Danske fuglenavne - en kommentar

Danske fuglenavne - en kommentar

Fint at se, at navneudvalgets arbejde nu er ovre. I sin tid - da jeg arbejdede med "Fuglene" og "Fugle i Felten" blev jeg kontaktet af Lars Gissing, der sendte en liste, jeg senere kommenterede. Idet de nævnte bøger skulle være færdigt lidt for hurtigt, fik jeg gået lidt for let hen over kontakten med Navneudvalget. det må udvalget undskylde.

At give en art eller race et dansk navn er jo en lang proces, og udvalget har løst arbejdet på fornem vis i de fleste tilfælde. Det er altid en smagssag, hvorvidt man synes om de nye navne. Og i bund og grund bliver det de aktive feltornitologer, der bliver dommere. For nogle af de givne navne har jeg en kommentar, der skal retfærdiggøre mine egne foreslag.

I modsætning til navneudvalget mener jeg nok det er fint og forsvarligt at navngive en form eller art med autornavn, som det så ofte gøres på latin. Ét af udvalgets medlemmer har jo for nyligt selv fået en ny art opkaldt efter sig (Jon Fjeldså), dog ikke på dansk.

Tophvepsevåge er valgt ud fra engelsk og svensk navn. Jeg synes at et alternativ til begge navne kunne være: Stor Hvepsevåge.

Storryle blev forkastet for Kæmperyle. Læseværdighed og udtale spiller også ind. Arten er så stor sammen med andre ryler, at "kæmpe" blev foretrukket. Størrelsesorden er jo tit: kæmpe - stor - lille - dværg.

Gulben har jeg selv været ind på, men prøv at læse det. Det lyder som et menneskeligt sekret..... Stor og Lille Gulben gør ikke sagen bedre.

Frejashane. Jamen hvorfor! Odinshane går an - den hører jo til i det høje nord, asernes bolig, Thorshane går også an. Den træffes også indenfor Nordens grænser. Men at blande nordisk mytologi ind hos en amerikansk art virker for søgt. Især da den jo er udskilt i egen slægt fra Phalaropus. Min egen uvilje mod politisk korrekthed spiller også ind. Hvorfor skal vi partout have kvindenavne - vi har jo allerede Eleonora og Isabella foreviget, og det er trods alt mænd, der har brudt de fleste grænser i ornitologien, og fundet de fleste arter. Trefarvet Svømmesneppea (jævnført latinsk navn) kunne være en mulighed.

Levantsølvmåge for cachinnans er urigtigt - den er ikke specielt knyttet til Levanten (østlige middelhavsegne). Kaspisk Måge ville passe til cachinnans, mens Steppemåge kunne spares til barabensis, der vitterligt er steppelevende.

Rustdrossel. Egentligt OK, men igen: det er lidt svært at sige hurtigt, og de 4 konsonanter i rad er noget klumpet. Det er farven der hentydes til, i forhold til Brundrossel (der dog har klart rustbrunt vingepanel). Eller har man ignoreret navnetingen og mindedes Mathias Rust, den tysker, der med eget fly landede på den Røde Plads? Måske er navnet en hyldest til Neil Young (og hans fremragende lader Rust Never Sleeps og Live Rust). Dét vil jeg fuldt kunne tilslutte mig!

Pilesanger for Schwarz Løvsanger er en gammel ting. Men arten yngler i skov, ikke i pilebuskadser, hvor den lignende Brun Løvsanger derimod har hjemme på ynglepladsen. Brednæbbet Sanger eller Gulbrynet Sanger???? det sidste er dog det norske navn for Hvidbrynet Løvsanger.

Himalayaløvsanger - naturligvis! Jeg foreslog i sin tid Tienshansanger eftersom arten yngler i store antal i Tienshanbjergene, men ser at det virker dårligt på tryk. Problemet er nok, at Himalaya vælter med Phyller - men af de mere standfaste arter er Ph. humei den eneste, der er regelmæssig gæst i Vesteuropa.

Steppetornskade for Sydlig Stor Tornskade er interessant. Men hvad med de former, der findes i ikke specieltsteppeagtige områder i Nordafrika og Mellemøsten? Pallidirostris burde hedde Ørkentornskade, ikke Østlig Steppetornskade. Dén er en ørkenform.

27. marts 2001, 22.40