Amerikansk Fløjlsand ved Blåvand 12-18.10 2009; en ny art for Danmark

Netfugl har modtaget nedenstående beretning om fundet af Amerikansk Fløjlsand fra Klaus Malling Olsen. På baggrund af beretningen, der udover lidt om fundomstændigheder også indeholder detaljer om bestemmelse af Amerikansk Fløjlsand, har Netfugl valgt at gøre arten krydsbar. Til orientering kan det nævnes, at arten nu også er forelagt SU.


Amerikansk Fløjlsand af sibirisk race, Melanitta deglandi stejnegeri ved Blåvandshuk 12-18.10 2009; en ny art for Danmark

”Felttræf 2009” ved Blåvand skulle gerne leve op til de stolte traditioner fra de tidligere år, nemlig et gedigent hit krydret med en masse andet. Vejret tegnede ikke specielt ophidsende - store dele af ugen var det reelt koldt med nordlig vind, nattefrost og næsten skyfrit. Sådan et vejr, der tømmer Skandinavien. Tilgangen af de småfugle, der plejer at kræve tid og tålmodighed var minimal, og alternativer måtte udtænkes.

Når man sætter skarpe feltornitologer som Rasmus Strack (RS) og Tim Hesselballe Hansen (THH) sammen, kan det godt sige bang! I 2006 stod duoen bag Stribet Sanger, der blev fundet af THH og tålmodigt overvåget i adskillige timer af duoen, førend fuglen igen blev set. Tre år efter var de to i gang med at studere andefugle udfor sydhukket - en Amerikansk Sortand gemte sig i flokkene af Sortænder, og flere havde i dagene før bemærket de mange Fløjlsænder - THH var på felttræf mødt op med et nys indkøbt eksemplar af ”Frontiers in Birding” - en glimrende samling artikler om bestemmelse af mindre almindelige fugle - og i den havde han læst om Amerikansk/Sibirisk Fløjlsand.

Om morgenen d. 12.10 var fokus hos felttræffets mange deltagere rettet ganske meget mod Amerikansk Sortand. Duoen havde travlt, og ifølge dem selv blev den Sibiriske Fløjlsand opdaget af THH, mens RS netop var i gang med at fortælle om feltbestemmelse til nogle af felttræffets fremmødte.

Selve opdagelsen er der berettet om i ”Fugle i Felten” af THH, der dog ikke har ønsket at stille en finderbeskrivelse til rådighed for ”Netfugl” iflg. indlæg på tråd i Netfugls Forum. Derfor følger her en kort beretning om fundet, samt egne oplevelser.

Denne dag obsede vi ved Ho Plantage i håbet om at finde en sjov småfugl. Et DOFcall indløber og beretter om Thorshane ved sydhukket, og denne fugl prioriteres. Vel fremme er dyret på plads foran ca. 30 fremmødte. På en nærliggende klittop er et større hold forsamlet, intensivt skuende over havet…..”nok” efter Amerikansk Sortand…...

Under obsen af Thorshanen spørger Carsten Mose mig om, hvordan man kender Amerikansk Fløjlsand. Jeg forklarer kort kendetegnene, og gør ham opmærksom på, at det altså er en Amerikansk Sortand, der huserer ved Sydhukket. I minutterne efter er alt ændret: rødderne har sgu haft noget Amerikansk/Sibirisk Fløjlsand oppe på klittoppen, hvor frustrationerne stiger i takt med at ænderne forsvinder længere til havs og solens position helt umuliggør seriøse forsøg på at scope hittet. Tålmodighed, og retur til eftermiddag.

Her genopdages den ”mystiske” and, og det kan nu bekræftes, at fuglen afviger helt og aldeles fra en almindelig Fløjlsand. Et indtryk, der understøttes, da fotos om aftenen dukker op - og af observationerne i dagene efter.

Fuglen lå som regel mindst 3-500 meter til havs, men i godt lys - medlys og fuld sol. Her blev der i dagene efter mulighed for adskillige gange at nærgranske og underbygge bestemmelsen i scoper med op til 60 gange forstørrelse, samt via digitale fotos (se i Netfugls galleri). Forholdene var gode om morgenen, blev gradvis forværret til det håbløse midt på formiddagen for først at blive tålelige i eftermiddagstimerne. Langt de fleste observationer var fra om morgenen.
Størrelse og generel farvesammensætning som en Fløjlsand han: dybt sort med hvidt vingespejl.

Fuglen søgte selskab med en mindre gruppe Fløjlsænder, man kunne også ses alene.

De væsentlige forskelle lå i hovedprofil, næbtegning og udbredelse af hvidt felt omkring øjet. På afstand kunne næbbet i visse belysninger være ret svært at se grundet dets i forhold til Fløjlsands mørkere farve. Den hvide plet omkring og bag øjet var til gengæld meget tydelig og iøjnefaldende, og ofte dét, man opdagede fuglen på.

De afgørende kendetegn fra Fløjlsand var

1: hovedprofil
Hovedstørrelse nogenlunde som Fløjlsand, men silhuetten med påfaldende lang og flad isse-pandelinie, der gav hovedet et mærkværdigt langstrakt præg, som havde fuglen en halv elefantsnabel! Næbbet så på afstand mærkeligt lille og påsat ud, med en lille knop ved roden på oversiden. Profilen var klart afvigende fra Fløjlsands rundere hoved og let opadbuet ”skihop” ved næbbet. Denne lange hovedprofil var især tydelig når fuglen sås skråt forfra.
Den påfaldende langstrakte hovedprofil er mest ”udviklet” hos den sibiriske form. Denne har desuden generelt større - ofte firkantet - næbknop. I dagene efter observationen blev knoppen diskuteret ivrigt, ikke mindst på Netfugl. Da den var ret lille kan den passe på begge former, men størrelsen af den varierer betragteligt hos sibirisk, hvorfor en ret lille og rund knop er helt rimelig hos sibirisk.

2: Næbbets form og farve
På afstand påfaldende mørkt, helt ulig Fløjlsandens orange. Næbbet så på afstand rødt ud (evt. med et svagt rosatik?) og virkede meget kort. Således opfattede jeg næbbets længde som kortere end afstand næbrod-øje - hvilket er artstypisk for Amerikansk/Sibirisk Fløjlsand. Fløjlsands orange næb ser længere ud, da orange breder sig længere injd mod næbbasis; afstanden mellem orange ”mundvig” og hvidt om øjet bliver kortere end næblængden. Disse kendetegn dokumenteres fint af fotos på Netfugl - se især THH´s og Brian Wielsøe bidrag!

Såvel amerikansk som sibirisk ”race” af Amerikansk Fløjlsand (herefter Amerikansk og Sibirisk) har rødt næb, der blot er rødt på yderdelen, men sort ved basis - derfor virker næbbet på afstand uproportioneret kort, da sort inderdel smelter sammen med sort hoved.

Næbbet var således meget forskelligt fra Fløjlsandens.

Ved adskillelse mellem Amerikansk og Sibirisk Fløjlsand skal man se på fordelingen af rødt på næbbet. Karaktererne er præsenteret i Martin Garner´s ”Frontiers in Birding”, og senere studier af fotos, skind m.v. har kunnet bekræfte disse forskelle.

Amerikansk har rødt ved midterdel og spids af næbbet, mens selve grænseområdet mellem næbrod og næsebor er gult. Sibirisk har rødt næb, der strækker sig op til næseboret, med orangegult langs næbfligenes yderdel - som om anden havde malet sig med læbestift eller slikket sig med en safran-belagt tunge!

På fotos i Netfugls Galleri ses det, at fuglens næbtegning svarer til Sibirisk.

3: hvidt omkring øjet
Fløjlsand har et hvidt, ovalt felt om øjet. Feltet varierer noget, men det virker altid koncentreret til omkring øjet, og strækker sig ikke opad bagtil.

Amerikansk/Sibirisk Fløjlsand har et større hvidt felt ved øjet, der strækker sig bagtil i en spids opad; sammen med de hvide øjne danner feltet et påfaldende ”nike-logo”, der ligesom trækker øjet længere bagud (og synes at forstærke indtrykket af, at der er en lang afstand mellem næb og øje). Feltet ses hos langt de fleste Amerikansk/Sibirisk, men er ikke fundet hos nogle af de adskillige hundrede Fløjlsænder, der er gennemset. ”Nike-logoets” udstrækning synes ikke at variere de to former imellem.

4: Flankerne
Under fjerpleje i lavt sollys kunne man opfatte flankerne som lidt lysere end ryggen, men det sås under identiske forhold også hos Fløjlsand, og må skyldes lysforholdene. Under andre forhold var der ingen forskel mellem Fløjlsand and denne fugls sorte; Amerikansk Fløjlsand har normalt tydeligt brune flanker, om end visse fugle kan være svagere markeret. Sibirisk har sorte flanker, identiske med Fløjlsand.

Totalt passer kendetegnene for Sibirisk Fløjlsand, der regnes som race af Amerikansk Fløjlsand: Melanitta deglandi stejnegeri. De to racer vil formentligt blive opdelt i nær fremtid.

Tidligt i forløbet blev der fremsat hybridteorier (hvornår gør der ikke det?), men disse kan snildt affærdiges - og er blevet det af f.eks. Martin Garner på Netfugl. Der er intet i fuglen der antyder hybrid - kendetegnene passer på Sibirisk.

Sibirisk Fløjlsand yngler i N Rusland øst for Lena til Stillehavskysten mod syd til Kamtjatka og Okhotsk, og overvintrer langs Ø Kinas kyster mod syd til Taiwan, samt langs Koreas kyster og mod nord til Hokkaido, hvor den lokalt er almindelig om vinteren. I Rusland er strejfgæster trukket mod vest til Tomsk. I WP er formen truffet i Frankrig (dec. 1886), Finland (maj-juni 1996), Polen (marts 2007) og Island (april-maj 2003). Fundmønstret virker lettere kaotisk, og afspejler meget godt den tilsyneladende helt tilfældige optræden, der også ses i WP blandt alkefuglene fra det nordlige Stillehav.

Amerikansk Fløjlsand er i Europa kun truffet i Island (6+ fund).