Spidshalet Ryle - En Kalløgrufugl Historie

Spidshalet Ryle - En Kalløgrufugl Historie

Jeg vil hermed følge op på den seneste trend med beskrivelse af hitiagttagelser, hvor forløbet af forskellige årsager ikke har været ideelt, idet fuglen ikke er blevet set af andre end de(n) oprindelige finder(e). I dette tilfælde lykkedes det mig på trods af, at jeg havde en habil og erfaren fuglekigger ved siden af mig, i praksis at ende med en soloobs af en Spidshalet Ryle.

Søndag d. 7/9-2003 var jeg rundt på Sydfalster og Nordøstlolland med Aase Mielow. Ved Fladet havde vi ved frokosttid fundet en Rovterne samt truffet Jan Fischer og Thomas?, der var i telefonisk kontakt med Jørgen Hulbæk, der var ved Kalløgrå. Vi var derfor forberedt på at møde JHC, da vi kørte til Kalløgrå. Hans bil holdt da også umiddelbart før slambassinerne, og jeg parkerede bagved. Da vi næsten er nået ud til selve Kalløgrå bugten og kan se JHC, kommer der en let byge. JHC rejser sig og går tilbage mod bilerne (og os). Vi veksler et par ord, da vi mødes, og JHC fortæller, at der er en del vadere incl. Krumnæbbede og Islandske Ryler; men at han ikke har fundet noget spændende.

Vaderne står fordelt på en flydende tangmåtte, langs kysten og på den anden side af bugten. Vi koncentrerer os omkring dem, der står nærmest, dvs. tangmåtten og den nærmeste del af kysten. Vaderne er meget urolige, og hver gang vi er kommet ca. 3/4 igennem dem, letter hele flokken af ryler mm. og flyver lidt rundt, før de lander igen. Vi konstaterer, at der ved disse opflyvninger sker en vis udskiftning mellem de forskellige grupper af fugle, hhv. fugle tæt på og langt væk/uden for sigt. Blandt andet ser vi langt færre Islandske og Krumnæbbede Ryler end JHC havde angivet.

Da vi således fem-seks gange næsten har været flokken igennem, begynder historien at tage fart, og tidsfornemmelsen skrider. Tiden føltes på en gang at stå stille og gå alt for hurtigt. Efterfølgende tidsangivelser er forsøgt rekonstrueret og skal således tages med et vist forbehold. Vi står og småsnakker, og jeg siger løst henkastet: "Nu kunne det være passende at finde en Kærløber ... (ca. 30 sek pause) ... Ups, der er lige et øjebryn, der skal tjekkes her!" Som sagt, så fundet - her stod en 1K Kærløber.

Efter at have nydt Kærløberen lidt fortsatte jeg med at tjekke de andre vadere og nåede at tænke: "Gad vide om jeg kan tale noget endnu bedre frem", inden der vadede en klart afvigende ryle ind i mit synsfelt. Det jeg umiddelbart studser over, er dens udbredte varmt brune grundfarve samt dens jizz; rylen er på størrelse med de største Alm. Ryler eller marginalt større, men med kraftigere krop og mindre hovede, der giver associationer til en lille, korthalset Brushane.

Herefter forsøger jeg på samme tid at forklare Aase, hvor i flokken fuglen står, og få rede på de forskellige sektioner (bryst, bug, flanker, vinge, ryg etc.) af fuglen. Der går nogle sekunder, før jeg indser, at grunden til, at jeg ikke umiddelbart kan opdele fuglen i fjersektioner, er, at undersiden (bryst, hals og flanker) er tæt og jævnt overstrøet med mørkebrune pletter og striber på okkerbrun baggrund, hvilket gør, at den flyder sammen med oversiden. Her går det op for mig, at denne kombination af jizz, grundfarve og tætplettet underside, har jeg set én gang før - Spidshalet Ryle ved Örtofta Sockerbruksdammar i Skåne, 12 august 2000. Jeg siger til Aase, at den ser rigtigt giftig ud. Jeg får nu også styret Aase ind på, hvor fuglen står, og da hun finder den, reagerer hun også umiddelbart på den okkerbrune grundfarve og foreslår på den baggrund umiddelbart Sandløber (slidt sommerdragt). I samme øjeblik ringer hendes mobil, og hun tager den og slipper fuglen. Jeg har i mellemtiden også registreret, at fuglen har en tydelig hvidlig øjenbrynstribe og rødbrun kalot, samt smalle hvide linier på ryggen. Da jeg bliver klar over, at det er Franck Ishøj, Aase taler med, beder jeg om at låne telefonen. Jeg beskriver for FI, hvad jeg ser, men det siger ham ikke noget, og da jeg foreslår Spidshalet Ryle, melder han pas og siger, at han ikke kan hjælpe mig. Han spørger, om ikke jeg har en bog med, og jeg forklarer, at den ligger i bilen. FI foreslår så, at jeg sender Aase op efter bogen; men FI det gør man ikke! Hun har jo nogle år på bagen.

Jeg giver Aase telefonen tilbage og stepper mentalt rundt om mig selv et øjeblik, inden jeg beslutter at løbe/gå op efter bogen, da jeg ikke vil melde en MEGA ud uden at have tjekket med en bog. Jeg knokler op til bilen, finder bogen og Spidshalet Ryle og bliver bekræftet i min overbevisning. På vej tilbage mod åstedet ringer jeg til JFR, PNy (som ikke svarer), JBR, som jeg beder melde fuglen ud på DOFcall, og endelig JHC, da jeg kommer i tanke om, at jeg også har hans nummer.

Da jeg kommer tilbage til Aase, opdager jeg til min gru, at tangmåtten er tømt for fugle. Aase forklarer, at de har været oppe at flyve kortvartigt en gang og derefter lettede igen. Jeg finder en flok ryler i luften langt ude over bugten og for udadgående. Efter et stykke tid kommer først JHC og derefter diverse andre fuglefolk til, mens min telefon ringer med jævne mellemrum med forespørgsler til Rylen. Blandt andet spørger folk: "Hvor?", idet JBR i skyndingen havde glemt lokaliteten i udmeldingen. Af uransalige grunde ringer JHCs mobil lige så hyppigt som min, men det eneste, han kunne fortælle folk var: "Jeg er der; dén er der ikke."

Da rylerne efterhånden kommer ind igen, er det blevet lavvande, og de stiller sig spredt ud over hele bugten - og ikke alle inden for synsvidde. Det korte af det lange er, at min Spidshalet Ryle ikke bliver fundet igen; men Kærløberen gør - som trøstpræmie til de tilkomne.

På vej hjem i bilen krydsforhører jeg Aase, om hvad hun har set på Rylen, og erfarer til min gru, at hun kun har nået at registrere den okkerbrune grundfarve på over- og underside, før hun blev distraheret af FI. Betegnelsen okkerbrun er Aases, men jeg har også brugt den ovenstående, da jeg ikke selv havde fundet nogen god betegnelse for farven. Dette er ikke til megen hjælp som støtte for en beskrivelse, da det ikke udelukker Brushane mm.

Det jeg har lært af denne historie er:
1) Forlad ikke fuglen for at hente fuglebog - Ring til en der kender arten, eller har en bog ved hånden.
2) Sikre dig, at din medobservatør ser fuglen ordentligt.
3) Lad dig ikke distrahere af indkommende telefonopkald.

Jeg tror JBR lært noget om at læse korrektur, inden man sender meldinger ud; og JFR og Thomas om ikke at lade sig skræmme af en lille byge.

Ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet vil sammen med en mere detaljeret redegørelse af bestemmelsen blive sendt til SU. Så må tiden vise, om fundet bliver officielt.

Venlig hilsen

Jens T. Madsen