Dværgværling på Skallingen

Det hele var bare SÅ giftigt. Hidsige byger strøg ind over kysten, himlen var levende af småfugle og for hvert skridt, man tog, fløj pibere og rørspurve ud til alle sider. Jens Søgaard, Morten Bentzon, Ib Jensen og jeg havde taget den lange vandring ned til sydspidsen af Skallingen, der langt om længe er åbnet for offentligheden efter mange års minerydning. Hundrede meter inden spidsen gjorde vi holdt for at lægge en strategi for at finde Pallas Græshoppesanger. I et kort ophold i piberkoret syntes jeg at høre et spædt tik, men det var så svagt, at det kunne være indbildning. Ikke desto mindre dumpede en lille fugl ned på engen ved siden af stien, blot ti meter fra hvor, vi stod. Jeg løftede håndkikkerten og sørme om jeg ikke kunne se hovedet af værling i det høje græs. Den havde godt nok noget øjenring, og en rødlig kind… jeg gjorde de andre opmærksomme på fuglen, men inden nogen nåede at reagere, lettede den og kaldte gentagne gange med spæde, klangløse ”tzk”. DVÆRGVÆRLING! Den fløj hen over hovedet på os og landede i marehalmen 30-40 m væk. Vi forsøgte os nu med en knibtangsmanøvre i forsøget på at få den fotodokumenteret. Men inden vi nåede så langt, lettede fuglen igen og forsvandt nu ivrigt kaldende langt mod nord. Den sås her til sammenligning med Engpiber, som den var synligt mindre end. Desuden var det påfaldende hvor korthalet - nærmest mejse-agtig - den var, i forhold til Rørspurv. Hermed årets første, men næppe sidste Dværgværling. Glæden var især stor hos undertegnede, der fik ny ædelart - efter at have smidt en god Dværgværling væk på Agger Tange for nogle år siden.

Sydspidsen af Skallingen er vanvittigt spændende lige nu. Minerydningen har efterladt nøgne, ørkenagtige områder, der snildt kunne give en god Stenpikker, lærke eller piber. I dag bød lokaliteten ud over Dværgværling også på Rødstrubet Piber, 4 Skestorke, Ringdrossel, lidt Bjerglærker og to Vandrefalke.

Men Skallingen rummer ikke kun gode fugle i krattene. På vej ned til sydspidsen ligger der på en lille top et stort krat umiddelbart op til vejen. Krattet kan være lidt svært at luske, så jeg sparkede til en af krattets grene, der hang ud over vejen. Som jeg sparkede begyndte det at støje fra krattet. Det ikke bare støjede, men grene knækkede i hobetal og vi kunne alle høre noget stort bevæge sig. Vi gjorde os alle tanker om, hvad der ventede os i krattet og til alles overraskelse, så væltede der en stor flot gammel han kronhjort ud af krattet. Vi fulgte kronhjorten mens den forsvandt mod nord og da den var forsvundet, stod vi alle undrende tilbage og kiggede på hinanden og krattet for hvordan f….. kunne en kronhjort gemme sig for os derinde? Og hvis vi kunne overse en kronhjort, hvad andet havde vi så ikke overset!!!