Amerikansk Sortand ved Gilbjerg
På trods af en ikke helt optimal vejrudsigt valgte Ib Jensen og undertegnede onsdag d.22/9 kl. meget tidligt at begive os til Gilbjerghoved for at se havfugle. Vestkysten havde jo brilleret med stormsvaler, så vi tænkte, at der da også måtte falde lidt af til det østlige.
Ud over en solid udtværing af den gamle stor stormsvalerekord for sjælland (fra 8 til 20) bød dagen på en del trækkende ænder. Det var da jeg kl.14.26 sad og pillede spidsænder ud af flok blandede pibe-, spids- og sortænder, der kom stik imod os, at jeg studsede over en noget afvigende sortand. Skop-øjet flakkede flere gange fra mistænkte til de omgivende 5 sortænder, og jo - der var klart mere orange i hovedet på den ene fugl. Jeg annoncerede fuglen til de nu 12 tilstedeværende ornitologer, der alle måbende kunne betragte den gevaldige orange næbknop, der åbenbaredes for os, efterhånden som fuglen kom mere og mere i profil. For det var en stor, skrigende gulorange knop og ikke blot en orange tegning på næbbet, vi kunne se i det optimale medlys. Flokken kom på 150-200 m afstand og kunne beskues i et lille minut. Efterfølgende herskede en blanding af "
vi må da gøre noget"- og "
Trækkende amr.sortand? - Det må man da ikke"-stemning.
Blot tre tilstedeværende ornitter havde før set Amerikansk Sortand, men disse tre var sikre i deres sag. Vi andre tænkte vist noget i retning af: Hvis det ikke var sådan en, så kan man ikke bestemme den. Enkelte havde lagt mærke til at fuglen virkede kraftigere en de omgivende sortænder og en sidste indskød, at de jo pillede arten trækkende i Sverige. Til sidst meldte vi den ud på DK i håb om, at nogen ville få glæde af den længere nede af kysten. Så vidt vides blev den aldrig set igen, men det er vel ikke umuligt, at den ligger og raster i sortandeflokkende ved Stængehus eller Melby...
Venlig hilsen Morten Kofoed-Hansen
For billeder af Amerikansk Sortand se
her.