Hvidrygget Ryle i Bøtø Nor

Hvidrygget Ryle i Bøtø Nor

Sommeren 2000 vil blive husket som en af de bedste somre for sjældne vadefugle. Blandt højdepunkterne var fundet af sommerens tredje Hvidryggede Ryle i Bøtø Nor lørdag 5. august 2000. Hermed Danmarks 13. fund af arten..

De tidligere fund i år drejer sig om en fugl i sommerdragt, der rastede ved Nordstrandssøen, Skagen i over syv timer 1. juli. Fuglen blev ikke twitchet med succes af sjællændere. Det eneste hold, der forsøgte sig, kom under en halv time for sent.

Andet fund gjaldt en fugl på Tipperne i perioden 11-15. juli. Denne fugl blev kun set af tre personer, da Tipperne er et lukket reservat uden adgang for offentligheden.

Arten har kun været rigtig twitchable to gange i Danmark. Det drejer sig om 3. fund - en fugl, der rastede på Ishøj Strand 19-22. august 1982, og 7. fund: en adult 27-30. maj 1997 på Mågenakken, Ulvshale, Møn. Sidstnævnte var dog notorisk svær at få at se, da den de fleste af dagene kun sås tidligt om morgenen og sporadisk længere op ad dagen og mange dyppede totalt ud.

Her følger Klaus Malling Olsens beretning om fuglen i Bøtø Nor, som naturligvis blev meldt ud på Irania Birdcall, som rastende fra klokken 15.20 og frem:

HVIDRYGGET RYLE i Bøtø Nor på Falster, 5.8 2000-08-06

Her følger en kort beretning af en hårrejsende vaderobsertime ved Bøtø Nor 5.8 om eftermiddagen. Jeg blev nemlig i en flok Almindelige Ryler med et par Dværgryler opmærksom på en meget afvigende vader: fuglen var ca. 80% af Alm. i størrelse, hvilket normalt siger Kærløber, men formen var helt forkert: nærmest som en stor, rundrygget og meget langvinget Temmincksryle med længere, let dryppende næb og sorte ben. Den kombination er det ikke rigtigt muligt at se nos nogen af vore hjemlige vadere!

Afstanden er ret stor og lyset ikke særligt godt sidelys; afstand skønnet 400 meter evt lidt mindre), men jokeren er med: zoomokularet til Leica APO´en, der har vist sig at fungere optimalt helt op til de 60 gange, der er max.grænsen. Det var i 50-60 gange forstørrelsen fuglen sås i det mest af en halvtime, men egentlige dragtdetaljer udover gråbrunt hoved, bryst og overside mod hvid bug og en smal, lys øjenbrynstribe (kunne ikke ses på Dværgryle og Alm. Ryle på samme afstand).

Dét kunne derimod vingespidsen den ragede meget tydeligt ud bag halen (næsten som hos Hvidvinget Måge), og kunne derfor minde om en ekstra pålimet spids! Dette var også meget tydeligt, når den friske sidevind "løftede" vingespidsen op - men her skal man passe på med bedømmelsen, da projektionen da kan virke ekstra lang. Vi ved nu, at mulighederne er begrænset til Bairds Ryle og Hvidrygget Ryle - de eneste mulige arter, der har en så lang vingespids bag halen. De højere eller lavere magter er os nådige: fuglen strækker efter 20 minutter vingen og afslører en bred, hvid overgump (lidt bredere end lang) mod helt sort hale!!!! Da fuglen kort efter flyver en halv minut omkring ser vi igen overgump/hale - samt meget lange vinger med svagere, lyse vingebånd end hos Almindelig Ryle. Fuglen meldes ud direkte på birdcall -men desværre: en optrækkende skyfront får en del Alm. Ryler samt den Hvidryggede og én af Dværgrylerne til at begive sig bort, og kl. 1730 må vi sende den triste mail: ikke længere tilstede.

Klaus Malling Olsen.

7. august 2000, 01.03