Mere om den mulige Høgeørn

Sidste uges melding om en mulig ung Høgeørn i det sønderjyske var for mange af en sådan kryptisk karakter, at de ikke vidste om det var hot eller not. Den (u)heldige observatør, Erik Kramshøj, har været så venlig at sende en nærmere redegørelser vedr. observationen. Trods eftersøgning den følgende dag (i meget dårligt vejr) blev fuglen desværre ikke genfundet

Erik Kramshøj sendte følgende til Netfugl.

Tilføjelser til den mulige Høgeørn i Margrethe Kog tirsdag d.2.9

Da min udmelding om en mulig Høgeørn var årsag til en del forvirring blandt feltfolket (ikke mindst mig selv) vil jeg i det følgende kort gøre rede for de nærmere omstændigheder omkring iagttagelsen, som gjorde, at det gik som det gik (eller rettere ikke rigtigt gik).

Jeg var efter endt arbejde på Tønder Festivalen taget ud på en lille behersket køretur sammen med min kone, for lige at få et par timer i uforpligtende samvær med lidt vadere og Knarænder i håb om en enkelt Hedehøg, da jeg på vejen mellem Højer og grænsen udfor klæggraven i Margrethe Kog for øje på 3 Musvåger, som mobber en godt fiskerønestor rovfugl lige over vejen.

Jeg hopper ud sætter scop op, kigger og overvejer efter et halvt minuts åbenmundet gloen at pakke hele møjet sammen igen og tage tilbage til mit hotel. Fuglen er nemlig en ørneagtig sag som jeg ikke har set før, og den eneste af den slags i europæisk fauna er en juv. Høgeørn. (Ad. Høgeørn ser jo som bekendt ganske anderledes ud). Hele min psykiske organisme er den dag overhovedet ikke indstillet på sjældne fugle, og af alle sjældne europæiske fugle er Høgeørn nok den art, som man nødigst vil stå for helt alene. Så det tog mig endnu en 3-4 min. inden jeg fik taget mig så meget sammen at jeg havde fået udelukket alle andre muligheder et par gange og samtidig opdagede, at da er nogle detaljer omkring juv. høgeørn, som jeg efter al sandsynlighed ikke ville kunne nå at få fat i før fuglen var kommet for langt væk. Så det blev til størrelse, jizz, hoved, hale, underside og glideflugt. Uden litteratur, medobservatører eller andet udstyr, var jeg tæt på at gøre, som jeg vistnok har gjort i ny og næ: Lade som ingen ting. Det var tæt på og indtrykket var for kraftigt. I min egen bevidsthed havde jeg set en klar ung Høgeørn (dagen efter fik jeg set "min" fugl flot afbildet i Forsmann da jeg kom hjem), men jeg var også allerede på det tidspunkt klar over, at iagttagelsen ikke ville kunne klare en offentliggørelse.

Det betød, at jeg var tæt på at undlade at melde den ud af hensyn til mit troværdighedsrygte og så køre hjem og drikke mig vissen i den nyligt indkøbte billige tyske moselvin, hvis det ikke var fordi fuglen gled ned for tilsyneladende at gå til rast.

Med bevidstheden om, at der måtte være en pæn chance for at genfinde den næste dag, meldte jeg den derefter noget forvirret ud op til flere gange, hvilket skyldtes befippelse og stress. Jeg beklager overfor alle dem som er sure over de ekstra 33 øre jeg pålagde dem.

?- tegnet i min obs ligger altså ikke i min egen overbevisning om, hvad jeg så, men i en overordnet vurdering af iagttagelsens egnethed til offentlighed....
Af hensyn til min egen sjælefred og mit eget image, så ville jeg egentlig hellere være blevet hjemme på hotellet den eftermiddag.

Medmindre at fuglen genfindes, så bliver historien anderledes solstråleagtig.

ERIK KRAMSHØJ

PS: Tak til Tim Andersen, Sebastian Klein og Morten Bentzon for at få punket mig til at skrive om iagttagelsen, den var begyndt at blive lidt belastende...