intet og bør ikke holde nogen tilbage.
Jeg er ikke dygtig nok	Måske, men mange tager nu fejl af dette. Hvis du kender de almindelige fugle i det område, hvor du lægger din rute, kan du være med.
Det er alt for tilfældigt til, at det bruges til noget	Sludder. Tællingerne skaber helt unik viden om de danske fugle, og gør, at vi kender bestandsudviklingen gennem 35 år for over 100 arter ynglefugle og over 75 arter vinterfugle.
Jeg kan alligevel ikke dække hele lokaliteten	Nej, men det gør ikke noget, for formålet er at skabe viden ud fra en masse punkter, hvorfra der tælles år efter år. Hvis du vil tælle alle fugle på en lokalitet skal du i stedet rapportere til DOFbasen.
Det spiller jo ingen rolle, om jeg er med, når der nu er så mange deltagere	Jo flere tællinger jo bedre undersøgelse. Vi kan fx få en detaljeret viden om bestandsudviklingen i mindre geografiske områder, hvis vi har flere tællinger, og vi kan inkludere sjældnere arter med flere tællinger.
Der er jo ingen, der bruger data alligevel	Sludder. Data anvendes af forskere i både Danmark og Europa – og DOF anvender selvfølgelig også data til både at skabe viden om - og beskyttelse af de danske fugle. Se et par eksempler på bestandsudvikling lavet på baggrund af punkttællingerne herunder.

Eksempler på bestandsudvikling


Bestandsudvikling for Gærdesmutte


Bestandsudvikling for Grågås


Bestandsudvikling for Nattergal