En kontroversiel ryle

En kontroversiel ryle

I løbet af midten af juli begynder Krumnæbbede Ryler at indfinde sig på de danske vadefuglelokaliteter fra deres arktiske ynglepladser på vej mod Afrika. For den erfarne fuglekigger volder bestemmelsen af Krumnæbbet Ryle sjældent problemer. Men der kan opstå problemer - læs bare Tim Andersens artikel i DOF NYT 3/2000 om en kombiryle (hybrid mellem Almindelig Ryle og Krumnæbbet), som han fandt og bestemte på Køge Sydstrand i september 1999.

På den amerikanske mailing-liste ID-Frontiers er der imidlertid opstået meget diskussion om et fotografi taget i Texas i april af en ryle. Meningerne er delte, hvorvidt det drejer sig om en Almindelig Ryle eller en Krumnæbbet Ryle.

Nedenfor fotografiet er der bemærkninger om fuglen og dens identitet fra både europæiske og amerikanske fuglekiggere.

Har du check på dine ryler, og mener du kan knække problem-rylen så send en email.

Klaus Malling Olsen skrev:

Texasfuglens (jeg formoder det er den, du er interesseret i) dragt er - som så tit med ryler - ikke så meget værd i 2K forår, hvor de fleste dragtdetaljer er mere eller mindre bortslidte, som hos f.eks. måger i lignende alder. Næbform passer på en af de amerikanske Alm. Ryler - det er ikke så jævnt krumt og spidst som hos KR. Fuglen ser slank og langbenet ud, men det kan være fotografisk effekt, eller et produkt af en blanding af varme og slidt dragt (nok mest det sidste). Så er der den håndsvingfjersprojektion, som der skrives så meget om. Den er helt fin til AR.

Vi forsøgte at bruge nogle timer i weekenden på at checke pp hos arten kontra Krumnæbbet Ryle. Selvom KR har den ret tydelig, så har en del AR en hsf-proj, der kan nærme sig KR (og her taler vi om fugle med ret slidt vingespids). Og på fotografierne af Texasrylen ser man en hsf-proj der stemmer på begge arter. På et af de ledsagende fotos synes jeg at man aner mørke sider på gumpen. Det er unægteligt ikke særligt heldigt for KR. Så mit bud er Alm. Ryle.

Klaus Malling Olsen

Svend Aage Linderström skrev:

Angående gætterylen :

Fotoet er af høj kvalitet, og det ærgrer mig, at jeg ikke kan se overgumpen. Ville rylen skille sig ud, hvis den stod i en flok af racen alpina på Ølsemagle Revle i april? Næppe umiddelbart - gætterylens fjerdragt er måske en anelse lysere end Alm. Ryle og mørkere end forventet af Krumnæbbet Ryle i vinterdragt, men dise forhold kan jo i høj grad skyldes lyset. Tre ting falder i øjnene. Næbbet er forholdsvis langt og lidt mere krumt ned Alm. Ryle, men langt fra spoveagtigt som Krumnæbbet Ryle, hvorfra næbbet også afviger ved at være ganske kraftigt.

Rylen virker noget mere højbenet end alpina. Vingerne synes lange, rager et stykke ud over halespidsen. Med Tim Andersens beskrivelse af en mulig hybrid melle Alm. og Krumnæbbet Ryle i frisk errindring ville en hybrid være mit umiddelbare bud, men almindelig stædighed påbød mig at studere BWP nærmere. Racen alpina beskrives til at have et vingemål for hanner i snit 115 mm variation (109-120), for hunner snit 117, variation (112-123). Den lidt større sibiriske rylerace sakhalina beskrives til han 118 (113-125) og hun 119 (114-122). I det nordlige Alaska findes racen articola, der beskrives som + 5 mm i vingelængde i forhold til sakhalina og + 1-6 mm mere i næblængde.

Racen pacifica, der yngler i det vestlige Alaska og i artisk Canada beskrives med ordene : ... close to articola...bill distinctly longer... tarsus slightly longer. Dette passer glimrende med min tre forbehold, dvs. de lange ben, det lange næb og de lange vinger. De artiske ryler må vel betegnes som langdistance-trækkere, og der er næppe noget overraskende i at træffe racen pacifica af Alm. Ryle i Texas, hvilket også bestyrkes af, at de amerikanske ornitologer stemmer på Alm. Ryle, mens europæerne lancerer Krumnæbbet Ryle. I denne sag hælder jeg til, at amerikanerne har ret.

Svend Aage Linderström

2. august 2000, 23.21

31. juli 2000, 17.12

13. juli 2000, 13.54