I Fugle i Felten nr. 2 i 2002 skrev Hans Harrestrup Andersen, at der sikkert yngler flere Sydlige Blåhalse i Danmark end de 20 par, man havde kendskab til på daværende tidspunkt. Mon ikke mange har haft samme fornemmelse, når man har besøgt Sønderjyllands marskområder for blandt andet at se Sydlig Blåhals, og samtidig har bemærket hvor mange egnede levesteder der findes ud over de kendte ”hotspots”.
I perioden 10.-17. april 2004 tog Gert Green, Thomas W. Johansen, Anita Pedersen og Tim Andersen ophold i Højer for at se på fugle i området, og med en hel uge til rådighed havde vi på forhånd planer om at bruge et par morgener på at tælle Blåhalse. I starten var det ret blæsende og dermed dårligt lyttevejr, så der gik nogle dage inden vi kom i gang. De første to tællinger fandt sted i de kendte Blåhalse-områder Rudbøl Kog og Magisterkog, og de gik så godt at vi fik blod på tanden og bestemte os for at undersøge nogle flere områder. Da vi efter den sidste morgen havde tilbagelagt i alt ca. 25 km til fods langs grøfter og diger og en del km i bil ad grusveje lød slutresultatet på intet mindre end 89 syngende hanner af Sydlig Blåhals.
Blåhalsene fordelte sig således på de enkelte områder: Rudbøl Kog 28 (21 omkring midterkanalen og 7 langs Vidåen), Magisterkog 23 (nordsiden fra Møllehus til Rudbøl), Højer Kog 14, Sejersbæk Kog (Gammelenge) 5, Margrethekog nord for asfaltvejen mellem sluserne 13, Ubjerg Kog (langs Sønderåen) 3, Vidåen nær Vidåslusen 1, Ny Frederikskog 1, Gammel Frederikskog (ved Siltoft) 1. Med lidt mere tid til rådighed kunne der givetvis findes endnu flere Blåhalse, således blev sydsiden af Magisterkog, Møgeltønder Kog og naturligvis den lukkede del af Margrethekog ikke undersøgt, ligesom Højer Kog og Sejersbæk Kog kun blev delvist dækket. Yderligere enkelte mindre områder kunne også godt indeholde Blåhalse. Længere nordpå og uden for Tøndermarsken ligner Ballum Enge et sted, hvor der også må kunne findes en del Blåhalse.
Der er naturligvis ikke tale om, at bestanden er gået så voldsomt frem netop i år som tallene antyder, men det er nok mere et spørgsmål om, at ingen før har prøvet at gå systematisk efter Blåhalsene. En vis fremgang må der dog formodes at være sket, således talte TA i april 2002 13 syngende fugle på samme strækning af Magisterkog, hvor vi i år registrerede 23 fugle. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at vi i år delte os og startede fra henholdsvis Møllehus og Rudbøl og mødtes på midten, hvorved vi fik dækket det meste af strækningen mens sangaktiviteten endnu var nogenlunde høj.
Tællingerne blev for det meste udført om morgenen, fra solopgang og et par timer frem. En enkelt aftentælling blev udført i Højer Kog fra kl. 20.00-21.30, hvorefter Blåhalsene blev tavse. Vi besøgte Vidåen ved Møllehus en aften ved 22-tiden, men på det tidspunkt var alt stille. Senere på natten begynder de at synge igen, men hvornår det sker, har vi ingen konkret viden om.
Blåhalsen er en rigtig ”småbiotops-art”, som stiller sig tilfreds med en grøft eller kanal med noget gammelt tagrør og eventuelt en enkelt busk eller to. Vi fandt det påfaldende, at områder med græssende får er næsten uden Blåhalse, eksempelvis Ny og Gammel Frederikskog. Fårene bider vegetationen helt ned og efterlader en for smal rørbræmme langs grøfterne. Grøfterne i disse områder var desuden ofte oprenset for nylig. De opdyrkede koge som eksempelvis Rudbøl og Højer Kog samt Margrethekog nord for asfaltvejen er derimod gode, og i særdeleshed har rapsmarker meget ofte Blåhalse i de tilstødende grøfter. Når rapsen blomster i maj måned kan man se Blåhalsene sidde og synge blandt de gule blomster. Smukkere kan det næsten ikke blive.
Jeg kan kun give Knud Flensted helt ret. Tillykke med det flotte resultat. Jeg var faktisk selv til stede i nogle af de dage optællingen foregik, og prøvede selv i lidt mindre målestok. Jeg var i denne forbindelse overrasket over, hvor forskelligt udfaldet kunne blive på samme strækning, på to tilsyneladende vejrmæssigt identiske dage. Har Tim et bud på dette? Blandt andet prøvede jeg selv at gå de 3 kilometer igennem Rudbøl Kog den 17. april i tidsrummet 05:25 til 07:45. Denne optælling tror jeg forløb under nogenlunde vejrmæssigt identiske forhold, som den Tim og co. talte op under. Ikke at jeg på nogen måde bilder mig ind, at jeg ville kunne dække en optælling som matchede gruppens, men jeg undrer mig over, hvor få der for alvor sang.
Jeg havde på turen gennem kogen 13 hanner. Af disse var det kun 4-5 stykker der for alvor sang. Resten var sådan lidt subsang, og et par stykker opdagede jeg kun ved et kort skarpt kald i retning af et "tchek". Dette blev jeg desværre nok for sent opmærksom på. Slutteligt var der et par stykker, jeg kun opdagede under afsøgning med kikkerten langs grøfterne. Fugle der absolut ikke sagde noget. På turen tilbage gennem kogen havde jeg i tilgift 2 hunner. Jeg kan slutteligt nævne, at lige da jeg var kommet kl. 05:25 og parkerede ved det sydlige rensningsanlæg, var der to hanner i gang med sang for fuld skrue. Dette sluttede dog hurtigt og der gik næsten en halv time inden de kom i gang igen. Og aldrig i samme stil. En oplevelse der mindede meget om en situation fra Møllehus den 15. april. Her havde jeg, under en udflugt for at høre Plettet Rørvagtel, 2 hanner i fuld sang kl. 05:04. Jeg forlod stedet kort efter og vendte tilbage kl. 06:00. Der gik dog ret så lang tid, inden disse to belavede sig på at genoptage deres sang. Endnu en gang tillykke med det flotte resultat.
Med venlig hilsen
Anders Hammergart.
Tim Andersen skriver tirsdag 20. april 2004 kl. 08.47
Ja, vi har haft samme oplevelse som Anders, nemlig at Blåhalsene sjældent synger ret længe ad gangen. I hvert fald ikke i de lyse timer. Måske er det anderledes, hvis man prøver sidst på natten, hvor f.eks. Nattergalen har sit sangmaksimum.
Den dag vi registrerede størst sangaktivitet var på den første tur gennem Rudbøl Kog d. 13. april. Efter tre dage med ret blæsende vejr var det denne morgen stille, overskyet og diset, og selv om vi først startede kl. 8.05, kunne vi notere 20 syngende Blåhalse langs med midterkanalen (samt en ekstra nogle dage senere). De fleste sang ret vedvarende, men kunne dog være tavse i mange minutter, så det var nødvendigt at gå langsomt for at registrere flest muligt. De følgende dage talte vi på andre lokaliteter og kunne derfor ikke direkte sammenligne med første dags optælling, alligevel havde vi en klar fornemmelse af, at sangaktiviteten var for nedadgående. På vores tur gennem Magisterkog (hvor vi jo delte os og startede fra hver sin side og mødtes midtvejs) registrerede vi således slet ingen Blåhalse på det midterste stykke lige omkring Gammeldigevej, som ellers altid plejer at være et af de sikre steder. Da jeg en morgen i maj 2003 gik samme strækning af Magisterkog igennem (alene) noterede jeg blot 5 syngende Blåhalse, så det kunne tyde på, at sangaktiviteten daler yderligere.
Når så Blåhalsen endelig synger, er det jo en fornøjelse at lytte til alle dens imitationer. Vi hørte bl.a. imitationer af Vagtel og flere vadefuglearter, men prisen tages nok af en Blåhals, der gav en perfekt imitation af en flyvende flok Tornirisker - altså ikke én Tornirisk, men mange! Ved en anden lejlighed troede vi, at vi stod og lyttede til to syngende Jernspurve fra hver sin grøft, men det viste sig, at i hvert fald den ene var en Blåhals, som efterhånden slog over i andre temaer. Om den anden fugl var en Blåhals eller en Jernspurv fandt vi aldrig ud af.
Lasse Braae skriver tirsdag 20. april 2004 kl. 16.44
Tak for nogle gode læseværdige indlæg, og et prisværdigt stykke arbejde til dokumentation af en fuglearts forekomst i Danmark. Meget gerne mere af den skuffe her på Netfugl!
Jeg er ikke ekspert i Blåhals (og slet ikke den sydlige), men med hensyn til optællingsmetodikken, så kaldes den metode, der her er anvendt summationsmetoden (alle fugle forsøges optalt på en gang).
Som det ganske rigtig anføres, så er det svært at registrere alle fugle på en gang. Uden at formærme optællerne eller fuglene – så vil denne metode kun yderst sjældent give et 100% dækkende resultat. For territoriehævdende fugle bruges derfor oftest den metode, der hedder kortlægningsmetoden. Denne metode er dog meget mere tidskrævende - op til 10 enkelt optællinger – der hver især i princippet er sammenlignelig med en ”summationsoptælling”.
Det er dog også yderst vanskeligt, at få en kortlægningsoptælling til at give et 100% resultat. Hvis man siger, at denne metode giver det korrekte resultat, så kan man ved at betragte de enkelte tællinger få oplysninger om optællingseffektiviteten for de enkelte arter. Nogle arter er relativt nemme at optælle (f.eks. Gransanger, Bogfinke, Gulspurv), mens andre er yderst vanskelige (f.eks. Rørsanger, Fugle-konge, Grønirisk). Der er skrevet bøger om dette. Jeg ved ikke helt, hvor Blåhals befinder sig på denne skala, men min umiddelbare vurdering er, at det er en af de mere vanskelige arter. Et godt startpunkt for referencer kunne være den tyske håndbog over Midteuropas fugle.
Et ynglefuglesamfund er ikke en stabil størrelse i løbet af sæsonen. Fugle forsvinder og ny kommer til. Nogle er ynglefugle, der er hele sæsonen, og andre er kun på kortvarig visit. Her spiller tidspunkt i forhold til trækperioder givetvis ind. Endvidere er som anført den enkelte fuglearts døgnrytme og aktivitetsmønster af betydning.
Der er derfor ikke noget underligt i, at resultaterne af de enkelte optællinger kan variere. Da Blåhalsen forekomst tilsyneladende er meget ”linier”, kan man dog formode, at dækningen kan være en del højere end man umiddelbart ville forvente. Arbejdsgruppen har med deres solide indsats vist, at der er imponerende mængder af Blåhalse i SJ. Med denne massive og veletablerede forekomst, må det formodes, at der er flere nordlige ”strøforekomster”. Tim foreslår Ballum, som et velegnet sted. Mon ikke der også gemmer sig enkelte fugle i Ringkøbing amt, og hvad med Fyn og Lolland. Her er lidt at gå efter for deltagerne i ”ædelart racet”.
Mvh
Lasse
Hjemmeside: http://www.luscinia.nyka.dk – hvor der antagelig står lidt mere om optællinger – et interessant emne for seriøse feltornitologer.
John Frikke skriver tirsdag 20. april 2004 kl. 23.24
Spændende med alle disse nyheder om de sydlige blåhalse, og 2004 ser ud til at blive året, hvor denne genindvandrede art vil rykke for alvor efter over 100 års fravær!!
M.h.t. Ballum Enge kan jeg meddele, at jeg efter meldingerne fra Tøndermarsken gjorde ophold i området omkring midnat mellem lørdag den 17. og søndag den 18. april. Det var en næsten vindstille og relativ lun aften med gode lytteforhold, men til trods herfor hørtes ingen blåhalse trods 7-8 stop forskellige steder i engene.
Søndag formiddag var jeg så en tur ved Ballum Sluse, og her underholdt 1 - måske 2 - hanner med at luske rundt i tagrørene foran slusen og med lidt skønsang i korte perioder.
Her til aften (tirsdag den 20. april) kom jeg så igen i nærheden, og lyttede kortvarigt 5 steder fra området lige syd for dæmningen og på grusvejen op til Astrup Banke mod nord. Det gav så pludselig min. 8 syngende hanner, så der er altså virkelig god grund til at tjekke de mange, egnede lokaliteter op langs den jyske vestkyst!
English version
Knud N. Flensted skriver mandag 19. april 2004 kl. 22.47 
