Feltbestemmelse af Ensfarvet Stær om foråret

Feltbestemmelse af Ensfarvet Stær om foråret

Foråret kan mageligt byde på store overraskelser. Som optakt til påsken og hvad deraf følger af feltaktivitet følger hermed en artikel omkring feltbestemmelse af Ensfarvet Stær.
Artiklen er baseret på studier af skind på Zoologisk Museum, København (over 300 Stær - heraf 175 fra om foråret, 15 Ensfarvet Stær), kombineret med feltstudier af Ensfarvet Stær i Spanien, Syditalien, Tunesien og Marokko. Tusinder af Stære er gennemset herhjemme - især efter "begivenhederne" i april 2002.

Kendetegn mellem Stær og Ensfarvet Stær

Feltbestemmelse af adulte fugle er egentlig ret uproblematisk, om end problemet er sjældent omtalt i litteraturen. Dette skyldes formentligt, at Ensfarvet Stær er standfugl i Sydeuropa og Nordafrika (enkelte fund udenfor området er dog kendt!), og at strejffund indtil videre ikke er offentliggjort fra de områder, hvor feltornitologens artikler normalt skrives, altså i Nord- og Vesteuropa.
Nedenfor følger en gennemgang af artskaraktererne. Det er naturligvis ikke umuligt, at Stær i ekstreme tilfælde kan have en karakter fra Ensfarvet Stær, men en kombination af flere karakterer må siges at være mere usandsynlig end en reel Ensfarvet Stær i Nordeuropa. Naturligvis må en iagttagelse udenfor udbredelsesområdet ledsages af alle karakterer!
Det skal fremhæves, at "afvigende Stære med ensfarvet stærekarakterer" er usædvanlige, og bør dokumenteres lige så grundigt som man ville gøre med en Ensfarvet Stær.



Kropsfjer:
Ensfarvet Stær har sort dragt, i 1. vinter højst med ganske få lyse prikker hyppigst på underhaledækfjerene, hvor de kan forekomme til alder af ca. 1 år. Disse pletter er altid små, og kan kun ses på ganske tæt hold - på enhver afstand virker fuglen blot sort. Underhaledækfjerene er sorte eller har højst meget smalle og utydelige, lyse prikker.
Stær har den sorte dragt overstrøet med lyse, ret store pletter, mindst på hoved, bryst og forryg (kan mangle på bryst og forryg om foråret). Pletterne, der ses tydeligt på afstand er gulbrune til hvidbeige. De kan hos nogle - især hanner - delvis afslides frem mod sommeren. Fugle set i juni har haft de mindste lyse pletter, men ikke nok til at forstyrre helhedsindtrykket af en grønglinsende lysprikket fugl. Selv de mindst tegnede fugle har brede, lyse trekantede pletter på underhaledækfjerene. Disse fjer er den del af dragten, der har de bredeste, lyse tegninger - dels bevares fjerene bedst her. Disse brede, lyse fjerspidser er en hovedkarakter, som Stær altid har.



Forlængede hoved- og brystfjer:
Ensfarvet Stær har stærkt forlængede og lange, strittende fjer i nakken og på brystet. De kan sammenlignes med en manke ala Bob Marleys dreadlocks. Strubefjerene er hos adult han lange (28-41 mm.), men hos 2k hanner er de lidt kortere (24-28 mm), og de overlapper her let med Stærens. Hos hunner er de 17-27 mm.
Stær har 20-26 mm. forlængede strubefjer., længst hos hannen (L. Svensson 1992. Identification guide to European Passerines).

Metalglans:
Ensfarvet Stær har en olieret, lidt fedtet metalglans, der for det meste er purpur, men på brystsider og skuldre ofte med blågrønt anstrøg - tydeligt i sollys, og grønnest i lav medsol. Indtrykket af olie på vand er blevet nævnt for at beskrive artens lidt dæmpede metalglans. Bemærk dog, at glansen kan være ret tydelig i visse belysninger - og at karakterer som metalglansens intensitet ved al feltbestemmelse er af mindre vigtighed end mere konkrete dragtdetaljer.
Stær har kraftigere purpur til rent grøn (flaskegrøn) metalglans, som hos Ensfarvet Stær grønnest på brystsider og skuldre. Dragten virker klart mere glinsende end hos Ensfarvet Stær, og selv på afstand chancerer den tydeligt grønligt i medsol. Den grønne farve er altid mere intens end Ensfarvet Stærs.



Dæk- og svingfjer:
Ensfarvet Stær har ensartet mørke dæk- og svingfjer, der helt mangler tydeligt lyse rande. Fjerpartierne fremstår derfor som ensartet mørke - højst har de yderste 4 håndsvingfjer meget smalle lyse kanter (under 0.5 mm), der dog aftager fra yderste til fjerdeyderste håndsvingfjer. De ses kun meget tæt på.
Stær har på såvel store dækfjer som svingfjer brede, brune til lysebrune kanter - hos en minoritet hvidlige. Randene er jævnt brede på alle dæk- og svingfjer, og medvirker til en tydelig kontrast mellem vinger og krop. På såvel skind som ved hundredvis af fugle i felten har kendetegnet været påfaldende, og konstant. Det overlapper næppe med Ensfarvet Stær! Kendetegnene er ikke før specificeret i litteraturen, måske fordi de i virkeligheden er meget åbenlyse.
På Internettet findes ganske få stære med smallere lyse rande på svingfjerene end her beskrevet.
Både Stær og Ensfarvet Stær har lysere yderdel af tertiærernes baser. Hos Stær kontrasterer de ikke tydeligt, da dragten er temmelig mønstret, mens de hos Ensfarvet Stær står tydeligt frem som den eneste afvigende, lyse del af dragten.



Undervinge:
Ensfarvet Stær har sorte utegnede undervingedækfjer, der er i god kontrast til lysere svingfjer, der igen har mørke spidser. Dette giver i flugten en tydeligt tofarvet undervinge.
Stær har gråbrune undervingedækfjer med lyse kanter, af nogenlunde samme farve som svingfjerene, der har mørke spidser. Højst kan armhulerne være lidt mørkere. I medlys virker undervingen helt ensartet gråbrun, noget lysere end kroppen, men i modlys fornemmes en gennemskinnelighed af svingfjerene, der kan medvirke til en tofarvet undervinge. Denne ses som regel kun på fotos.



Næb:
Begge arter har identiske mål hvad gælder næbbets længde og højde ved basis, se f.eks. målserier i Cramp and Perrins. Ensfarvet Stær synes dog ofte at have lidt bredere næb midt på, da næbbet generelt har mere buet overnæb end Stær. Lars Svensson (i mail) kalder det for beostær-agtigt, hvilket er en lettere overdrivelse, men dog antyder en anden næbform, lidt mere rosenstæreagtig. Et nærmere check af flere fotos af Ensfarvet Stær viser, at det kun er nogle der har dette lidt bredere næb - mange er helt som Stære.
Stær han har gult næb med blålig basis. Dette gælder også Ensfarvet Stær, der dog hyppigere har lidt klarere farvet næb - citrongult med lyseblå basis.

Ben:
Ensfarvet Stær har lyserøde til rosa ben, ofte skrigende farvet som balontyggegummi type Hubba Bubba - det ses på de fleste fotos af arten.
Stær har lidt svagere lyserøde ben, ofte med et let gråstik. De står ikke så skrigende frem som hos Ensfarvet Stær, bortset fra hos enkelte hanner.

Hybrider:
Det ser ud til at Stær og Ensfarvet Stær er svære at få til at yngle sammen. Hybrider er kendt fra fangenskab i England, publiceret i Birding World. Disse har svagere lyse pletter end Stær, men fortsat tendenser til lyskantede store dækfjer og svingfjer samt lyse V markeringer på underhaledækfjerene.

Dette er blot en kort gennemgang af de vigtigste karakterer til adskillelse af Stær og Ensfarvet Stær. Der kan ses yderligere fotos af Stær og Ensfarvet Stær på Netfugl her, heriblandt fotos af sidste års fugl fra Tane Sø i Vestjylland. Læs artiklen igennem og dan dig din egen mening om netop denne fugl - den er under behandling af SU.