Tørt hit i tågen - En finderberetning

Tørt hit i tågen

Finderberetning

Det er altid med lidt forventning i maven jeg kører over Hulsig Hede. Denne her morgen var 2. dag med aftagende østenvind, og tæt tåge lukkede helt ned til en sigt på omkring 50 meter på nogle strækninger. På vej ud mod Verdens Ende gik jeg og tænkte på de mange gode fugle fra dagen før; Biæder, gammel Mellemkjove, Turteldue, Pirol, Karmindompap, Islom m.m., og snakken om at der ”kun manglede en SU fugl”. At den sad og ventede 50 meter længere fremme, havde jeg ikke drømt om.

På vej op ad den stejle klit, der kaldes Verdens Ende, fik jeg øje en lille afbleget Sylvia, der sad i sandet midt på stien, måske kun 2 meter foran mig. Fuglen lettede og jeg mere følte end tænkte, at dén var godt nok meget bleg! Sylvia’en satte sig en smule længere oppe, få meter bag ryggen på de første birdere, der stod og spejdede ud over de nye strandenge. Her fik jeg kikkerten på den, og kunne se den havde en sort flue i næbbet. Sylvia’en var ekstremt lys, nærmest sandfarvet og idet den slog fluen mod sandet, vendte den siden af hovedet til, og det helt gule øje sås tydeligt. Lige da stod hjertet fuldstændig stille i livet på mig. Det kunne ikke passe!

Fuglen lettede igen og jeg råbte ”Tjek lige den sanger!!” At råbe Ørkensanger straks var åbenbart lidt for voldsomt, selvom jeg vidste at det ikke kunne være andet. Jeg har set den meget lignende Afrikanske Ørkensanger, men for f….. ! Man laver da ikke Ørkensanger i nakken på 25 birdere! Nu var der andre, der fik kikkerten på og JAE mumlede, at det sgu’ da lignede en Ørkensanger. Lidt modigere råbte jeg så ”Ørkensanger!!”, og der kom pludselig liv i alle på klitrækken.

Ørkensangeren landede først på klitskrænten og røg så ud på en lille top i Den Ny Strandeng, små 20 meter fra de 25 temmelig ophidsede birdere. Efter et par korte fourageringstogter gik gassen lidt af fuglen og den satte sig til ro, og så faktisk ret udmattet og skidt ud, med lukkede øjne, til frit skue for alle. Det kunne tydeligt ses, at den havde slidt hale, og at det var den mest sandsynlige Asiatisk Ørkensanger.

Kameraerne klikkede i serier og mobiltelefonerne plingede og ringede. RoC dirigerede via walkie og fik tilkaldt folk fra Nordstrand. Mine egne fotos fra de første par minutter er totalt ubrugelige, da jeg rystede alt for meget på hænderne til at man kan se andet end en beige klat i en busk. Folk havde travlt med at ønske tillykke og spørge mig om fundet, selvom jeg kun havde haft fuglen måske 45 sekunder længere end dem.

Efter et par timer fløj Ørkensangeren hen over Verdens Ende og mod syd. Det lykkedes dog hurtigt at finde den igen, i et Havtorne krat på kanten af Den Gamle Strandeng. Omsider var der etableret kontakt til FSH og ANS, der havde valgt den forkerte morgen at sove længe på. LNA, der i old-school stil nægter at lade sig stresse af en tændt mobiltelefon, var så heldig at møde en bedre informeret birder ved hestefoldene, og fik alligevel twitchet fuglen. De første udenbys twitchere og fotografer ankom nu i en stabil strøm. SNY væltede over klitrækken efter en non-stop tur fra Vojens, og STA, der uheldigvis var taget hjem til Viborg aftenen før, nåede også hurtigt frem. 4 ½ time efter første Bird Alarm blev sendt ud 05.20, ankom de første twitchere fra København. JES kunne fejre sin art nummer 400 i Danmark, CBN nummer 396, mens IBJ punkterede 40 km syd for Ålborg, og ankom sent fra Blåvand, med en rimelig hektisk attitude, til sin DK art nummer 393.

I skrivende stund, klokken fire søndag eftermiddag, er der netop kommet endnu en pp-melding, der forhåbentlig kan fornyes frem til solnedgang. Gid rigtig mange når at få glæde af den første twitch-bare Asiatiske Ørkensanger i Danmark i 18 år.

Anders Wiig Nielsen


Til Anders Wiig Nielsens fantastiske historie kan det nævnes, at fuglen nærmest var den eneste fugl udover de lokale på grenen, da hele området lå indhyllet i tæt tåge. Havde det ikke været for det fantastiske fund, så havde morgenen været en ualmindelig tam affære. Fuglen var meget medgørlig. Først var den placeret i en busk ca. 25 meter fra de tililende observatører. Der holdte den til i næsten halvanden time. Derefter vågnede den gevaldigt op. Den blev smidt ud af busken af den lokale Tornsanger og tog derfor et par småture rundt i terrænet. To gange fløj den op mod klittoppen, hvor alle ornitologerne stod og de nærmeste kunne derfor beskue den på ca. 2 meters afstand. Omkring klokken 7.30 begyndte den at busktrække og ved 8-tiden endte den i det krat, hvor langt de fleste fik den af se. Igen var den ikke særlig sky, hvilket mange af Netfugls fotos også viser.

Som supplement til historien kan det nævnes, at Morten Bentzon Hansen under aftenfourageringen dagen inden havde talt med Michael Schwalbe og Flemming Falk angående, hvornår man skulle møde op på Grenen om morgenen. At Morten ville være der fra solopgang (før 5) havde de to kun skuldertræk til overs for. De mente begge, at der ALDRIG var set en sjælden fugl før klokken 6, så der var ingen grund til at stå så tidligt op. Af samme grund tog Michael Schwalbe heller ikke telefonen, da han blev ringet op kl 05.20 og 05.26. Først 05.46 var der hul igennem. Nu ved de to syvsovere, at sjældne fugle kan ses før kl. 6.

Det kan også nævnes, at fuglens opdukken faldt samtidigt med, at en af Danmarks mest vellidte og respekterede fuglekiggere, Lars Paaby, havde 60 års fødselsdag. Lars hørte første gang om fuglen, da han gik i Sandormsporet sammen med Poul Ulrik og Niels Behrendt og kunne derfor få minutter senere indkassere sin ornitologiske fødselsdagsgave: Lars Paaby havde selv håbet på en Dværgørn, men var langt fra utilfreds med byttet.

Som Anders også nævner, så havde Ib Jensen et mindre uheld undervejs til fuglen, da et af bilens dæk eksploderede 40 km syd for Aalborg. Af uransagelige grunde, så havde bilen ikke det nødvendige værktøj til et dækskifte, men efter et ufrivilligt pit-stop på 40 min., så klarede Dansk Autohjælp dækket, så Ib Jensen kunne fortsætte sit twitch.

Da Tim Hesselballe Hansen fik opkaldet kl. 05.27 stod han med bilnøglerne i hånden og var på vej til Trelde Næs. 3½ time senere stod han i Skagen.

Klaus K. Nielsen og Jimmy Skat Hansen var de eneste på lokaliteten, der kunne dobbeltkrydse og samtidigt hævde, at de nu har Ørkensanger som månedsart i november og maj.

Fotos af dagens fugl ses her.
Video af dagens fugl ses her og her. (husk lyd)
Personer, der har krydset Asiatisk Ørkensanger på deres Netfuglliste ses her.
Artens placering på ”årets tophits 2012” – de mest krydsede arter for et givent år ses her.
De tidligere danske fund ses her.
Ældre fund i VP fra Netfugls VP-nyheder ses her.