Sibirisk Krikand – ny art for Danmark

Sibirisk Krikand – ny art for Danmark

Som de fleste husker, var der i efteråret 2005 et fund af en 1k hun Sibirisk Krikand, der blev skudt ved Skælskør d. 24. november 2005.

Fuglen blev i henhold til DMU nedlagt på aftentræk af en lokal jæger, der derefter informerede DMU om, at han havde nedlagt en Krikand, hvor vingen lignede en Spidsand. Efter aftale med DMU, blev hele fuglen sendt til DMU, der bestemte fuglen til en 1k Sibirisk Krikand. Fuglen var i god stand og havde påbegyndt en sparsom fældning af de juvenile fjer. Ligeledes var fuglen ikke ringmærket.

Med henblik på at klarlægge fuglens oprindelse blev der foretaget isotopanalyser af fuglen og i nyeste nummer af JÆGER står følgende at læse.

SIBIRISK KRIKAND – FRA SIBIRIEN !!
I JÆGER nr. 2 omtalte vi en Sibirisk Krikand, skudt 24. november 2005 ved Skælskør, og indsendt til DMU’s vingeundersøgelser, Kalø. Den Sibiriske Krikand har ifølge den danske fugleliste på netfugl.dk, ikke tidligere været registreret i Danmark, og det var derfor lidt af en sensation at denne fugl dukkede op her i landet.

Det store spørgsmål med den Sibiriske Krikand var dog, om fuglen var en undsluppen fangenskabsfugl eller en vild fugl, som havde forvildet sig til Danmark fra yngleområderne, som ligger i det nordlige Sibirien og øst på til Kamchatka halvøen. For at få svar på dette spørgsmål, blev der taget prøver af fuglens fjer, som skulle undergå nærmere undersøgelser af deres kemiske sammensætning, helt specifikt forekomsten af isotoperne deuterium (&948;D) og ilt (&948;18O).

Resultatet af disse undersøgelser har nu vist, at den Sibiriske Krikand som blev nedlagt ved Skælskør, med sikkerhed er en fugl fra Sibirien, som har forvildet sig til Vesteuropa. Vi har dermed det første fund af denne art i Danmark, og det er muligvis også for første gang at en vild Sibirisk Krikand er blevet dokumenteret for Vesteuropa, idet man ikke har haft mulighed for at afgøre om de få tidligere observationer af fugle var af vilde eller undslupne individer. Tidligere har man heller ikke gjort brug af isotopanalyser, enten fordi metoden ikke var tilstrækkeligt udviklet eller fordi at man ikke havde mulighed for at tage prøver af fuglene, som det nu var muligt for den danske fugl.

Forekomsten af isotoperne af deuterium og ilt i naturen afspejler de nedbørsmæssige forskelle som findes mellem tørre arktiske kontinentale områder og mere marint prægede og nedbørsrige områder. Disse forskelle er påvist tværs gennem både det europæiske kontinent og igennem det nordamerikanske kontinent, med faldende værdier fra de arktiske kontinentalområder til lave værdier i sydligere og marint prægede områder. For dyr der lever i disse forskellige områder, vil områdernes karakteristiske sammensætning af isotoper kunne findes i dyrenes pels, fjer eller knogler, idet dyrene optager miljøets isotopsammensætning gennem deres føde.

For fugle som danner deres første fjer i yngleområdet, vil fjerenes indhold af isotoperne ligeledes afspejle det klima som de er vokset op under. Ældre fugle derimod, kan have en isotopsammensætning i deres fjer, som afspejler det eller de fældeområder hvor de sidst har dannet nye fjer, og derfor ikke nødvendigvis afspejler hvor fuglen kommer fra oprindeligt. Ænder, og andre trækfugle, flyver for eksempel ofte til andre områder for at fælde. For at kunne afgøre hvorfra en fugl kommer, er det altså nødvendigt, at få prøver af ungfuglefjer, som man er sikker på er dannet på ynglepladsen

Den Sibiriske Krikand skudt i Danmark viste sig heldigvis at være en ung fugl, hvor det var muligt at finde ’gamle’ slidte og falmede ungfuglefjer på både kroppen og i halen. Som det kan ses på billedet, afviger de slidte ungfuglefjer tydelig fra de mere friske fjer, som er dannet på et senere tidspunkt i løbet af efteråret. Det var derfor muligt at undersøge om den Sibiriske Krikand fra Skælskør var født og opvokset i Vesteuropa og dermed en undsluppet fangenskabsfugl, eller om den var født og opvokset som vild fugl i de arktiske yngleområder. Dette havde ikke været muligt, hvis fuglen havde været mere end et år gammel.

Prøver af både ungfuglefjer og af de nye fjer på den Sibiriske Krikand blev i foråret sendt til undersøgelse i Skotland, og resultatet af de gennemførte isotopanalyser viste en meget stor, og statistisk sikker, forskel, med meget høje isotop-værdier for ungfuglefjerene og lave for de nydannede fjer. Mens værdierne for de nydannede fjer var sammenlignelig med værdier fundet i gråandefjer fra Vesteuropa, viste værdierne for ungfuglefjerene, at de kun kunne være dannet i et højarktisk kontinentalområde, hvoraf det nærmeste område falder sammen med yngleområdet for den Sibiriske Krikand. Det er på baggrund af dette resultat, at vi nu med sikkerhed kan sige, at den Sibiriske Krikand er fra Sibirien og ikke en fugl undsluppet fra et europæisk fuglehold.

For jagten og jægerne betyder fundet af den Sibirisk Krikand ikke noget i praksis. Selv om den Sibiriske Krikand ikke står på listen over jagtbare arter i Danmark, kan nedlæggelsen af denne fugl kun karakteriseres som et hændeligt uheld for den pågældende jæger, som under jagten umuligt har kunnet skelne denne art fra den almindelige krikand. Man kan derimod sige at det faktisk er heldigt at vi med hjælp fra en jæger, nu har dokumenteret en spontan forekomst af denne art for Danmark og for Vesteuropa. Ud over at få en plads på den officielle danske fugleliste, vil dette fund uden tvivl give genlyd blandt ornitologer over hele Europa, og sandsynligvis medføre en intens debat om ægtheden af tidligere observationer af Sibirisk Krikand i vores del af verden.

Thomas Kjær Christensen

I henhold til Thomas Kjær Christensen fra DMU, er der lavet en mere videnskabelig artikel om fundet. Artiklen er sendt til IBIS og omhandler den måde, hvorpå metoden kan anvendes og hvor den Sibiriske Krikand bruges som case-story.

På baggrund af ovenstående og isotopanalysen er der noget der kunne tyde på, at Sibirisk Krikand kan være den næste nye art for Danmark, hvorfor Sebastian Kleins kommentar (There's hardly any doubt that this record constitutes the best candidate for natural vagrancy to the Western Palearctic since the 1830's!!) på Netfugl i december 2005 ikke var helt skæv.

På baggrund af resultatet, har Netfugl forsøgt at finde nærmere information de tidligere danske fund. Det danske SU skriver således om de hidtidige fund, Netfugl har kunnet finde:

Sibirisk Krikand
1994: 13-14.2, Hald Sø og Vedsø (NJ), ad. han.
Det pågældende fund bliver landets første af denne sibiriske art; det andet fund er fra 1995, hvor en han sås i Vejlerne i Nordjylland 10-11.4 og 13.4. Som de fleste andre europæiske fund af nyere dato vedrører de to danske forekomster utvivlsomt undslupne fangenskabsfugle. Fuglen fra 1994 var i øvrigt mærket med en metalring på det ene ben, mens fuglen fra 1995 var mærket med farveringe på begge ben.

[Sibirisk Krikand]
1995: 10-11.4 og 13.4 Bygholm Vejle (NJ), ad. han. Første fund af denne art fra det østlige Sibirien, som er truffet adskillelige gange i Europa. Arten er imidlertid almindelig i fangenskab, og ingen af de nyere europæisk fund betragtes som spontane. Den danske fugl var helt sikkert undsluppen fra fangenskab, idet den var mærket med farveringe på begge ben.

Det har kun været muligt at finde ovenstående to fund, men der må næsten være flere.

Status i landene omkring os

Holland
I Holland var udgangspunktet, Ifølge Rare birds of the Netherlands, indtil 2001 følgende:

All records concerned individuals collected during 1909-62, often in decoys. For a discussion about origin of some of the accepted birds, see LM 30: 191-193, 1957. An unringed first-winter male stayed from 25 December 1994 until at least 8 April 1995 at Broekhuizen, Limburg, but was not accepted because its behaviour indicated a captive origin.

As long as 1912, large numbers of this species were imported from the wild for wildfowl collections in Europe. However, the species was not bred successfully in captivity until as recently as 1981. Since that year, breeding has become easier and large numbers are now captive-bred while hardly any are taken from the wild. It is useful to know that, since 1995, virtually all species of captive geese and ducks in the Netherlands have to be ringed.

Arten er dermed kategori A art i Holland og de 8 godkendte fund er følgende:

1909: 8-9 March. Hornhuizen, De Marne GR, male, dead.

1913: Mid March. Friesland, female, dead.

1924: 22 January. Beversluiplaat, Dordtse Biesbosch, Dordrecht ZH, male, dead.

1941: September. Piaam, Wûnseradiel FR, male eclipse, dead.

1948: 29 November. Damwoude, Dantumadeel FR, 1cy male, dead.

1952: 23.10 – 2.11 Bakkerswaal, Nederlek ZH, female, dead.

1960: 25 August. Numansdorp, Cromstrijen ZH, male eclipse, dead.

1962: 22 December. Hofmansplaat, brabantse Biesbosch, Made en Drimmelen NB, adult male, dead (died 1 July 1965).

Flere lande har kigget skævt til det hollandske SU, da de har godkendt arter som Sibirisk Krikand og Segland på den nationale liste. Noget kunne tyde på, at det ikke er helt forkert, at i hvert fald Sibirisk Krikand er på den nationale liste.

I henhold til Netfugls VP observationer har der været et fund i 2006, der endnu ikke et kategoriseret:

2006: 21-22.5. Polder, Ijdorn, Amsterdam, male.

Polen
I henhold til dette link er Sibirisk Krikand placeret på den polske D-liste. Der er tilsyneladende mindre en tre fund i Polen, hvoraf det ene tilsyneladende er fra maj 1987.

Norge
I Norge findes der tilsyneladende 2 fund af Sibirisk Krikand. Begge fund er placeret i kategori D i henhold til denne hjemmeside.

Det ene af de norske fund er tilsyneladende fra marts-april 1979

Sverige
I Sverige er Sibirisk Krikand ligeledes på D-listen.

I henhold til Birding World er der tilsyneladende flere end 9 fund i Sverige.

England
I henhold til BOURC er Sibirisk Krikand på D og E listen.

De engelske fund er følgende:
1906: Essex, Marsh House Decoy, Tillingham, male, shot, 1st January.

C1915: Hampshire, Winchester, male, shot, no date.

1927: East Sussex, Battle, male, shot, 14th November.

1929: Norfolk, Wells, male, shot 21st December.

1951: Suffolk, Nacton Decoy, female, caught, 10th November.

1958: Moray & Nairn, Loch Spynie, female, shot 5th February.

1969: Dorset, Brownsea Island, adult male, trapped and ringed, 1st January.

1970: Essex, Abberton Reservoir, adult male, 28th-29th November

1973: Dumfries & Galloway, Caerlaverock WWT, male, from 19th February until 7th April.

1990: Leicestershire, Fort Henry Ponds, adult female, 5th-14th September.

1994: Essex, Old Hall Marshes, male, from 29th May until 12th june, then at Holland Haven scrape, 16th-23rd June.

1998: Dorset, Abbotsbury Swannery, adult male in partial eclipse, 22nd November until at least 31st December; trapped on 27th November when shown to have a plastic and closed metal rings indicative of captivity.

2001: Suffolk, Minsmere RSPB Reserve, first-winter male, 18th November – 29st December

I henhold til Netfugls VP observationer har der været et fund i 2006, der endnu ikke et kategoriseret:

2006: Lancashire, Seaforth LWT, 16th May.

Irland
1967: Crom, Fermanagh, adult male, 13th January.

Nordirland
2006: Belfast Lough RSPB, Antrim, unringed drake, 29th January – 8th February.

Tyskland
I Tyskland er Sibirisk Krikand ikke at finde på A-D listen.

I henhold til VP-observationer er der et fund fra 2004. Om fundet er kategoriseret vides ikke:
2004: 6.5. Baden Württemberg.

Italien
Det er ikke entydigt, hvordan arten klassificeres i Italien, men i henhold til denne hjemmeside, har arten en status der hedder A – 11, hvilket umiddelbart betyder, at der er 11 fund og at arten er Vagrant, Accidental. Havde det været [A] havde det betydet Uncertain vagrant

Schweiz
I Schweiz er arten på E-listen. Der er tilsyneladende følgende fund:

1992: Versvey VD, 4.1. und 5./19.2., Männchen

1992: Les Grangettes VD, 17.3., Männchen.

2000: Kesswill TG, 7.10., Männchen.

2001: Güttingen TG, 26.12 Männchen.

Belgien
I Belgien er arten både på B, D og E-listen samt her.

I henhold til Birding World er der tilsyneladende flere end 15 fund i Belgien. Det har dog kun været muligt at finde disse:

8 mars - 12 juin 1996, Wilrijk (A), Fort 5 : 1 mâle

14 au 16 nov. 1992, Harelbeke (W) : De Gavers, 1 f.

5 déc. 1998, Maaseik (L), Klauwenhof : 1 m.

31 mars - 1 avr. 1992, Eupen (Lg), barrage de la Vesdre : 1 fem.

Der er endvidere et fund af en hybrid med Krikand fra 1997-1998.

Ingen af disse fund er kvalificeret til at komme på B-listen, hvorfor der må være minimum et andet fund end ovenstående.


For andre nationale lister se AERC her, men der findes tilsyneladende et finsk fund fra november 1950, et spansk fund fra januar 1983, tre fund fra Malta og 17-22 fund fra Frankrig.

CITES
Sibirisk Krikand er/var truet på verdensplan og derfor optræder arten på CITES listen. Arten er dog ”kun” på Liste II.

Arten har været/er truet, hvilket er grunden til, at arten er på CITES listen. Der er i de senere år dog fundet væsentligt flere fugle end først antaget. Således skrives der i Birding World, vol. 14, 2001, side 479-481 følgende: It has reportedly been in sharp decline due to hunting throughout much of the last century, but current evidence either contradicts this or indicates that is has enjoyed a dramatic reversal of fortunes in recent years. Baikal Teals tend to gather in huge flocks at just a handful of wintering locations, notably South Korea, where 200.000 were estimated in January 1999 and where there was an unconfirmed report of 350.000 in November 2001. Since the world population was said to number 75.000 – and declining – as recently as 1998, something has changed.

For billeder af flokke af den størrelse henvises der til Birding World, vol. 15, 2002, side 38, hvor forfatteren til en notits om Sydkorea skriver følgende: the highpoint of the entire trip came in form of Baikal Teals at Kochonnam. We had already seen several thousands of these near-mythical ducks, but nothing prepared us for the astounding sight of a single flock of about 265.000 blanketing the lake and cavorting like smoke-clouds in the sky. This was one life-defining moment!

I Birding World, vol. 14, 2001, side 479-481 omhandles Minsmere fundet i nærmere detaljer. I artiklen kan det bl.a. læses, at tilsyneladende er 28% af alle europæiske fund (på det tidspunkt artiklen blev skrevet) fra november inklusiv et fund af fem fugle fra Saone Valley i Frankrig i 1836. I det lys passer det danske fund ganske godt.

I samme artiklen omtales muligheden for spontanitet således:
Baikal Teal is plainly a potential vagrant to Britain, either as a reverse migrant (Europe is no further from the western end of the breeding grounds than South Korea) or as an abmigrant (the breeding range of Baikal Teal lies entirely within the summer range of both Common Teal and Wigeon).

Mon ikke det næste fund af Sibirisk Krikand vil blive velbesøgt, såfremt fuglen ikke er ringmærket?

For billeder af den danske fugl se her.

For observationer i VP se her.