Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Nordjyllands Fugle 2011

Rørvig Fuglestation - hent rapporten for 2011 her





Nyheder

Indisk Gås og Sort Svane på den danske C-liste?

Artiklen er tilføjet af JSH fredag 11. juli 2003 kl. 13.05. Læst 7657 gange
Indisk Gås og Sort Svane på den danske C-liste?

Det seneste nummer af Fugle i felten (årgang 9 – nr. 3 juli 2003) har en artikel om C-arter i Europa. Som det kan ses af det omfattende skema i artiklen findes der i Danmark kun 6 ud af 31 europæiske C-arter. Flere står på spring, hvoraf Indisk Gås og Sort Svane sandsynligvis er de mest oplagte på nuværende tidspunkt. Inden der kigges nærmere på Indisk Gås og Sort Svanes status i Danmark bringes betegnelsen for kategori C.

I SU rapporter står følgende om kategori C:

Kategori C: Udsatte og undslupne arter som har etableret en fritlevende og selvsupplerende bestand, enten herhjemme eller i andre lande, f.eks. Nilgås og Fasan

Netfugl har kigget nærmere på forekomsten af Indisk Gås og Sort Svane i Danmark. Der er lavet en sammenstilling af fundene fra 1995 til og med juni 2003. Sammenstillingen er baseret på fund indtastet i DOFbasen.

Da DOFbasen endnu ikke er fuldstændig bør nedenstående oversigt tages som en vejledning. Forskellen i amternes brug af DOFbasen er meget variabel og det kan give en skævvridning af billedet.

Til sammenligning med Indisk Gås og Sort Svane vises tallene for Nilgås. I lighed med Sort Svane og Indisk Gås er antallet af observationer af Nilgås i DOFbasen begrænset, hvorfor Netfugl har suppleret med de Nilgåsobservationer, der findes i Netfugls database. Hovedparten af de danske observationer af Nilgås er dermed medtaget.

Det kan naturligvis diskuteres om det er reelt at sammenligne Nilgåsens forekomstmønster med forekomstmønstrene for Indisk Gås og Sort Svane. Netfugl er af den overbevisning, at hovedparten af de danske observationer af alle tre arter stammer fra fugle med oprindelse i Holland, hvorfor sammenligningen foretages.

Forekomstmønsteret ser, efter en grovsortering af gengangere, således ud:

 

Nilgås

 

Indisk Gås

 

Sort Svane

År

Antal obs

Antal fugle

 

Antal obs

Antal fugle

 

Antal obs

Antal fugle

1995

2 (1%)

3 (1%)

 

2 (2%)

2 (1%)

 

1 (2%)

2 (2%)

1996

2 (1%)

2 (1%)

 

4 (4%)

6 (3%)

 

3 (5%)

3 (3%)

1997

8 (5%)

11 (4%)

 

6 (6%)

6 (3%)

 

1 (2%)

1 (1%)

1998

7 (4%)

8 (3%)

 

10 (10%)

14 (8%)

 

5 (8%)

5 (6%)

1999

6 (4%)

8 (3%)

 

8 (8%)

18 (10%)

 

1 (2%)

1 (1%)

2000

31 (20%)

55 (21%)

 

21 (22%)

46 (26%)

 

9 (14%)

16 (18%)

2001

19 (12%)

32 (12%)

 

13 (14%)

15 (8%)

 

7 (11%)

12 (13%)

2002

50 (32%)

88 (34%)

 

16 (17%)

21 (12%)

 

18 (28%)

26 (29%)

2003

33 (21%)

50 (19%)

 

16 (17%)

49 (28%)

 

19 (30%)

23 (26%)

Totalt

158

257

 

96

177

 

64

89



Af tabellen ser det ud som om at alle tre arter er blevet mere talrige i de senere år. Dette understøttes af 2003-fund af flokke på 16 og 21 Indiske Gås samt 5 Sorte Svaner. Det hører dog med til historien, at der sandsynligvis mangler at bliver indtastet mange ældre fund i DOFbasen.

Opdelt i måneder ser ovenstående således ud:

 

Nilgås

 

Indisk Gås

 

Sort Svane

År

Antal obs

Antal fugle

 

Antal obs

Antal fugle

 

Antal obs

Antal fugle

Januar

4 (3%)

7 (3%)

 

6 (6%)

9 (5%)

 

8 (13%)

9 (10%)

Februar

1 (1%)

2 (1%)

 

3 (3%)

3 (2%)

 

9 (14%)

10 (11%)

Marts

15 (9%)

29 (11%)

 

5 (5%)

5 (3%)

 

6 (9%)

8 (9%)

April

39 (25%)

59 (23%)

 

8 (8%)

12 (7%)

 

9 (14%)

14 (16%)

Maj

46 (29%)

74 (29%)

 

15 (16%)

22 (12%)

 

6 (9%)

9 (10%)

Juni

21 (13%)

36 (14%)

 

18 (19%)

73 (41%)

 

4 (6%)

9 (10%)

Juli

10 (6%)

13 (5%)

 

6 (6%)

8 (5%)

 

4 (6%)

6 (7%)

August

8 (5%)

17 (7%)

 

7 (7%)

8 (5%)

 

5 (8%)

8 (9%)

September

2 (1%)

4 (2%)

 

13 (14%)

15 (8%)

 

4 (6%)

5 (6%)

Oktober

1 (1%)

1 (1%)

 

7 (7%)

11 (6%)

 

2 (3%)

2 (2%)

November

5 (3%)

5 (2%)

 

7 (7%)

10 (6%)

 

2 (3%)

2 (2%)

December

6 (4%)

10 (4%)

 

1 (1%)

1 (1%)

 

5 (8%)

7 (8%)

Totalt

158

257

 

96

177

 

64

89



Det er bemærkelsesværdigt, at det for alle tre arter gør sig gældende, at de er mest almindelige i forårs- samt sommermånederne, om end det ikke er ligeså tydeligt for Sort Svane som for de to andre arter.

En fordeling på lokaliteter i amter ser således ud (alle obs. medtaget – ingen gengangere frasorteret. Sammenstillingen er kun baseret på DOFbasen):

 

Nilgås

 

Indisk Gås

 

Sort Svane

Amt

Lok. pr. amt

Obs. pr. amt

 

Lok. pr. amt

Obs. pr. amt

 

Lok. pr. amt

Obs. pr. amt

KBH

0

0

 

0

0

 

4

8

Frederiksborg

2

4

 

1

1

 

2

2

Roskilde

1

1

 

0

0

 

3

3

Vestsjælland

1

1

 

3

3

 

1

1

Storstrøm

2

3

 

3

6

 

6

9

Bornholm

0

0

 

0

0

 

0

0

Fyn

2

3

 

1

1

 

1

1

Sønderjylland

15

34

 

15

40

 

8

11

Ribe

17

55

 

11

27

 

13

44

Vejle

3

4

 

0

0

 

0

0

Ringkøbing

25

200

 

12

153

 

18

37

Århus

14

73

 

3

4

 

7

15

Viborg

9

17

 

6

7

 

2

3

Nordjylland

6

7

 

2

4

 

3

3

Totalt

97

402

 

57

246

 

68

137



Tendenserne her peger i retning af at jo længere mod syd og vest et amt er lokaliseret, jo flere fund af de tre arter findes der. Alle tre arter er sparsomt repræsenteret i Frederiksborg og Roskilde amter, hvorimod de er ganske talrige i Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amter.

Men for at Sort Svane og Indisk Gås kan inkluderes på den danske C-liste kræves det at bestanden er selvsupplerende. Hvor mange par en bestand kræver for at være selvsupplerende er et godt spørgsmål, og Netfugl har modtaget følgende informationer vedrørende bestandene i Holland, Tyskland og Storbritannien.

Fra Holland, hvor arterne er på C listen, kan der berettes om følgende ynglepar af Sort Svane og Indisk Gås:

Sort Svane: 60 - 70 par (1998-2000)
Indisk Gås: 70 - 100 par (2000) (10 par i 1986-1993)

Netfugl har modtaget informationerne fra Michel Kleeman, der angiver følgende referencer som kilder til ovenstående tal:

SOVON Vogelonderzoek Nederland 2002. Atlas van de Nederlandse Broedvogels 1998-2000. - Nederlandse Fauna 5.
Nationaal Natuurhistorisch Museum Naturalis, KNNV Uitgeverij & European Invertebrate Survey- Nederland, Leiden.


At vi modtager fugle fra disse områder er allerede bevist. En Sort Svane fra Sneum Sluse 03.05.2003 aflæst med følgende ring bruxelles m-5233 stammede fra Belgien. Walter Roggeman skrev følgende på Eurobirdnet

Dear All,
The Black swan with Belgian ring M-5233, observed in Denmark and reported to the list some days ago, was ringed as a first winter bird on 11.03.2001 at Lixhe (prov. Liège), 50.45 N 05.40 E. This might be the first long distance recovery in Europe for the species and a reason to ring these exotic species anyhow...



Fra Tyskland, hvor arterne ikke er på den nationale C-liste, kan der berettes om følgende ynglepar af Sort Svane og Indisk Gås:

Sort Svane: >5, 1999
Indisk Gås: >5, 1999

Netfugl har modtaget informationerne fra Wilfried Knief, der angiver følgende reference som kilder til ovenstående tal:

Bauer et al. (2002): Rote Liste der Brutvögel Deutschlands. Berichte zum Vogelschutz 39: 13-60


Fra England, hvor arterne heller ikke er på den national C-liste, kan der berettes om følgende ynglepar af Sort Svane og Indisk Gås:

Sort Svane: 2 par 1999
Indisk Gås: op til 8 par 1999

Referencer:
British Birds 94 November 2001 518-522
British Birds 95 July 2002 345-348


Malcolm Ogilvie, der også er forfatter til øveste kilde supplerer i e-mail med følgende information:

Hello Morten

The following are estimates of the numbers occurring full-winged in the wild though some of the figures are not very up to date. The geese were censused by the Wildfowl and Wetlands Trust in 1991. There was a repeat census in 2001 but the figures have not yet been published. The figures for the other species, apart from Mandarin, relate to the last few years.

Black Swan: 1-5 pairs, plus maybe 20 or so singles.
Bar-headed Goose: Up to 100, though breeding is reported only occasionally.



Som supplerende information kan nævnes, at Sort Svane betragtes som C-art i følgende lande: Holland, Spanien og Indisk Gås betragtes som C-art i følgende lande: Holland, Spanien, Letland, Litauen.

I henhold til denne hollandske universitetsopgave Exoten in de Nederlandse avifauna fra juli 2003 (zipped PDF fil der bl.a. omhandler Nilgåsens skadelige påvirkninger) har Sort Svane ynglet i Holland siden 1978 og Indisk Gås siden 1980’erne. Ifølge opgaven ynglede Nilgåsen første gang i Holland i 1967. Nilgåsen er i opgavens bilag 3 klassificeret tilhørende bestandskategori 5, hvilket betyder at den aktuelle bestand er på mellem 1001 – 10.000 ynglepar. Til sammenligning er Sort Svane og Indisk Gås placeret i bestandskategori 3, hvilket er 11 – 100 ynglepar. Det gælder for alle 3 arter, at deres bestandsudvikling vurderes til at være en forøgelse mellem 34 – 100% i tidsrummet fra 1973-77 til 1998-2000.


Hvad siger Netfugls læsere?

Hører Sort Svane og Indisk Gås hjemme på den danske C-liste?

Kan Sort Svane og Indisk Gås betragtes som værende selvsupplerende i Holland?

Er det rimeligt at antage at fugle set i DK stammer fra Holland eller bør alle fund betragtes som undslupne fugle?

Der er utvivlsomt mange interessante problemstillinger og for at få en bedre belysning af Indisk Gås samt Sort Svanes forekomst i DK opfordrer Netfugl hermed alle til at indtaste deres observationer af disse arter i DOFbasen.

Tak til Henning Heldbjerg for hjælp med at udtrække relevante informationer fra DOFbasen samt naturligvis de mange faste bidragsydere.

Kommentarer:

Morten Møller Hansen skriver fredag 11. juli 2003 kl. 16.13
Hmm - jeg kan ikke li' tanken, at vi måske en dag får lov til at krydse Indisk Gås og Sort Svane før "rigtige arter" som Snegås og Eur. Flamingo.
Det tog alt for mange år før Rustand blev taget til nåde af "kryds'terne", og jeg synes altså, at Snegås+Flamingo burde presse sig mere på som x-kandidater, før vi tager hul på de mere eksotiske skabninger, der når vore breddegrader :-)


Lasse Braae skriver fredag 11. juli 2003 kl. 17.29
Statistik kan bruges til mange ting, men mede varsomhed. Min udlægning af analysen er, at den ikke nødvendigvis viser noget om de to arters forekomst, men kan lige så godt illustrere antallet af registreringer i DOF-basen. Hvornår kom basen "på nettet"? Hvorfor det underlige fald i antallet af Sorte Svaner fra juni til juli?

Med venlig hilsen
Lasse Braae



Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver fredag 11. juli 2003 kl. 21.49
Enig med Morten Møller Hansen. Det var påfaldende, at Snegås helt var udeladt af artiklen i FiF. Den art optræder med mindst samme lødighed som den Rødhalsede gås, der krydses med stor iver. Snegåsen optræder som en regulær trækfugl, i varierende antal og sommetider i hele små flokke i Margrethekog. Både hvide og blå fugle. Den må komme før Sort svane (som iøvrigt har forsøgt sig som ynglefugl, både på Ørbyhage ved Haderslev Fjords munding og i Bankel sø (ca 1990-91) Hvem fanden tog notits af det ?


Erhardt Ecklon skriver lørdag 12. juli 2003 kl. 11.24
og i Lillebælt:
Onsdag den 23/4 2003
Bågø, Vestermose, Noret, Egholm (11:00-17:00): Sort Svane 1 YP (På rede), [LBL]

Mvh Erhardt Ecklon


Troels M. Krogh skriver lørdag 12. juli 2003 kl. 11.32
Hej,

Jeg er helt enig med MMH. Også jeg undrede mig over at Snegåsen manglede, den må da stå først på listen over fugle der skal ændre status.
Hvad med Marmorand... (Når en Ensfarvet Stær åbenbart kan finde vej til det "kolde nord").
Masser af Nordamerikaner-ænder finder vej til Europa med Tyknæbbet Lappedykker! Men Hjelmskallesluger er altid fløjet ud af et bur???

Hilsen
Troels


Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver lørdag 12. juli 2003 kl. 13.17
Troels har en pointe med Marmoranden. Den optrådte næsten samtidig med Ensfarvet stær (Tilbud: Nu som trækfugl!!!), Iberisk Gransanger og Kohejre. Notorsiek standfugle fra det iberiske. Måske havde nogen glemt at lufte camperen ud i Malaga ?
Marmoranden ved Ribe virkede ikke mindre vild, end alle de andre. Kunne vi ikke snart so nogle kriterier for, hvor når en and uden ringe skal betragtes som vild ? Det kan vil ikke alene være et spørgsmål om, hvem der opdager den.


Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver lørdag 12. juli 2003 kl. 13.23
ps: Da Michael Bladt for mange år siden fandt en Hvidøjet and ved Haderslev, blev den omtalt i et af DOF-baldene med en selvfed kommentar fra redaktøren af "Siden Sidst" om at et nærvedliggende andehold "skæmmede iagttagelsen". Pointen: at der aldrig havde været holdt Hvidøjet and i det pågældende andehold, forstyrrede ikke nogen.
Hjelmskallesluger i Vadehavet er lige så spontan som Brilleand. Bevis det modsatte !


Michael Bonefeld Bladt skriver lørdag 12. juli 2003 kl. 16.04
Blot for god ordens skyld skal jeg da lige nævne at det ikke var undertegnede, men Carsten Olsen der opdagede den Hvidøjede And v. Haderslev i 92. At anden blev franskbrøds-testet uden at bide på, og at den ikke var fra den lokale andedam var vel blot nogle af punkterne inden den blev erklæret god, - men som du er inde på, Wilhelm, må der kunne findes kriterier for de enkelte arter der er til at have med at gøre.
Jeg mener også at Snegås og andre arter må komme før Sort Svane og Indisk Gås.

vh
Michael Bladt


Per Rasmussen skriver søndag 13. juli 2003 kl. 01.03
Helt enig Sort Svane og Indisk Gås har ikke ret meget at gøre på DK-listen. Men selvfølgelig giver det flere arter man kan krydse...
Også enig i at vi mangler kriterier til at vuderer om en art "er god nok" eller ej. En Amerikansk Pibeand kan krydse Atlanten, men ikke en Snegås, eller hva..?
Desuden mener jeg at der er et problem i at en art som Stor Hornugle stadig optræder som C-art. Selvfølgelig er det da en A-art! Arten har været væk nogen år pga. bortskydning, at den så indvandrer fra Tyskland, hvor den har fået hjælp med udsætning ændrer ikke ved det faktum at det er en dansk art der er genindvandret! Jeg tror ikke man vil høre mange protester ved at ændre Stor Hornugle's status, men nu er jeg jo selvfølgelig også uglemand, såe det...


Jens Søgaard Hansen skriver søndag 13. juli 2003 kl. 11.03
Hej,

Som jeg ser det, så kan man på ingen både overhovedet sammenligne Indisk Gås og Sort Svane med diverse potentielle kategori A arter som Flamingo, Snegås, Marmorand, Hjelmskallesluger etc.

Og at sætte et par arter mere på den danske C liste handler da hverken om at få lov til at krydse nogle flere arter eller hvilke arter der fortjener at komme først på den danske liste! Spørgsmålet er om de opfylder kravene og derved bør opfattes som C arter? Og det gør de vel?

At arter som Flamingo, Snegås, Marmorand, Hjelmskallesluger mfl. ikke er på den danske liste skyldes simpelthen at man ikke med bare nogenlunde sikkerhed kan sige at de er truffet under omstændigheder herhjemme som berettiger at de regnes for A arter. For C arter er de i hvert fald ikke! Fælles for at alle disse arter er at de er endog meget almindelige i diverse fuglehold og zoologiske haver over det meste af Europa. Men ikke nok med det så yngler de tilmed også i fangenskab og det er bevist adskillige gange at nogle af disse ungfugle til tider havner som fritflyvende individer i bl.a. Danmark!

Da det endnu ikke er bevist at nogen af disse arter virkelig er forekommet spontant herhjemme, så ville det også være yderst betænkeligt, hvis man bare sådan uden lige skulle tilføje dem på A listen. Hertil er usikkerheden simpelthen alt for stor! Måske er der virkelig tale om langdistance flyvere som har taget den lange tur til Danmark? men chancen for at de har en fortid bag tremmer er sandsynligvis langt større. Derfor er de ikke at regne som kategori A arter og bliver det næppe foreløbigt!

Og selvfølgelig skal Stor Hornugle fortsat regnes som kategori C art. For det er det den er og det vil den blive ved med at være, som de nuværende kategorier er defineret.

Med venlig hilsen Jens

(Som mener at Indisk Gås og Sort Svane skal på den danske C liste . . . fordi de opfylder kravene!)


Jacob Sterup skriver søndag 13. juli 2003 kl. 14.47
Der er nok en ret stor sandsynlighed for at der af og til optræder både Indiske Gæs og Sorte Svaner i Danmark, som stammer fra den forvildede bestand i primært Holland. Og gør de det, bør de selvfølgelig med på den danske C-liste. Men hvor mange drejer det sig om?

Nilgås og Amerikansk Skarveand optrådte stort set ikke i Danmark, hvis man går nogle år tilbage i tiden til før, de blev rigtigt almindelige i bl.a. Holland. Derimod har såvel Sort Svane som Indisk Gås forekommet regelmæssigt i DK i mange år. Det er da muligt, at der er blevet flere af dem på det seneste, men oplysningerne i DOFbasen (som først blev lanceret i 2002) er uegnede til at påvise dette. Svaner og gæs kan blive gamle, og det er min overbevisning, at det i høj grad er de samme Sorte Svaner og Indiske Gæs, der år efter år ses her i landet.

Indiske Gæs er trækfugle, som i høj grad følger Grågæssene på trækket. Måske kan nogle af de hollandske fugle slutte sig til skandinaviske Grågæs og følge dem nordpå. Men hvem kan vurdere, hvornår der er tale om en "Hollandsk" Indisk Gås, og hvornår det "bare" er en undsluppen eller en fra en "ikke selvsupplerende" bestand???

Sorte Svaner er i højere grad standfugle og derfor ikke så oplagte som strejfgæster fra den hollandske bestand. Det er dog muligt, at nogle kan slå følge med hollandske Knopsvaner på fældningstrækket, og dermed komme her til landet (en del hollandske Knopsvaner fælder i den sydvestlige del af DK). Men igen: Hvornår kan man afgøre, om der er tale om hollandske fugle eller blot undslupne?

Skal der blive tale om at inkludere Sort Svane og Indisk Gås på den danske C-liste, bør det ske på baggrund af en langt mere grundig dokumentation, end den Morten har fremlagt. Og kommer de med på C-listen, bliver det et helvede at skulle ud og krydse dem, for hvem tør påstå, at de har set et "spontant optrædende" individ blandt alle de undslupne fugle, der er i omløb?

Hvis man skal tale om kandídater til den danske C-liste, hvad så med Lille Alexanderparakit, der er på C-listen i bl.a. England, Holland, Belgien og Tyskland? Der ses af og til fugle her i landet, og det er vist en ret dyr papegøje at lukke ud...

Og hvad med Mandarinand? Også den er på C-listen i de samme lande som nævnt for parakitten samt f.eks. Norge og Finland! Og at denne art i høj grad kan strejfe om understreges af, at to fugle, der blev ringmærket i England, senere blev skudt i Rusland!

Med venlig hilsen
Jacob


Søren Pedersen Brinch skriver søndag 13. juli 2003 kl. 22.19
Ligemeget hvor meget man diskuterer problematikken: Spontan optrædende fugl vs undsluppen fangenskabsfugl findes der - bortset fra en ring om benet eller andre synlige tegn, der beviser et tidligere fangenskabsforhold - kun èn sandhed. Den kender kun fuglen!

Vi kan til dommedag diskutere indicier på om fuglen i sit "hjemland" er trækker eller standfugl etc. Dette beviser ingenting, hvad forekomster som Ensfarvet Stær, Klippeværling og andre meagstationære arter dokumenterer.

Ikke at vi ikke skal tage diskussionen -men den antager pseudokarakter. En fri fugl er en fri fugl - uanset sin fortid!
Om den er undsluppen, shipassisted, bridgeassisted eller
truckerassisted er jo egentlig tordnende ligegyldigt. DEN ER HER, DET GØR EN FORSKEL!

Fortsat god debat fra
Søren



David Brian Collinge skriver mandag 14. juli 2003 kl. 09.40
Papagøjerne (Monk parakeet, Lille Alexander parakeet) findes i storbyerne, og mig bekendt, ikke (specialt) udenfor i de pågældende lande. f.eks. der er bestand af Lille Alexander parakeet i Amersterdam, Leiden og Brussels, men er der noget inde i mellem? Jeg tror ikke på at de vil kunne spredes på de samme mode som vandfuglerne som startede dette tråd. Eller er der dokumenteret træk mellem disse bestand? Det kunne være interessente at kigge på deres DNA profiler for evidens for migration.


Troels M. Krogh skriver mandag 14. juli 2003 kl. 14.20
Hvid Stork!

Få danske A-fugle
Mange svenske C-fugle???

Hilsen
Troels


Henrik Møller Thomsen skriver onsdag 16. juli 2003 kl. 22.34
Til historien om Sort Svane hører også, at der fra slutningen af firserne var en flok ved Ulvedybet i Nordjylland, der da der var flest var på 10 fugle. Det viste sig, at de stammede fra en lokal burfugleavler, men de holdt stand i adskillige år, der er vist stadig en eller to fugle i omløb i Limfjorden. De forsøgte i øvrigt også at yngle en enkelt gang.


Bjarne Nielsen skriver torsdag 17. juli 2003 kl. 12.04
Det har i mange år irriteret mig grænseløst, at det er "forbudt" at krydse f.eks. en af alle de mange Snegæs, der årligt optræder (formodentlig) spontant i Vadehavsregionen, medens man til hver en tid kan krydse Rødhalsede gæs og Dværggæs, hvor spontaniteten er mindst lige så tvivlsom.
Jeg er tilbøjelig til at give Søren Pedersen Brinch ret i, at "en fri fugl er en fri fugl - uanset sin fortid".

Til Jens Søgarrd Hansen: giv mig bare et godt eksempel på, hvordan man skulle kunne bevise, at en fugl er spontan !! Det er simpelthen en umulighed med mindre selvfølgelig, at du kan følge den hele vejen fra sit hjemland til lille Danevang eller hvis du har den i hånden og den tilfældigvis er ringmærket ! Hvis dette ikke er tilfældet, stiller du et fuldstændig urealistisk krav.
Hvis man skal følge dit krav, så bliver der ikke mange af de hits, der ses hvert år, tilbage. Mig bekendt er det umuligt at bevise, at f.eks. Tophejren ved Tipperne er spontan. Hvordan vil du modbevise det, hvis jeg påstår, at der er tale om en undsluppen fangenskabsfugl ??? (og husk nu, at du taler om beviser og ikke formodninger !!)


Kenneth Rude Nielsen skriver torsdag 17. juli 2003 kl. 13.12
Der er øjensynligt mange der mener at Snegås burde inkluderes på den danske liste som kat. A/C art.

Netfugl vil gerne bringe en artikel som argumenterer for dette og ser frem til at måske en af de ivrige ovenstående fortalere i denne debat laver artiklen.

Netfugl opfordrer skribenten til at tage kontakt til Sverige, da det forlyder at arten har ynglet i landet 7-8 gange siden midten af 1970'erne.

Det er også vigtigt at tage kontakt til Norge, da det forlyder ca. 40 fugle blev udsat ved Ekeberg, Oslo i starten af 1970'erne og at de sidste efterkommer (1-3 par) af denne flok har ynglet indtil nu(?), samt at disse kat. D fugle sandsynligvis ses langs den jyske vestkyst på træk.

Netfugl kan hjælpe med hensyn til artens status i England, da Malcom Ogilvie tidligere skrev nedenstående til Netfugl:

The following are estimates of the numbers occurring full-winged in the wild though some of the figures are not very up to date. The geese were censused by the Wildfowl and Wetlands Trust in 1991. There was a repeat census in 2001 but the figures have not yet been published. The figures for the other species, apart from Mandarin, relate to the last few years.

Snow Goose: 200+, including scattered breeding pairs in south and east England and at one site in western Scotland.


Hermed et par informationer viderebragt. Nu mangler der bare en til at påtage sig opgaven.

På vegne af www.Netfugl.dk


Tommy Frandsen skriver fredag 25. juli 2003 kl. 17.15
Rustander KAT C art
Dette er taget fra birdguides.
14:09 25/07/03 Euro News: en optælling i nord Holland den 22/7, ved Eemmeer, gave ikke mindre end 228 Rustænder


Allan Haagensen skriver søndag 29. januar 2006 kl. 13.44
Og så er der lige Bøffeland, der også kan diskuteres.............


Claus Boe Tøndering skriver fredag 6. juni 2008 kl. 09.14
Nu er det vel passende at bringe denne tråd frem igen.

08:16 SUB tor gren rosenstærtf0801-03 indiskgåstf0800-10- dfalk bvip3 pirol2 gulir natgal siv dmåge karm3 rmk:23 roc*+13 40416608

21:48 SUB tor indisk gås negativ 10-20 skagen grenen (potentiel ny for dk) prins ingolf via lp via abk +4526120568




Nye kommentarer til denne nyhed er ikke muligt.




til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.048 sek.
til toppen