|
Netfugl v. 2.0 |
|
Nyheder
Færøupdate - version 4Artiklen er tilføjet af MBH tirsdag 25. september 2007 kl. 11.58. Læst 24546 gange Færøupdate I forsøget på at holde Netfugl opdateret om Operation Færøernes forløb er det ønsket, at der herunder orienteres løbende om operationen. Mangelfuld internetforbindelse gør desværre nok, at opdateringen ikke kan blive daglig. Der beklages på forhånd for det tekniske udfald. 22.7 Operationens 5 biler ankom mere eller mindre rettidigt til Hanstholm sidst på formiddagen for kun at erfare, at Smyril Line på ingen måde var rettidige, da færgens afgang var udsat med to-tre timer. Kun chaufførerne måtte køre ombord, hvorfor alle passagerne blev nød til at gå ombord medbringende de fornødne remedier til at overleve 36 timer til havs. Det drejede sig primært om optik og øl, men enkelte blev også set medbringende andre personlige ejendele. Vel ankommet på skibet mødtes bilpassagererne på dækket. Godt placeret i en lænestol fandt en Rask bror hurtigt en Sabinemåge. Derudover gav den bekvemme hav(ne)obs Suler, Rider og alkefugle. Alle operationens deltagere tog de første tre timer på båden i fin stil og uden sygdomstegn, men det ændrede sig, da fortøjningerne blev kastet og båden lagde fra land. På vej ud af havnen kom Sortgrå Ryle på turlisten og det samme gjorde to Haanings. De blev forsøgt chummet med fiskeolie og kattepiller, men det have ingen effekt på dem. Ceres Royal kunne måske have gjort det, men der chummes ikke for enhver pris.
På havet kom Storkjoven og Mallemukken hurtigt på listen og trods chumforsøg med fiskeolie, toastbrød, kattepiller og popcorn, var det meget få fugle, der kom rigtigt tæt på. En kutter blev passeret og udover at ca. 400 mukker fulgte den, sås også en Sodfarvet Skråpe omkring kutteren. Det gav forhåbninger. 1-2 Almindelige Skråper blev også claimet, men da ikke alle så fuglene forbliver de kun claims. Et par timers havobs medførte en claim om Lille Stormsvale og da mørket faldt på, var det tid fouragering for operationens deltagere. En udmærket fouragering med alt fra østers og krebs til frikadeller og pommes fritter. En enkelt operationsdeltager indtog dog kun tre mundfulde brød førend vedkommende fortrak til køjs. Om det skyldtes, at vedkommende var forspist eller havde problemer med bådens rullende bevægelser er uvist, men vedkommende sås ikke mere den dag. Som aftenen skred frem overgik fourageringsindtaget fra fast til flydende. Ikke af lyst, men mere som et forsøg på at kompensere for bådens rullende bevægelser. Der var enighed om, at der kun var tale om rullende bevægelser og definitionen på høj søgang var, når en Bentzon blev placeret midt i sengen og via skibets bevægelser kunne nå fodende og hovedgærde. Der blev underholdt med historier fra den fynske birderscene og da de 35 sekunder var overstået, blev der fortalt historier fra hele kongeriget. Det viste sig bl.a., at en stor del af operationens deltagere havde fundet strandvaskere. Såfremt en operationsdeltager skulle falde over bord ville det således være overvejende sandsynligt, at det blev en meddeltager der ville står for genmeldingen, såfremt deltageren skulle skylle i land på Færøerne, hvilket jo var ganske betryggende. De sidste lod sig lettere intoksikerede vugge i søvn ved midnatstid, hvor en Strack i Dronning Ingrid tempo kunne ses klamre sig til gelænderne på vej ned til sengelejet. Der var tydelige tegn på overkompensation. 23.7 Da deltagerne stod op var vi ankommet til Bergen. Morgenfourageringen blev indtaget i forskellige tempi og fra skibets observationsposter lød der meldinger om Havørn, Fiskehejre og Topskarv, da skibet forlod Bergen og omegn. Næste destination på rejsen var Lerwick, Shetland og trods kaptajnens rolige melding om kun 8-13 sekundmeter, var det alligevel nok til, at enkelte operationsmedlemmer blev blege om næbbet og at andre fluks begyndte at kompensere for de forventede rullende bevægelser. Hesselballe underholdte på havobsen med gåder og taljonglering for de interesserede. Aftensmaden blev indtaget på færgens forskellige spisesteder. Det siges, at man bliver, hvad man spiser. Andreas Petersen blev set indtage Lunde i færgens fine restaurant og han vil løbende under operationen blive fotodokumenteret, såfremt det viser sig, at han skal SU beskrives. Shetland blev nået først på aftenen og trods forlydende om mindre end 35 km til en Kildire, fik det ikke nogen af operationens medlemmer til at afmønstre. Da Shetland blev forladt og kursen mod Torshavn var sat, var det tid til at indfinde sig i bådens Viking Lounge, hvor latexpigerne skulle underholde med deres stort annoncerede danseshow. Stor var overraskelsen, da det viste sig at bådens husorkester bestod af to fynske ornitologer. Der var ingen der var i tvivl om, at duoen var Mosebo og Gjaldbæk. Vi forventede, at duoen ville afmønstre i Torshavn for at deltage i operationen, men det forlyder, at de forsatte til Island, hvor de som gøglere og gademusikanter skal optræde med duoen ”den touperede sølvræv”. Duoen blev afløst af latexpigerne, der trods begrænset dansetalent vakte jubel hos de operationsdeltagere, der havde indfundet sig i Viking Lounge.
Det var også der, at operationens deltagere blev enige om, at det var en skam at Fanø ikke var en del af Færøfelttræffet, men at vi håbede, at det blev et godt træf alligevel. Da gode budskaber ikke kan bringes for tit gøres der igen opmærksom på, at det er en skam, at Fanø ikke er en del af felttræffet, men vi håber det bliver et godt træf alligevel. De sidste af operationens natteravne fik rigtigt skabt gode relationer til de lokale og blev inviteret til alt fra sandkagefyldte lunder til haveobs i poppeltræet. Det var også der, at det blev tydeligt, at færingernes yndlingsudsendelse i fjernsynet er ”forsvundne danskere”. Langt over midnat var det sengetid og den kraftige overkompensation skulle senere vise sig at være en god idé, for det blev en mørk og stormfuld nat. 24.9 Den mørke og stormfulde nat krævede sine ofre. Et enkelt operationsmedlem blev set på knæ foran kummen, hvor han enten jodlede færøske nationalsange eller ofrede sig. Vedkommende skulle være kørt fra borde, men overlod det til kodriveren. Som Færøerne nærmede sig var der også flere fugle i farvandet, hvor Almindelig Skråpe vistnok var det mest spændende. Chaufførerne var klar i bilerne klokken 10 som stemmen i højtalerne venligt anviste. Det var chaufføren af en større bus desværre ikke og da hans bus holdte og spærrede for dæk 2, tog det to timer at tømme færgen, hvilket ikke mildnede sindene hos chaufførerne. Med fast grund under fødderne og knap 6 timer forsinket i forhold til forventet ankomst blev operationens to sidste deltagere Poul Ulrik og Jesper Sonne samlet op. Efter fællesmødet og fouragering på Burger King var operationens deltagere klar. De fleste startede ud i plantagen, hvor der blev spejdet forgæves efter Mandarindandrikken, der som C-art på Færøerne kunne være blevet et kryds på de flestes VP liste. Andrikken var ikke pp i plantagen, hvorfor Team DRømø bestående af Jens Søgård Hansen, Poul Ulrik og Morten Bentzon Hansen valgte at lede efter fuglen ved å-udløbet syd for byen. En ivrigt kaldende vipstjert passerede forbi trioen og det viste sig hurtigt, at der var tale om et 1k Citronvipstjert. Ca. 3 timer efter at operationens deltagere var ankommet til Færøerne var den første nye art for Færøerne fundet!! Hvor svært kan det være!
Fuglen blev behørigt twitchet af de fleste af operationens deltagere og udgør måske det største endagstwitch på Færøerne til dato. Med citronvipstjert i bogen fortsatte de fleste af operationens deltagere mod Nolsøy, hvor Jens Kjeld Jensen fremviste Helgolandsrusen og fortalte anekdoter og rusens fangst gennem tiderne.
Efter aftensmaden gik turen ud til kolonien med de små stormsvaler og stor var begejstringen, da den første fugl gik i det opsatte net. Da fjerde fugl var fanget og ringmærket blev nettet lukket og i mørket gik deltagerne rundt og lyttede til både voksne og unger inden turen gik tilbage til forsamlingshuset, hvor deltagerne overnattede.
Fra andre steder på øerne forlød det, at der var set tre bjergvipstjerter og da denne art er lokal SU-art, havde dagen indbragt 4 SU vipstjerter. 2. opdatering Det er kommet for øre, at opdateringen er fundet for indspist. Det beklages naturligvis, men det er nok utopi at tro, at alle kan få lige meget ud af en sådan opdatering. Ønskes der fuld forståelse kræves der deltagelse på turen, hvilket alle opfordres til fremover. Felttræffene er for alle, uanset alder, niveau, højde og drøjde og det er med garanti mere gemytligt end at sidde derhjemme og ”lege” Jens Vejmand bag skærmen. Nå – tilbage til FFFFT 2007. 25.9 Majoriteten af forsamlingshusets gæster forlod Nólsoy i stormende kuling og regn tidligt om morgenen. Vejrguderne var ikke mildt stemt, men alligevel lykkedes det Louise Brandt Grønqvist at pille Mandarinanden ud i Torshavns Plantage. Ynkelig var den, som den stod på øen under buskene med hovedet under vingen og forsøgte at undgå bygerne, men VP krydset var i hus for dem, der går op i sådanne lister. Netfugls udsendte tilbragte formiddagen i en tildugget bil og forsøgte at opdatere Netfugl på et åbent trådløst netværk. Uheldigvis var bilen parkeret i den forkerte side af vejen, hvilket blev bemærket af den lokale parkeringsvagt. Netop som bødeforlægget var på vej i forruden fandt vagten ud af, at der var liv bag de duggede ruder og det lykkedes Netfugl at få snakket sig ud af venstresideparkeringen. Ved 13-tiden rejste 10 operationsdeltagere mod syd til Suduroy, hvor færgeoverfarten gav Lille Stormsvale og Thorshøne til de aktive. Vel ankommet til et Suduroy i solskin, var Kurt Christensen hurtig med den første SU-fugl for øen, da en Brilleand blev fundet og fotodokumenteret ved Øravik. På Akraberg, hvor Suduroydeltagerne er indlogeret i et luksuriøst hus med PH5 pendel og gulvvarme, var dagens sidste SU melding en Lapværling fundet af Esben Eriksen med flere. Af subrariteterne kan nævnes Fløjlsand fra ”fastlandet”. Arten var på SU-listen indtil 2006.
Aftenfourageringen foregik i hold og sluttede af med smagsprøvning af importeret singlemalt. 26.9 De 12 personer på Akraberg vågnede op til stille vejr og sol, da denne stod op. Holdene spredtes ud på Suduroy og på trods af det fremragende vejr, medførte det ikke de store resultater. En Rask Bror fandt en Bjergvipstjert ved Sumba, hvilket udgjorde ca. 10. fund for Færøerne. De tre Bjergvipstjerter fra Tvøroyri 24.9 var blevet til 2 og havde flyttet sig et par kilometer. Ifølge de to findere, EsE og Andreas Petersen, var der tale om de samme fugle. Om det er tilfældet vides ikke, men det sparer i hvert fald de to observatører for at lave endnu en SU beskrivelse af Bjergvipstjert. I det hele taget er SU beskrivelser af Bjergvipstjerter ikke i særlig høj kurs på Suduroy. ”Fastlandet” stod for dagens første ”rigtige” SU art, da en 1k/hun Halsbåndstroldand blev fundet af Silas Olofson. De næste SU-arter var ligeledes fra ”fastlandet”. En adult han Sortbrun And fra Klaksvig er nok en gammel genganger, hvorimod en 2k Sorthovedet Måge var ny for Færøerne eller for ”landet” som finderne, Silas Olofson, Rasmus Strack, Tim Hesselballe Hansen og Andreas Bruun Kristensen, beskrev det på DOFcall. Hermed har operationens deltagere nu fundet to nye arter for Færøerne.
Dagens sidste SU-melding var fra kirken i Tvøroyri, hvor EsE fandt en 1k Karmindompap. Fuglen var ikke særlig samarbejdsvillig for twitcherne, men sad dog i samme plante tre timer senere. Af tidligere SU-arter kan nævnes en Knarand fra Vágur og Brilleanden var fortsat pp. Rune Bisp Christensen og LBG startede ringmærkningen op i Sumba (ikke at forveksle med den indonesiske ø, Sumba, der dog har visse ligheder med Færøerne) og det blev kronet med en Havesanger, der udgjorde resultatet af fire timers ringmærkning. Det illustrerer meget godt, at der ikke er mange småfugle på Suduroy. Der er fortsat langt til tidligere tiders Tennesseesanger, men der skal blot én fugl til at ændre dette. En Prærietrane på Grønland og en fornuftig vejrudsigt gør, at humøret er højt hos deltagerne og troen på en sjældenhed fortsat er til stede. Indkøbt solsikkefrø gør forhåbentligt også sit til, at Aftenkernebiderne snart vælter ind over øerne.
Dagens kuriosum var en lokal fårehund, der havde kastet sin kærlighed på de to ringmærkerne og fulgte dem troligt fra Sumba til Akraberg. I forsøget på at følge ringmærkerne helt til dørs ville hunden springe over hegnet til Akraberg med det resultat, at bagbenene blev hængende i hegnet, hvorfor hunden hylende hang i disse og med hovedet nedad. Hunden blev ringmærkernes største fangst, men inden de fik den mærket, fik en snarrådig KUC reddet hunden fra mærkning og mén. Oplevelsen kølnede kærligheden til ringmærkerne og fæhunden luskede af. Om der sker en genfangst i morgen vil tiden vise. I det hele taget var der meget fokus på hundene i dag, da en hund i Famjin væltede en Rask Brors teleskop med et flækket okular som resultat. Afterbirdingen var stort set lig den foregående dag. Holdvis fouragering, whiskysmagning og udveksling af nye som gamle historier. 27.9 Dette var dagen, hvor de parringsvillige Amerikanske Rørdrumdamer burde have besat Akraberg. Da Netfugls udsendte som sidste mand valgte at gå til ro, var KUC ved at teste husets konstruktion, med nogle imponerende snorkelyde, der fik træværket til ryste og burde have givet udslag på Richterskalaen. Dette stod heldigvis kun på i et kort tidsrum, hvorefter dele af snorkelydene blev afløst af en svag klukken, således at det samlede lydbillede bragte minder frem om Amerikansk Rørdrum. Dette blev igen afløst af svage snerrelyde, med associationer til en Sylviasanger førend KUC valgte at vende sig og forholde sig i ro. KUCs imitationer blev hurtigt aflyst af en vaskeægte nattrækkende Mudderklire, troede jeg. For Mudderkliren trak sit kald lidt ud og blev ved med at kalde indtil det stod mig klart, at en anden af rummets beboere havde overtaget KUCs rolle som imitator. Mudderkliren blev hurtigt aflyst af en langtrukken Pungmejseagtig piben, hvorefter jeg havde talt alle fårene på Færøerne og faldt i søvn. Huset var vågent før solen stod op og den overskyede himmel og moderate vind gjorde, at forventningerne til dagens udbytte var store. Rørdrumdamerne kunne ikke erkendes og da solsikkefrøene heller ikke kastede noget af sig skulle det hurtigt vise sig, at det blev en dag i gentagelsernes tegn. Som dagen gik, forsvandt skyerne og solen kom til syne. Højdepunktet på Suduroy var, da en piber drev gæk med nogle af deltagerne, med indkaldelse af hele kavaleriet som resultat. Der blev trukket vod på fuglen og resultatet viste sig at være en Engpiber. Suduroystyrken blev reduceret med én, da Jesper Sonne valgte at forlade øen og returnere til ”fastlandet”.
Ringmærkerne havde heller ikke meget nyt at berette om. Gårsdagens Havesanger var også pp i dag og derudover blev enkelte lokale Gråspurve, Gærdesmutter og Stære ringmærket. Fra de andre øer var de mest spændende meldinger Fløjlsand og Høgesanger, og dermed var den første SU-frie dag en realitet. Nuvel, Brilleanden og Halsbåndstroldanden var fortsat pp, men der var ingen nye SU-arter at berette om.
Sidst på eftermiddagen returnerede holdene til basen og AnP og EsE stod for fælles aftenfouragering til alles tilfredshed. Denne blev afløst af LBG og RBCs nærmest legendariske kanelsnegle. DOFballdeltagere vil nikke genkendende til disse snegle og hvilken lykke de gør. Til sneglene var der irsk kaffe. 3. opdatering Det er erfaret, at folk har problemer med tekstens formulering. Der gøres opmærksom på, at det skrevne er et referat fra turen, som er valgt gjort offentligt på Netfugl, således at turdeltagerne efterfølgende uden problemer har mulighed for at genfinde referatet. Det håbes, at der trods alt er andre som også får glæde af referatet. 28.9 Endnu en morgen, hvor de mest morgenfriske var oppe inden potentielle hits havde forladt Norges vestkyst og Nordamerikas østkyst. Op skulle de og resten af huset ligeså. En af fordelene ved at stå op denne morgen var, at der fortsat var kanelsnegle.
Vejret var delvis overskyet og vinden forholdsvis stille. Uden for Akrabergfortet var der trækfugle i luften. Måske var det et tegn? De første par timer bragte ikke meget, men en Høgesanger i Sumba antydede, at der var kommet nye fugle til øen. Kvækerfinker hist og her var også nye fugle. Det var først da EsE og AnP meldte Hvidbrynet Løvsanger i Vagur, at det stod klart, at der nu var åbnet op for sluserne mod øst. Kirgisiens bjerge kunne næsten anes. Udfordringen blev taget op af Team DRømø og sporadiske obs i Tvøroyir gav endnu 3 Hvidbrynede Løvsangere. Således veltilfredse fandt teamet et åbent trådløst netværk, hvorefter en turupdate kunne laves og den uploadede version kunne hentes ned til akrabergfortets beboere. Det var også der, at det blev erfaret, at vi var en flok lalleglade amatører, da vi i kampen om nordatlanten var langt bagud i forhold til Shetland. I forsøget på at komme ind i kampen igen blev den lille plantage mod Hvalpa tjekket. Der var ikke mange fugle i plantagen, men minimum 6 af dem var hvidbrynede og de kunne i flere tilfælde ses jagte hinanden. To fugle i samme kikkertfelt sås jævnligt. Dagens total af Hvidbrynet Løvsanger på Suduroy endte med min. 13 fugle, da EsE og AnP kom op på 4 fugle i Vagur området. Alle fugle blev set i østvendte bygder og først fra middag og fremad. EsE og AnP anslog artens ankomst til Suduroy til kl. 12.00. Fra de andre operationsdeltagere var der melding om endnu en Hvidbrynet fra Torshavn (RS) samt Mandarinand ligeledes fra Torshavn (RS og ABK). Med 14 Hvidbrynede Løvsangere, 2 Høgesangere og 2 Sortryggede Vipstjerter var der mange subrariteter på øerne, men SU-arterne glimrede for anden dag med deres fravær. En Bjergvipstjert ved en af bækkene i Tvøroyir var en gammelkendt fugl, der dog som noget nyt blev fotodokumenteret. Ringmærkerne fik 21 fugle i nettet, hvor bedste fugl blev en Høgesanger. Retur på fortet kunne de første erfare, at der havde været ubudne gæster, da der var tyndet gevaldigt ud i øldepoterne. Det var optræk til krise på Akraberg og medførte at hold syd afholdte øråd. Det blev bestemt, at humlen skulle under lås. EsE og AnP returnerede som de sidste Akraberg, da de endte i et ligtog. Læsere af turforberedelsen vil erindre, at sådanne ikke overhales. Aftenfourageringen foregik holdvis og da dette var overstået, blev dagens billeder gennemgået. Derefter stod RBC for højtlæsning af turupdaten samt kommentarerne til denne. Dagens hundehistorie stammer fra Famjin, hvor de lokale Border Collie krydsninger tilsyneladende er understimuleret og har fundet stor morskab i de gæstende ornitologer. Således er minimum 3 ornitologer blevet set sparke sten med hundene i dag. Det foregår ved, at hundene kommer og ligger en sten foran en, hvorefter stenen losses langt væk til stor morskab og aktivitet for hundene, der henter dem og returnerer dem. Det skete også for Lillebror Rasks den anden dag. Lillebror Rask nægtede at sparke til stene og resultatet var et flækket okular. 29.9 Igen en morgen med overskyet og stille vejr. På fuglefronten var det også meget stille. Der var ikke mange af gårsdagens subrariteter tilbage. Dagens største tidsrøver var en lille fugl i Vagur Plantage. Den var i lang tid placeret i kategorien "Lille Gulbug sp." og først sidst på eftermiddagen blev observationsforholdene så gode, at fuglens rette tilhørsforhold afslørede sig. Det var turens første Rørsanger. Heldigvis blev fuglen bestemt i stedet for at hænge i kategorien "Lille Gulbug sp." Fuglen blev hele tiden set i korte sekvenser og fouragerede hele dagen lavt i gran/fyrplantagen.
EsE og AnP stod for hele fire SU-arter i dag, idet de fandt Karmindompap i Hov, Porkeri og Vagur Plantage. Derudover havde de en overflyvende Bjergvipstjert ved Vagur Plantage. Dagens femte og sidste SU-art blev en Silkehejre i omegnen af Tvøroyri. Team DRømø vil gerne tage æren for fuglen, men ret skal være ret, så de var adviseret om fuglen, da de ved plantagen i Tvøroyri mødte Turið Vestergaard í Dali. Hun fortalte om en hvid hejre, der havde fløjet rundt i løbet af dagen. Selvom hvide hejrer er klassiske claims, var det alligevel noget der måtte tjekkes. En tur op ad vandløbet resulterede i en hvid hejre. Selvom fuglen stort set kun blev set flyvende, viste de gule fødder, de sorte ben og det sorte næb, at det drejede sig om en Silkehejre. Snehejren og Lille Blå Hejre lader stadigt vente på sig. Rygter vil vide, at den skulle være set i Hov dagen inden. Det siger lidt om de udsendtes evner, hvis de i to dage kan overse 60 cm hvid hejre!
Hvad angår fuglene på Suduroy, var der stor udskiftning. Af Hvidbrynede Løvsangere var der 2 i Vagur Plantage, 3 i plantagen i Tvøroyri, 1 i Sandvik og 1 i Tvøroyri by ved en lavendelblåt hus med lyserøde vinduer i den østlige del af byen. Gadenavnet er ukendt, for de er ikke skidegode til det med gadenavne heroppe. Fra de nordlige øer meldes der om 5 Hvidbrynede Løvsangere, Skovsanger, Halsbåndstroldand, Mandarinand, Sortbrun And, 2 Bjergvipstjerter og Fløjlsand. Brilleanden ved Øravik, Suduroy var fortsat på plads. Dagen i dag var også dagen, hvor vi sagde farvel til KuC, SOP samt de to Raske Brødre. De drog mod nord med morgenfærgen. Eftermiddagsfærgen medbragte Tinnitus (RS) og de to rangler (ABK og THH). Holdet var uden deres førerhund (SiO), men havde øjensynligt fået lov til at rejse rundt på egen hånd eller også var de blevet stemt ned til hold syd. PU returnerede ligeledes til "fastlandet" - dog med eftermiddagsbåden.
Dette var også dagen, hvor operationsdeltagerne stiftede kendskab med de lokale fuglekiggere, da de som nævnt ovenfor mødte Turið. Udover at hun fandt Silkehejren, er hun også "moder" til det ynglepar af Bjergvipstjert, der har været på Suduroy denne sommer. Der takkes for hjælpen til at finde Silkehejren og i bytte fik Turið vist Brilleanden. Dagens hundehistorie er fra Hvalpa, hvor hele tre hunde deltog i "stenlegen". Det gør det svært at kratluske ubemærket, når hele bygdens bestand af hunde skal luftes samtidigt. Aftenfourageringen var holdvis, hvor den nys ankomne trio gav den som veganere. Ellers blev der byttet historier mellem hold syd og hold nord og kigget billeder. 30.9 Denne morgen blev vi vækket af fyrets tågehorn. Det var tåget, meget tåget, men kun på toppen af fjeldene. I bygderne var vejret klart. Ellers var der god vind i dag, men solen smilede også til operationens deltagere. På fuglefronten var der meget stille. RS lagde ud med at claime Lapværling ved Akraberg. Det vides ikke, om det var den tidligere udmeldte fugl eller om det drejede sig om en ny. Trods intensiv eftersøgning var der ingen bryn i krattene. Eneste spændende småfugl på Suduroy var en Høgesanger i Hvalpa. En ringmærket Rørsanger i Hov kunne være gårsdagens fugl fra Vagur Plantage. En Bjergvipstjert i plantagen i Tvøroyri drejede sig sikkert om en af tidligere sete fugle og i Vagur Plantage var der for anden dag Karmindompap. Brilleanden var fortsat på plads i bugten ved Øravik. Fra hold nord blev der meldt om Skovsanger, Høgesanger 2, Hvidbrynet Løvsanger og Fløjlsand i Midtvágur og omegn og fra Sandoy blev der meldt om en hvid hejre. Noget tyder på, at Silkehejren var øhoppet og havde fortsat rejsen mod nord.
Sidst på eftermiddagen begyndte det at småregne på Suduroy. Regn og manglende fugle medførte, at det første hold returnerede tidligt til Akraberg. Der gik dog ikke længe førend hele styrken var samlet om bordet til gennemgang af dagens obs og gennemsyn af billeder. Der var holdvis fouragering, men fællesfouragering på kanelsneglene, som RBC og LBG igen stod for og igen med et upåklageligt resultat. Eneste minus var, at der kun blev lavet en plade, hvorfor sneglene hurtigt fik ben at gå på. Sidst på aftenen ankom SiO til øen sammen med Nis Rattenborg, Anders Myrtue og Kim Andersen. Da de sidste operationsdeltagerne gik til køjs var fyrets tågehorn aktiveret. Det var næsten som at have KUC tilbage hos hold syd. 4. opdatering 1/10 Så blev det oktober og for alle dem, der går op i månedsarter på Færøerne er kortene blandet på ny. For de interesserede kan det nævnes, at turartslisten på nuværende tidspunkt nok ligger omkring de 100 arter alt i alt. En tur herop booster dermed ikke artslisten nævneværdigt. De nys ankomne gæster var lysvågne ved ankomst og det sørgede de for, at nogle af husets ellers sovende beboere også var til langt ud på natten. Da morgenen gryede, kunne det bemærkes, at tågehornet ikke var i funktion, hvilket gav forhåbninger om bedre vejr. Det var ikke lige just tilfældet, idet der var overskyet og en hel del blæst. Nok en kvart pelikan vind, hvis det skal udtrykkes med ornitologiske termer. Først på formiddagen regnede det på øen og sidst på eftermiddagen var der sol på Akraberg. Sparsomt, men den var der. Regnen gjorde, at det blev valgt at opdatere Netfugl i stedet for at morgenobse. Den udvikling som tråden havde taget gjorde, at opdateringen kom til at tage alt for lang tid. Det er ikke helt let at være på ferie/fugletur og så styre Netfugl samtidigt. Der skal lyde en opfordring til de, der mener at Netfugl er indspist, at præge Netfugl i den retning, de ønsker Netfugl skal tage i stedet for blot at ytre sig negativt om de bidrag, andre kommer med. Hvad fuglene angik, var der tale om repetition. Der var ikke kommet nye fugle til og flere af de få, der var til stede dagen før, var nu også draget mod andre himmelstrøg. Eneste mulige nye fugl var en Hvidbrynet Løvsanger. Denne blev dog set nær plantagen i Tvøroyri (helt nøjagtig er plantagen ved Storåen i Trongisvágur, men det er irrelevant i denne forbindelse), hvorfor det kunne være en genganger, der ikke var kommet videre med sit liv. Brilleanden var fortsat på plads ved Øravik om end den vist var kommet lidt ned mod Tjaldavik. Karmindompapperne holdt fortsat til ved Porkeri og i plantagen ved Vagur. En Bjergvipstjert ved Frodba og lidt senere hørt ved Ulingatangi er sikkert samme fugl, som den der blev fotograferet et par dage tidligere ved Brekkan (det gælder om at minimere SU-beskrivelserne af Bjergvipstjert). Alle stednavnene er op og ned af Tvøroyri. Høgesangeren i Hvalba, var ligeledes pp. Med RS, THH og ABKs ankomst var der nu hele 9 walkie talkier på samme frekvens på hele øen og disse sikrede, at observationerne hurtigt blev spredt og at der var styr på logistikken. Ringmærkerne fik en mærket Gråspurv i nettet, som de ikke selv kendte til. Fuglen stammer nok fra ringmærkning hernede sidste efterår. Dagens total blev 7 nymærkninger og en genfangst. RBC udtrykte, at det var rimeligt, hvilket vist meget godt illustrerer, at der var en anelse småfugletomt på øen. Fra hold nord er der meldt om Islandsk Hvinand, Sortbrun And, Høgesanger samt to Hvidbrynede Løvsangere ved Kunoy, Høgesanger ved Vidaroy og ad. Gråmåge ved Undir Gøtveiøi. De få fugle gjorde, at den langtidsstationære gruppe af operationsdeltagerne sidst på eftermiddagen fandt på andre sysler. Statoil blev frekventeret og chips indkøbt (de koster 26 kr. posen!) og andre fandt systembolaget for at få øl- og vinbeholdningen op. Sidst på eftermiddagen indfandt Jan Skjoldborg Kristensen sig. Han er utvivlsomt den operationsdeltager, der har den største pionerånd, idet han har taget turen på sin gule scooter! Jan kombinerer turen med virksomhedsbesøg, så da han ankom til Akraberg, havde han medbragt en laks på størrelse med Bentzon. Laksen var en gave fra en producent nordpå. Jan er for øvrigt den eneste, der har claimet at have set en yank under operationen, der ikke er en and. Jan claimede at have set en bill. Ikke en hornbill, men Bill Clinton. Jans ankomst var en berigelse for operationsdeltagerne. Ikke nok med at han bespiste Akraberg med 6 kg laks, han bibragte også Akraberg en helt ny hobby, da han er kortbølgeradioamatør. Her sad operationsdeltagerne langt væk fra alt og med Jans ankomst havde vi pludseligt kortbølgekontakt med hele verden. Dårlige forhold gjorde, at en lidelsesfælle på Skt. Helena ikke kunne nås (der var ellers masser af bølger uden for huset), men alle europæerne gik godt igennem. Indrømmet, da udstyret kom frem havde vi Jan mistænkt for at være en "Galactico", og at vi ville blive beamet op til de evige hitkrat, men tingenes rette sammenhæng afslørede sig snart. Jans engagement for hobbyen var ganske smittende. Det viste sig, at hobbyen havde visse paralleller til det at kigge på fugle. At få radiokontakt til Akraberg Fyr er ikke en hverdagsbegivenhed for radioamatørentusiasterne, hvorfor Jan var lidt af et hit. For at verificere kontakten, sendes der kort til de forskellige radioamatørorganisationer og dermed får man accept af kontakten (en slags SU-godkendelse?). Jan nævnte, at denne hobby fint gik i spænd med fugleinteressen. Det fik vi ved selvsyn bevis for, da "rare fugle" blev anvendt som understøttelse af radiogrejet. De fleste andre operationsdeltagere ville have bladret i bogen og talt om morgendagens hit, men for Jan havde den også andre anvendelser. Afterbirdingen gik op i ænder. Et par gråhovedet pibeænder havde vakt interesse og temaet "Islandsk Hvinand" blev vendt igen og igen. Endvidere gik aftenen med lidt snak om Brøndby. De mangler i den grad en fårward. Enhver islænding med fodboldtrøje bliver indkøbt kritikløst og der ventes spændt på, hvornår en færing med fodboldtrøje skal betræde Brøndbys græs. Operationsdeltagerne kunne sagtens finde synergieffekter i at få en færing i folden.
Som aftenen skred frem blev der gjort indhug i de indkøbte drikkevarer og det fik tungen (endnu mere) på gled hos nogle. Der blev underholdt med diverse historier om alt fra Helligånden til Midtfyns Festival. For de sidste natteravne blev det over midnat førend de så dyner. 2/10 Igen en overskyet morgen og igen virkede det som om, at vindstyrken havde taget til. Andelen af operationsdeltagere, der deltog i morgenobsen var meget begrænset. Det var reelt nok kun AnP samt RBC og LBG der skulle ud og ringmærke. En genfangst af en af deres "egne" Gærdesmutter samt mærkning af en Gråspurv blev deres udbytte på 4 timer. Der var en vis mathed af spore blandt operationsdeltagerne. Troen på, at der ville ske noget vildt denne dag var begrænset. Et hold kørte til Akrar, hvor de Almindelige Skråper huserer i to-trecifret antal. De ses på afstande ned til 100 m og har fornøjet de fleste operationsdeltagere på et eller andet tidspunkt. Kratluskerne meldte om 2 Hvidbrynede Løvsangere i plantagen ved Tvøroyri. En af fuglene kunne være gårsdagens, men den anden må næsten være ny, da plantagen har været dækket af flere hold dagligt. Ellers blev det dagen, hvor operationsdeltagerne var impliceret i det første biluheld. Nuvel Jens Søgård Hansen havde tidligere forsøgt at flytte en kirkevæg med sin bil, men da dette ikke resulterede i synlige buler, regnes det ikke for et rigtigt uheld. EsE, der havde valgt at springe morgenobsen over, skulle måske nok være blevet i sengen hele dagen. Da han bakkede ned til Akraberg, valgte han ufrivilligt at tjekke om fiatlakeringen var modstandsdygtig over for hegnspæle. Hverken lakering eller dør var modstandsdygtig, hvorfor bilen nu har en større rids og en mindre bule. To af holdene valgte at forlade Suduroy og drage op til hold nord. EsE og AnP valgte at indkvartere sig i Torshavn og Team DRømø med ringmærkere fortsatte ud til Vagar, hvor Råhede Fuglestation og de Raske Brødre holdte til. På vej til færgen gik der garn i den. Døde får omdannet til ærmer mv. blev indkøbt. Endvidere agerede RBC uldpusher mellem Vagur og Torshavn, da en kasse med garn skulle transporteres fra den ene uldfilial til den anden. Det var ikke den eneste efterladenskab fra døde får, som blev transporteret mellem øerne. RBC og LBG havde modtaget to lammekøller fra Aksel i Sumba. Aksel er fuglemanden på Sumba og det er med hjælp fra ham, at det har været muligt at ringmærke dernede, hvorfor han skal have en stor tak for sit bidrag til et succesrigt Operation Færøerne.
Med ankomsten til hold nord i Midtvágur, var det gamle hold syd samlet igen i nord, om end EsE og AnP kun var nået til Torshavn. Hos hold nord var Susanne Overgaard Pedersen i fuld gang med at tilberede aftensmaden. En fortræffelig middag der inkluderede hovedret og dessert. Hold nord meldte om 2-3 Hvidbrynede Løvsangere, 2 Høgesangere, Skovsanger og Fløjlsand. Alle fra Midtvágur. Aftenen gik med gennemsyn af billeder og opdatering at historier fra hold syd og hold nord. 3/10 Hold nord stod op til fortræffeligt vejr. Vejret var stille og skyet og solen lod sig se indimellem. Dele af hold nord valgte at tage den store andetur, hvilket medførte Sortbrun And og Islandsk Hvinand. Derudover gav turen Høgesanger i Kunoy og to Hvidbrynede Løvsangere i Hvalvik sammen med AnP og EsE. Sidstnævnte var også på den store andetur efter en Hvidbrynet Løvsanger i plantagen i Torshavn. Det lykkedes de to, at bomme alle fire ænder (Sortbrun And, Islandsk Hvinand, Halsbåndstroldand og Mandarinand), men da nogle af ænderne har været stationære i mere end et år, når de nok at få set fuglene, såfremt de planligger et genvisit inden for de næste par år. Fløjlsanden i Midtvágur har tilsyneladende været pp siden 2001! I det nordlige var Skovsangeren, Fløjlsanden og en Hvidbrynet Løvsanger fortsat pp i Midtvágur.
Fra hold syd blev der meldt om Bjergvipstjert ved Sumba og Akraberg. Den regnes som samme fugl. En Bjergvipstjert ved Porkeri er nok en ny fugl. De to hvidbrynede i plantagen ved Tvøroyri var på fortsat pp og det samme var Høgesangeren i Hvalba. Karmindompap i Porkeri og Vagur Plantage var også gengangere. Fra Suduroy meldes der endvidere om 1.800 Kortnæbbede Gæs. Trækkende Kortnæbbede Gæs blev også set i Midtvágur og i Torshavn. Fra Midtvágur meldes der endvidere om 430 trækkende Grønlandske Blisgæs.
Fourageringen hos hold nord var i samlet trup, da de donerede lammekøller udgjorde et fortræffeligt måltid efter kyndig tilberedning af LBG og RBC. Endnu engang sendes der en venlig tanke til Aksel i Sumba. Som prikken over i'et var der kanelsnegle til kaffen. Flødekartoflerne og kanelsneglene gjorde, at beholdningen af farin og fløde var borte, men kaffe, whisky, letmælk og et kort kanelsnegl dyp udgør en færøsk version af irsk kaffe. Virkningen var den samme. Det blev i det hele taget de alternative drinks aften hos hold nord, da slatterne skulle tømmes. Den ene flaske var godt nok helt fuld, men da proppen kom af, var det også en sjat og så skulle den også ryddes af vejen. Den blev noget over midnat førend hold nord gik til ro og fra hold syd forlyder det ligeledes, at der var sjat fest. 4/10 Du bliver, hvad du spiser. Hold nord var noget lamme, da morgenen gryede. Der var regnsnusk, hvorfor der absolut ingen grund var til at stå op. Sidste mand i seng hos hold nord (lillebror Rask) var første mand oppe og han tog morgenobsen for hele holdet. Morgenobsen gav ca. 70 trækkende Kortnæbbede Gæs. Observationen anses for at være pålidelig, da det først var efter morgenobsen at han blev set drikke mælk med Strohrom (et sidste forsøg på at få udryddet slatterne). Efter morgenmaden stod den på oprydning og rengøring hos hold nord. Der blev også tid til lidt obs og Skovsangeren i Midtvágur bliver måske den sidste observation af en SU art på operationen. Midtvágur blev forladt med Burger King i Torshavn som næste station, hvor dele af hold syd og nord samledes inden hjemrejsen skulle påbegyndes. Artiklen er senest opdateret: torsdag 4. oktober 2007 kl. 13.15
|
|
til toppen |
copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.052 sek. |
til toppen |