Netfugl har tilføjet to nye arter til dk-listen. Det drejer sig - ikke overraskende - om Langhalet Tornskade samt Kaspiske måge. Den sidste er kommet på listen som følge af BOURC's seneste anbefalinger som er at læse i seneste nummer af IBIS vol 4 October 2007. Her hedder det bl.a.:
"We recommend recognition of the following species to better reflect recent advances in knowledge of the evolution and systematics of large gulls:
Ole Brauer skriver søndag 21. oktober 2007 kl. 20.33
Hej Morten,
Det hjælper desværre ikke, jeg får den samme side op fra Blackwell Synergy med overskriften "An error occurred setting your user cookie", og så en hel masse anden tekst som jeg ikke orker at pløje mig igennem, men som i hvert fald ikke har noget med måger at gøre.
Mvh Ole
Taxonomic recommendations for British birds: Fourth report
GEORGE SANGSTER, J. MARTIN COLLINSON, ALAN G. KNOX, DAVID T. PARKIN & LARS SVENSSON (pages 853–857)
Som jeg læser det skifter Gråhovedet måge også til Chroicocephalus, og ikke mindst skal fuglenes orden laves om så der startes med andefugle efterfulgt af hønsefugle. jeg kan næsten ikke holde ud at bøgerne ikke mere skal starte med lommerne, det bliver forvirende i starten.
Kurt Bonde skriver søndag 11. november 2007 kl. 13.05
Hej,
Hvem siger at fuglenes orden skal laves om. Jeg har lige købt 6. udgave af: Clements Checklist of the Birds of the World, anbefales af American Ornihologist Union, og her er der ingen væsentlige ændringer i rækkefølgen. Hættemåge hedder der stadig Larus ridibundus.
Handbook of the Birds of the World, holder også fast ved den orden, der blev etableret af Peters for efterhånden en del år siden, og så er blevet fulgt i Fieldguides jorden rundt, og væsentlige referenceværker, så som:
Handbuch der Vogel Mitteleuropas,
Handbook of the Birds of Europa, the Middle East and North Africa,
The Birds of Africa.
At: Complete Checklist of the Birds of the Words af Howard and Moore, bruger en hel anden rækkefølge på grund af mere eller mindre sikre kriterier, bør ikke få hele den ornitologiske verden til at falde på halen og følge denne nye orden.
Har fornyligt haft "glæde" af at bruge en Field guide i Indien ordnet efter denne nye orden. Håbløst og frustrerende
Hvis Bourc har valgt at bruge Howard og Moore rækkefølgen, bør DOF kaste dette åg af sig og gå sine egne veje, og holde fast ved den hidtidige orden.
Det er ikke alt der kommer fra Bourc der er lige gennemtænkt, jeg vil lige nævne adskillelsen af Sortkrage og Gråkrage i to arter, man har vist ikke haft de nødvendige data, alle der ser på fugle i Sønderjylland kender til blandingsformerne, der optræder i størstedenen af Sønderjylland. Desværre blev disse blandingsformer ikke registreret i Projekt Fuglenes Danmark, så måske er Bourc undskyldt. De har ikke de nødvendige data. Et andet eksempel er gråsisken komplekset
Hej Henrik
Jeg nævnede kun de DK-arter der skal skifte navn, og derfor er Gråhovedet Måge ikke nævnt.
Ole Thorup skriver mandag 12. november 2007 kl. 14.57
Hej Kurt m. fl.
Jeg tror, det er klogt at behandle artsrækkefølge og artsnavne (latinske/videnskabelige navne) som to forskellige emner.
I Danmark har vi besluttet at følge BOURC omkring taksonomien (videnskabelige navne) og vi har ikke i DOF noget taksonomisk udvalg. Vi har et Videnskabeligt Udvalg, et Sjældenhedsudvalg og et Navneudvalg, men ingen af disse udvalg bliver sammensat efter, at folk skal have specialviden om taksonomi. Jeg synes nok heller ikke, det er nødvendigt, at hvert eneste land skal udvikle sin egen taksonomi. Jeg oplever i øvrigt, at BOURC de seneste 10 år er blevet væsentlig mere international i sit arbejde, hvor det tidligere var noget mere lukket omkring udelukkende britiske ornitologer og britiske ornitologers holdninger.
Jeg tvivler på, at BOURC ikke kender til, at der er blandingsformer mellem gråkrage og sortkrage, og det er næppe det, der har fået BOURC til at tage deres beslutning. Der er mange tvillingearter, hvor der findes blandingsformer, i nogle af områderne, hvor de mødes, f. eks. lille og stor skrigeørn, hvidkindet værling og gulspurv og blåmejse og azurmejse. Det er nok mere afgørende med den totale genetiske udveksling mellem 'moderarterne' for, om artsadskillelsen kan opretholdes. Og jeg vil gætte på, at disse arter fortsat en rum tid endnu i hvert fald vil blive betragtet som gode arter.
Derimod tror jeg personligt, at lille og stor gråsisken måske kun bliver en parentes i historien som selvstændige arter, fordi der er en markant ændring i udbredelsen af lille gråsisken i gang. Men lad os nu se, hvad der sker med hybridisering mellem gråsiskenerne de nærmeste år.
Clements checklist som blev omtalt ovenfor anderkender ikke længere splittet mellem lille og stor gråsisken, vist nok ud fra en artikel fra Norge (eller Sverige?) hvor nogen har studeret overlapningsområdet.
Mht kragerne vil jeg gerne minde om at hybrider også forekommer i ænder: hvis selve det forhold at der var en hybrid udelukkede at de to forældrefugle var to forskellige arter, så ville alle vore ænder blive reduceret til kun en enkelt art.
Apropos split, så undrer det mig at
Ørkenhornugle
Bubo ascalaphus
Pharaoh Eagle-Owl
ikke optræder som en selvstændig art på VP listen, er der mon en fornuftig forklaring?
English version
Ole Brauer skriver lørdag 20. oktober 2007 kl. 16.48 
