Sortbrun And next stop Danmark

Foråret nærmer sig og store mængder af ænder trækker snart igennem Danmark. I disse flokke af ænder gemmer der sig af og til en sjælden gæst. En af de helt sjældne gæster som endnu ikke er at finde på den danske liste er Sortbrun And.

Hvor i Danmark der skal ledes ekstraordinært efter arten er svært at gisne om. Dog må Vejlerne stå som et godt bud på førstegangslokalitet, men andre vestjyske lokaliteter som Vest Stadil Fjord og Tipperne er ligeledes gode bud.

Bestemmelse af Sortbrun And skulle ikke volde de helt store bestemmelsesproblemer. Generelt ligner både han og hun en stor og mørk udgave af Gråand hun. Hannen dog mørkest. Hoved samt halssider er lysere end resten af kroppen. Oftest ses en mørkebrun isse. Kroppen er meget, ret ensfarvet mørk. Vingespejlet er blålilla uden indramning. Næbbet er gult til olivengrønt, stærkest farvet hos hannen. Benene er orangefarvede. I flugten en stor og tung and. Der ses en meget hvid undervinge i kontrast til den meget mørke krop. Tertialerne er sortbrune. Halesider kan forekomme lysebrune, hvilket er forsaget af slidte fjer.

Hybrider mellem Sortbrun And og Gråand er ikke ualmindelige. De to arter er konstateret ynglende i Europa. I visse dele af Nordamerika er hybrider mere talrige end rene Sortbrune Ænder. Der er konstateret 4. generations hybrider hvilket yderligere problematiserer bestemmelsen af nogle hun individer. Han hybrider er dog lettere at pege ud, idet Gråand hannens grønlige hoved ofte lader sig komme til syne. Hun hybriderne er noget vanskeligere. Disse har dog tit smal hvid indramning af spejlet samt hvidlige halesider. Nogle hybrider viser Gråandens lysere fjerdragt i indslag på den mørke krop.

Sortbrun And yngler i det østlige Nordamerika fra det nordlige Quebec og Labrador sydover til de store søer østover til atlanterhavskysten og ned til South Carolina. Arten overvintrer primært langs den nordøstamerikanske kystlinje fra Novo Scotia ned til den mexicanske Golf.

Arten er konstateret både i Stillehavet og Østasien. Bestanden er nedadgående og blev i 1992 skønnet til at være 277.000 individer.
I 1952-1953 blev bestanden opgjort til at bestå af 1.3 millioner individer. Således er det en art som for alvor er i tilbagegang. Hvad årsagen til den store nedgang i bestanden skyldes, er svært at fastslå, men et stigende problem er at arten ofte yngler med Gråand. Dette er dog langt fra det primære problem.

Selvom arten er i tilbagegang når den ofte Europa på fejlorienteret træk. Med flere fund af Sortbrun And i vores nabolande er det givetvis kun et spørgsmål om tid før denne, nordamerikanske fætter til vores hjemlige Gråand, bliver fundet som ny art for Danmark. Det var da også lige ved og næsten, da Peter H. Kristensen i sidste weekend den 18-19. januar havde en mindre affære med en mørk and i Ulvedybet ved Aalborg. Den 10. januar blev Sortbrun And fundet som ny art for Færøerne af Silas K.K. Olofson.

Sortbrun And er set mange gange i Storbritannien. Island har 24 fund af 24 individer til og med 1998. Norge har 2 fund af 2 individer til 2001. Sverige har 2 fund af 2 individer indtil 2000.

Netfugl.dk har modtaget følgende beretninger fra henholdsvis Peter H. Kristensen, Aalborg og fra Silas K.K. Olofson, Klaksvík, Færøerne.


Peter H. Kristensen beretter:

Under en gennemgang af ænderne i Ulvedybet, lå denne mørkbrune sag pludselig foran mig. I et lille øjeblik steg pulsen betragteligt, men da fuglen viste hvid indramning af vingespejlet, samt den havde relativt lyse halesider faldt min begejstring til jorden igen. Alligevel kontaktede jeg Ole Amstrup, da jeg ikke kunne huske, hvorvidt der måtte være variation i dragtkaraktererne. Jeg vidste, at en Sortbrun And måtte have lidt hvidt ved spejlet, men hvor og hvor meget?
Lige meget hvor meget jeg tryglede og bad OA, "må der ikke være bare lidt hvidt", var der ingen nåde. Alligevel syntes jeg fuglen var så interessant, at den skulle dokumenteres, hvorfor jeg kontaktede Ole Krogh, der kom og tog nogle billeder. Om ikke andet kunne det være, at omtalen af dette individ kunne motivere andre fuglekiggere til at kigge Gråænder igennem i de kommende måneder og være heldig at finde en Sortbrun And.

Fuglen var en hun type. Jeg fandt anden interessant fordi, den havde mange rigtige karakterer, som pegede på Sortbrun And. Mest iøjefaldende var den ”kolde” sortbrune krop, uden noget varmt gulbrun i tonen. Den var ligeledes sortbrun på bugen og under gumpen. På billederne får genskinnet fra vandet den til, at se lysere ud, men det var ikke tilfældet i felten. Her bliver selv de mørkeste gråænder hvide/lysere og umønstrede. Mønstret viser meget mørke fjercentre med en smal lysere brun kant, ligeledes typisk for Sortbrun And. Mørke parkænder er typisk mere ensfarvede. Det er ofte hanner, og disse har typisk hvidt bryst, og udgør ingen fælde for fejlbestemmelser. Fuglen havde sortagtig ryg og tertialer. Dette er en karakter på Sortbrun And, som jeg ikke mindes at have set på Gråand hun. Tertialerne skinner som regel altid gråligbrune fra Gråand, selv på de mørkere fugle. Fuglen havde ligeledes kontrast mellem mørkt bryst og lysere hals/hoved. De hvide undervinger stod i ekstrem kontrast til kroppen. Fuglen var endvidere ”lang”, den virkede større end gråænderne, og benene var meget iøjefaldende ved at være mere ”knald” røde end på de gråænder den lå sammen med.

Hertil er historien jo meget god. MEN! Så kommer det triste. Fuglen havde tydeligt hvidt indramning af vingespejlet. Sortbrun And må kun have en meget smal hvid bagkant af spejlet. En karakter som kan være skjult i lange perioder. Jeg forstiller mig, at mange timer kan gå med at vente på, at se netop denne karakter. Især hvis den mistænkte and ses på stor afstand. Med fugle som denne i gråandeflokkene, er det en nødvendighed, at se spejlet, med mindre det er en klokkeklar han. Ligeledes havde fuglen lysere halesider, ikke helt hvide men gråligbeige. Parkænder/Gråænder har ofte kanelgulbrune halesider. Næbbet virkede ligeledes mere orange end, hvad jeg ville have forventet fra en rigtig Sortbrun And, som ville have haft mere olivengrågrønt næb.

Om det var et udslag af kedsomhed, eller om det var en hybrid, er nok svært at afgøre, men spændende og lærerig var den. I hvert fald havde den mange bestemmelseskarakter til fælles med Sortbrun And, og er derved meget interessant.

God jagt til alle

Med venlig hilsen

Peter H. Kristensen


Silas K.K. Olofson beretter:

Min lillesøster og jeg var på januarudsalg i Thorshavn, og havde forinden været i Kirkjubø for at se de to stationære Strømænder som holder til der. Da vi er færdige med at handle og klokken var blevet lidt over 15.00 overtaler jeg min lillesøster til, at tage den korte rutinemæssige tur igennem plantagen, hvor der er to andedamme. Vi kommer op til den øverste andedam. Da der er is på store dele af dammen, er alle ænderne koncentreret i et hul kun ca. tre meter fra stien.

Med det samme opdager jeg en Sortbrun And. Jeg kikker grundigt på anden for at sikre mig, at det ikke er en afvigende Gråand eller Tamand, men kommer til det resultat, at det ville være alt for usandsynligt, at en tamand ville få helt blåt vingebånd uden hvidt, desuden meget mørk krop med lysere hoved og ville ligne en Sortbrun And så meget.

Jeg ringede straks til Jens-Kjeld Jensen. Vi havde nemlig tidligere snakket om, at Sortbrun And måtte dukke op en gang. Han havde dog ikke tid til at kikke efter den før fem dage efter. Desuden ringede jeg til formanden i Færøernes Fugleforening (FFFF), men han ville først kikke på den senere.

Nå, men efter at have kigget på den i et stykke tid løb jeg tilbage til bilen, hvor mit digitalkamera lå. Det tog ret lang tid, og da jeg kom tilbage til dammen, var det næsten mørkt. Jeg prøvede dog, at tage en masse billeder og nogle er i "dokumentarisk" kvalitet. De er alle tilsendt SU.

På billedet hvor anden har lyserødt øje virker tertialerne til at være meget lyse. Dels er det blitzen, der spiller et puds og forstærker den blege farve betydeligt. På andre billeder er det langt minde tydeligt, og dels er tertialerne lysere end i feltbøgerne. Jeg har dog sammenlignet med billeder fra Internettet og har erfaret at flere Sortbrune Ænder har ret lyse tertialer.

Jeg opdagede fuglen fredag d. 10. januar. Den 11. januar blev det stormvejr og mig bekendt var der ingen, der var ude at kikke efter fuglen. Om søndagen den 12. januar var jeg igen i Thorshavn (bor 80 km + 1 færgetur derfra) for at kigge efter den, men den var væk. Jeg tjekkede endvidere en lang kystlinie samt andre søer og damme i og omkring Thorshavn, men den var desværre helt forsvundet fra området! Samme dag kikkede formanden i FFFF efter den, men han fandt den heller ikke. Om onsdagen kikkede Jens-Kjeld Jensen efter den, men den var fortsat væk.

Jeg er ikke ekspert i Sortbrune Ænder. Jeg har faktisk kun set arten en gang tidligere, nemlig i Giveskud Løvepark. Men ikke desto mindre tror jeg det drejer sig om en ad. han. Dels var næbbet ensfarvet grøngult. Dels var vingebåndet ret mørkt blåt og tydeligt, og ifølge ”The North American Birdguide” er hannen mere rundhovedet end hunnen. På nogle af billederne ses, at den er meget rundhovedet, men som sagt, så er jeg igen stor ekspert i bestemmelse af Sortbrun And.

Venlig hilsen

Silas K.K. Olofson

Klaksvík, Færøerne.

Netfugl.dk takker for to spændene beretninger. Nu er der kun at vente spændt på hvor og hvornår, samt hvem der finder Sortbrun And som ny art for Danmark.