Blåstjert i Hanstholm

Blåstjert i Hanstholm

Dagen startede ellers ikke så godt. Vel ankommet til Klitmøller tidlig morgen kunne det konstateres at det ikke var muligt at stå ordentligt i læ af Ørhage Naturcenter da vinden blæste jævn fra sydøst.

Meteorologerne fik et par spontane verbale bank fra Jimmy Skat Hansen der havde indlogeret sig på naturcenteret og som havde sat næsen op efter havfugle i den forventede - og lovede hårde sydvestenvind.

Efter et hurtigt opkald til John Kyed satte vi næsen mod Hanstholm Fyrhaver, da John ville ringmærke deroppe. Snart efter ankomsten var vores indtryk at der var pænt med småfugle. I luften trak jævnligt flokke af Lille Korsnæb og Vin- og Sangdrosler, Fuglekonger og Gransangere kaldte fra krattene. Jimmy hjalp John med at sætte net op mens jeg i stedet påbegyndte en luskerunde. De første indtryk omkring fyret var lovende. En Skovpiber kaldte et par gange og gik ned - men kunne ikke genfindes. Det havde ellers været rart lige at få kastet kikkerten på den, bare for en sikkerheds skyld. En Rørspurv kunne i stedet gennemchekkes, ligesom det kunne konstateres at de skarpe "tak" - kald kom fra nogle Munke. Alt i alt en rigtig god småfuglelusk-stemning der gjorde én tændt!

Indtrykket i kolonihaverne var derimod at der var påfaldende tomt. Blot få Jernspurve og Fuglekonger og et Gransangerkald indtil jeg nåede næstsidste have på den øverste sti. I en solbeskinnet hyld sad en småfugl frit fremme. Vanen tro kastede jeg kikkerten på den og synet gav mig et chok! For med det samme kunne jeg bestemme den til en hunfarvet Blåstjert! Den sad frit fremme, først med front til mig, hvor de orange flanker åbenbarede sig og 2 sekunder efter vendte den siden til og åbenbarede en fantastisk isblå hale! Sagen var klar og med bævende hænder forsøgte jeg at holde kikkerten stille og ringe fra mobilos samtidig.

Den sad flot frit fremme i ca. 2 minutter, men blev derefter meget skulky. Kyed var den eneste der så den nogenlunde i felt udover mig, mens få af de hastigt tililende twitchere blot så den glimtvis.

Det gjorde sig også gældende resten af formiddagen og da de fleste jyske biler var ankommet var den som sunket i jorden. Efter godt og vel to nervepirrende timer uden resultat dukkede fuglen op af ingenting i et af Kyeds ringmærkningsnet, hvilket naturligvis resulterede i en forløsende lykkestemning blandt de ca. 30 fuglefolk der var til stede.

I hånden kunne det konstateres at det var en 1K. Den havde ikke blåt skær på på hverken de små dækfjer eller i tertialerne, som visse 1K hanner kan vise. Derfor skal den blot benævnes 1K. Da den blev sluppet hørtes et meget lavmælt, hurtigt gentaget og blødt "tjup-tjup-tjup".

Fundet udgør det 7. herhjemme (og det andet i Hanstholm). De øvrige 6 ses herunder:

2001-10-06 : 1 1K hun ringmærket Saltholm.
1997-09-28 : 1 1K ringmærket Hanstholm Fyr.
1996-10-19 : 1 hunfarvet Christiansø.
1996-10-02 : 1 ad. han Ballum Sluse.
1994-10-06 -(10-09) : 1 hunfarvet Blåvandshuk.
1976-05-22 : 1 hun Saltholm.

Til aften ankom 3 biler fra København. Ingen af de tilstedeværende fik set fuglen i felt, men fuglen som havde været fraværende siden 14:15 dukkede pludselig op påny i ringmærkerens net, hvorfor også Københavnerne kunne køre glade hjem. Fuglen var frisk og i god kondition. Den blev sluppet efter et lille kvarter, hvorefter mørket kunne sænke sig over fyrhaverne, kvalitetsøl kunne knappes op og kærester kunne kysses. Det var dæleme en god fridag.