Sorthovedet Sanger på Christiansø – en finderberetning

I 2011 tog jeg 4 dage til Christiansø i starten af juni måned. Det skete med det altid erklærede mål, at finde sjældne fugle. Jeg havde heldet med mig, da det lykkedes mig at finde både Lundsanger, Natravn, Biæder og ikke mindst Danmarks kun fjerde fund af Ørkendompap.

Den slags succes kræver naturligvis en fortsættelse.

Derfor havde jeg planlagt at 4-7/6 2012 skulle tilbringes på selvsamme ø. Modsat året før ville jeg dette år få konkurrence, idet Alex Sand Frich havde proklameret sin tilstedeværelse på øen i samme periode (sådan en efteraber!). Det var naturligvis ikke helt efter planen, da Alex jo har mange sjældne fugle på cv’et og jeg ikke er meget for kvalificeret konkurrence. Ud over Alex var også Lars Christiansen på øen. Lars er ganske vist også en god fuglekigger, men (og det siger han selv) han har en tendens til at se mere til købmandens baggård end fuglene på øen.

De første par dage var uden de store overraskelser. En Lundsanger sang standfast og yderst ihærdigt dagen lang fra Kongens Have, men det store scoop var naturligvis Sulen. En adult Sule har nemlig slået sine folder på Christiansø siden engang i slutningen af april. Den syntes særligt begejstret for muren lige ved legepladsen. Her udviste den territorieadfærd og syntes med et bredt arsenal af båttende lyde at gøre kur til en tilsyneladende usynlig partner – et helt igennem besynderligt skue!

Sulen var i øvrigt anledning til at også Oluf Lou lagde sin vej forbi øen, da han skulle filme den besynderlige gæst til Bornholmsk TV2.

Dagene var præget af vestlige vinde og ret klart vejr, hvilket ikke er godt for hverken sjældne fugle eller småfuglefald. Natten til 7/6 ville vinden dog dreje over i øst og samtidigt ville der komme lavtrykspassager med regn fra vest – en topgiftigt vejrsituation!

Vi var alle spændte på hvad vejret ville kunne give af fugle - og vi blev ikke skuffede.

Morgenen var præget af store tunge skyer og en let østlig vind. Bornholm kunne knapt skimtes i disen og alt virkede således optimalt. Der var dog tilsyneladende ikke det store småfuglefald og jeg blev vel i grunden også lidt skuffet over, at der fortsat kun var en enkelt syngende Lundsanger (den sædvanlige) i Kongens Have. Omkring kl. 0600 mødte jeg Alex, der stod ved Hestehytten på den nordlige del af Christiansø. Vi havde knapt udvekslet et eneste ord før der lod en højlydt skratten ”trrt, trrt, trrt, trrt, trrt” fra syrenkrattet ved Rugmarken blot få meter fra os. ”Det lød som en Sorthovedet Sanger”, sagde jeg. Det gik op for mig, hvor skørt det egentlig lød at sige højt og jeg tilføjede ”eller måske en Høgs!?” – selvom det egentlig slet ikke lød som en Høgesanger.

Vi satte krattet under overvågning og efter et par minutter lød der en skrattende sang. ”Hvad er det der synger?”, spurgte jeg. ”Det ved jeg ikke?”, svarede Alex. Jeg hev min Iphone frem og forsøgte at optage sangen, men fuglen blev tavs inden jeg fik tændt. Jeg var imidlertid ret forhippet på, at det måtte være en Sorthovedet Sanger og fandt derfor en sangsekvens med arten på youtube. Sangen gik fint og klart fra min telefon, men selv efter gentagne afspilninger var der ingen reaktion fra fuglen i krattet. Alex foreslog, at vi prøvede at afspille sang fra Hvidskægget Sanger eller andre skrattende sangere, men det nægtede min telefon af en eller anden grund (er det mon derfor de kaldes smartphones?). Snart efter virkede syrenbusken aldeles tom og forladt og minutterne blev hurtigt til en halv time uden at fuglen gav en eneste lyd fra sig. Hitskrækken entrerede mit sind og jeg spurgte forsigtigt Alex om vi måske kunne have ladet os narre af en Kærsanger. ”Nej” svarede han – meget bestemt og helt uden tøven. Vi blev dog enige om, at vi måske skulle give fuglen lidt fred og prøve igen lidt senere. Jeg tænkte, at jeg ville tjekke Frederiksø (som ofte er god i østenvind) inden jeg gik tilbage til fuglen.

Kort efter jeg var kommet over på Frederiksø ringede telefonen. Det var Rolf Christensen. ”Der er Sorthovedet Sanger på Christiansø – tillykke!” sagde han. Stærkt forvirret over at få Rolfs stemme i øret med en sådan besked fik jeg vist sagt ”Hvaffernoget?”. Rolf forklarede. ”Alex står og ser på den, men han havde ikke dit nummer!”.

Det viste sig, at Alex var gået tilbage til stedet og havde igen hørt fuglen synge. Det var endda lykkedes ham at se fuglen inde i busken, hvor den havde afsløret et sort hoved, en mørk ryg og ikke mindst et rødt øje! Men han havde ikke mit nummer og måtte i stedet ringe til Rolf for at få ham til at ringe til mig.

Jeg spurtede over til Alex, så hurtigt jeg kunne og han var et stort smil. Ikke bare havde han set fuglen, det var også lykkedes ham at optage sangen. Dermed var dokumentationen hjemme.

Fuglen var dog atter tavs og først en halv time senere hørte vi den skrattende sang fra det store snebærkrat i den nordvestlige del af Rugmarken. Fuglen sang nu ret konstant og vi optog adskillige lange sekvenser. Jeg stillede mig op på en høj grusbunke, så jeg kunne overskue krattet og få fuglen at se. Jeg måtte dog forundres over, at jeg kunne høre fuglen synge mindre end to meter skråt nede under mig uden at kunne se den. Til sidst hoppede den dog frit frem på en gren, hvor den sad i et par sekunder inden den igen dumpede ned i krattet. Oluf Lou kom til og fik også set fuglen meget fint. Og efter noget tid lykkedes det også at få vækket Lars, så han også kunne få den at se. Fuglen rastede standfast omkring Hestehytten hele formiddagen, men var meget skulket og vanskelig at få at se. Det lykkedes dog Alex at få taget nogle enkelte fotos af fuglen, som forhåbentlig vil blive oploadet her på Netfugl (ikke, Alex?).

Enkelte birdere dukkede op med turistbåden i løbet af dagen, men jeg er i tvivl om det rent faktisk lykkedes nogen af dem at få fuglen at se.

Fundet er det ottende for Danmark og det andet for Christiansø, hvor landets første fund ringmærkedes den 1/6 1978.

Se de øvrige danske fund her: http://www.netfugl.dk/dklist.php?id=species_info&species_id=679