Zwolle - verdens største fuglemarked?

Zwolle - verdens største fuglemarked?

I weekenden blev det halvårlige fuglemarked i Zwolle, Holland afholdt. Markedet er muligvis verdens største køb og salg marked for fangenskabfugle. Markedet afholdes i Ijselhalle og titusindvis af fugle kan handles. De mange fugle tiltrækker fuglefolk fra det meste af Europa. Italiensk, tysk, dansk, fransk og flamsk er nogle af fremmedsprogene, som høres blandt udstillerne og publikum. Selv var jeg med en fyldt bus fra Danmark og dermed én af måske ca. 75 danskere i hallen.

Markedet åbner ved 7-8 tiden om morgenen for udstillerne og det almindelige publikum lukkes ind kl. 10. Danskerne, som næsten alle er købere og derfor burde komme ind som almindeligt publikum, har dog for lang tid siden erfaret, at det gælder om at komme ind sammen med udstillerne, hvorfor de altid står klar til at ”snyde” sig ind med sælgerne. De "sjove" fugle handles gerne først, hvorfor "først til mølle" princippet i høj grad er gældende. Denne tur var ingen undtagelse.

På markedet handles praktisk taget alt og weekendens marked holdte stilen. I forhold til tidligere besøg var der på weekendens marked min. 9 ugler og 5 rovfugle til salg. Det har jeg aldrig set tidligere. Til gengæld var der meget få vadefugle til salg. Faktisk kun 2 viber (Blacksmith Lapwing Vanellus armatus). Ænder, gæs og hønsefugle handles ikke på markedet. Jeg ved ikke hvorfor.

I mine øjne var markedet lidt kedeligt, de arter jeg eftersøgte var næsten ikke til stede, hvilke sådan set var udmærket. Det tyder på at importstoppet fra Kina er virksomt. Til gengæld var der overraskende mange fugle fra Syd- og Mellemamerika. Disse er kommet til Europa via Tropicfauna på Roskildevej i København. Honningsugere, tukaner og tangarer fandtes i flere arter. I det hele taget er den nye ejer af Tropicfauna en interessant medspiller i importen af fugle til Europa. En tidligere sending fra Afrika indeholdte mange spændende fugle, der ikke var set længe i europæiske bure.

Men hvad kunne så erhverves? Europæiske fugle er blevet mere almindelige i de senere år, hvilket måske hænger sammen med, at det er blevet mere besværligt at importere fugle langvejs fra. Hvor disse europæiske arter kommer fra er et godt spørgsmål. Om de er hentet i haven eller uden for Europa vides ikke, hvorfor man nok bør lade tvivlen komme folk til gode. Af "europæerne" sås følgende: Jernspurv (2), Rørspurv (1), Gulspurv (under 10), Gråspurv (5-10 og i flere mutationer), Sangdrossel (5-10 og i flere mutationer), Slørugle (3, hvoraf de 2 var hvidbrystede), Kirkeugle (1), Tårnfalk (5), Kernebider (3), Dompap (trecifret antal og i mange mutationer), Gråsisken (trecifret antal og i mange mutationer), Grønirisk (to/trecifret antal), Grønsisken (trecifret antal), Stillits (trecifret antal), Hvid Vipstjert (2), Bjergvipstjert (4), Kvækerfinke (10-20), Bogfinke (min. 20), Lille Korsnæb (10-20), Turteldue (min. 4), Huldue (min. 4), Namaquadue (min. 10), Solsort (min. 2 hvoraf den ene var en mutation), Broget Fluesnapper (2), Ørkendompap (min. 3) og Ørkenfinke (10-20).

Generelt var der ikke noget usædvanligt i ovennævnte, det skulle da lige være, at nogle af arterne efter min mening var forholdsvis fåtallige. Generelt for europæiske fugle handlet i Holland, så er de fastringede. Det gjorde sig også gældende for de fleste som jeg så. Begge de Brogede Fluesnappere og i hvert fald den ene Hvide Vipstjert var også med fast ring. Uglerne og Tårnfalkene ligeså (dem jeg tjekkede). Hollænderne er gode til at mærke deres fugle med en fast ring, således at tvivlen om fuglens herkomst næsten minimeres. For uindviede er en fast ring en helstøbt ring som påsættes fuglen, mens den endnu ligger i reden. Ringen er lukket, hvorfor den burde være umulig at fjerne. Fastringing kan næppe ske på fugle, der har forladt reden med mindre at de enkelte tæer brækkes. Vedvarende rygter siger, at fastringing sker på voksne fugle, men jeg har aldrig mødt nogen, der har kendskab til fænomenet, hvorfor det nok bare er rygter.

Fugle uden fast ring er mindre eftertragtede og derfor er prisen også derefter. Fra markedet kan nævnes prisen på Lille Korsnæb. Korsnæbbene yngler villigt i bl.a. tyske bure, hvorfor fastringede fugle er almindelige. Lille Korsnæb uden ring kostede 40 Euro parret, hvor fastringede par kostede op til 120 Euro. De billige var dog hurtigt væk. Trods en ynkelig fjerdragt blev én Hvid Vipstjert og det ene par Bjergvipstjert også solgt i løbet af dagen.

Af andre interessante arter var 6 små ugler kaldet Willies Pygmy Owl. To stande havde dem til salg. Den ene til en pris af 875 Euro. For den pris fik man en ugle, der med lethed kunne gemmes i en dåseøl! En af mine yndlinge var til salg i store mængder. Ca. 50 Rødkappede Halemejser Aegithalos concinnus var til salg. Arten er utrolig sød, men utrolig svær at holde liv i. De falder ned for et godt ord og er helt klart en art, som ikke er egnet til et liv bag tremmer (hermed ikke sagt at andre er det). Arten er asiat og findes i flere racer. Og når jeg nu er ved asiaterne, så var antallet af Niltava-fluesnappere imponerende. Jeg har aldrig tidligere set så mange. I lighed med Rødkappet Halemejse blev de solgt hos flere forhandlere, hvilket er en god indikation for en stor import. En Langhalet Tornskade Lanius schach overraskede mig. Jeg har aldrig tidligere truffet den i bur og dens forekomst er ganske interessant, da Sverige og England har haft deres første fund inden for de senere år. De giver næsten associationer til Blå Nattergal Luscinia cyana. Et engelsk og spansk fund faldt også sammen med en større europæisk import, uden at det naturligvis beviser noget. Det skal dog anføres, at tornskaden næsten var haleløs. Østlige rødstjerter var også til salg flere steder. Daurian Redstart Phoenicurus auroreus var der flere af og jeg tror desværre også at Hvidkronet Rødstjert Phoenicurus erythhrogaster var til salg. Engværling Emberiza cioides og Gulstrubet Værling Emberiza elegans var de eneste værlinger fra den kant. Af begge var der ca. 10 stk.

Fire rosenfinkearter var også til salg. Hvidbrynet Rosenfinke Carpodacus thura, Rosendompap Carpodacus roseus, Langhalet Rosenfinke Uragus sibiricus og Båndrosenfinke Carpodacus trifasciatus var alle til salg, men kun i få eksemplarer. Importstoppet virker på disse arter og prisen er derfor også 4-5 doblet i de senere år. Sidste Carpodacus-art var Mexicansk Husfinke Carpodacus mexicanus, men den har været i fangenskab i mange år og stammer fra en helt anden verdensdel. Et andet eksempel på prisernes stigning opleves hos Solfugl Leiothrix lutea. Tidligere kostede den 100 kr. stykket. Nu er prisen omkring 125 Euro stykket.

Kernebiderne var også godt repræsenteret. Jeg må indrømme, at jeg ikke tjekkede dem specielt godt. Både Kinesisk Kernebider Eophona migratoria og Japansk Kernebider Eophona personata kunne have været til stede. En af de to var der i hvert fald. Collared Grosbeak Mycerobas affinis og Black-and-Yellow Grosbeak Mycerobas icteroides kunne have været der. En af dem var der og ligeså var White-winged Grosbeak Mycerobas carnipes. Kernebidere fra en anden verdensdel var også repræsenteret. Blue-black Grosbeak Cyanocompsa cyanoides har jeg ikke set siden min tid i Mellemamerika og de var dermed et kært gensyn, selvom de var i bur og i en ynkelig tilstand. Tropicfauna har dem hjemme til 1.500 kr. parret og trods tilstanden blev enkelte solgt.

Dompapperne var også talrige. Brun Dompap Pyrrhula nipalensis var fåtallig og ligeledes var Blå Dompap. Sidstnævnte er en østlig race (P. p. cineracea) af vores hjemlige Dompap. Arten er stærkt efterspurgt i Tyskland og de forsvandt også hurtigt. Maskedompap Pyrrhula erythaca var som vanligt almindelig og er måske resterne fra en kæmpeimport foretaget for nogle år siden.

Asiatiske drosler var meget fåtalligt repræsenteret. Sortbrystet Drossel Turdus dissimilis var til salg og et enkelt par af noget som kunne være Chest-nutcapped Thush Zoothera interpres sås også. Bulbuler og bladfugle fandtes også uden at det var noget jeg beskæftigede mig indgående med. Sidste af de, i mine øjne, sjovere arter var Nicobardue Caloenas nicobarica.

Nicobarduen er for øvrigt en af mange CITES fugle som handles på et sådan marked. Lille Soldaterara Ara militaris, Kapuzinersisken Carduelis cucullata, Goffins Kakadue Cacatua goffini og Hornparakit Eunymphicus cornutus er blot nogle af de Liste I fugle, som kunne købes. Kapuzinersisken er en af de arter, som avles i stor stil i bur. Der var nok 50 til salg og minimum 7 af disse er nu i DK. Pris ca. 100 Euro pr. par. Der findes ca. 170 fuglearter på CITES Liste I. Om Liste I fugle kan følgende citeres fra CITES hjemmeside: ”Appendix I includes species threatened with extinction. Trade in specimens of these species is permitted only in exceptional circumstances”. Dette gælder vist kun når vilde fugle indfanges.

Desværre sælges der også mange krydsninger, hvilket kan give hovedbrud når en identifikation skal foretages. Sælgerne er dog meget villige til at indrømme, at det er krydsninger, som de sælger. Hvorfor disse krydsninger laves er et godt spørgsmål. For nogle arters vedkommende er det ønsket om at skabe en farverig fugl med en flot sang som driver værket. Stillits og Kanariefugl er ofte indblandet i sådanne krydsninger. Andre krydsninger skyldes at nærtbeslægtede fugle holdes sammen. Lonchura-arter er fx ikke blege for at vælge en mage med en anden genetisk profil.

Markedets dyreste fugl var muligvis en koboltblå Barnardi Parakit. I bussen hjem fik jeg at vide, at mutationen først kom på markedet for ca. to år siden og dengang til en pris på ca. 100-150.000 kr parret! Så er den vist betalt. Hornparakitten og Lille Soldaterara er dog også mulige elementer til titlen som markedets dyreste. Skulle nogen få lyst til at avle fugle i den prisklasse, så vil en lyserød Undulat sandsynligvis kunne indbringe et syvcifret beløb.

Alle ovennævnte fugle udgør kun en mindre del af det samlede marked. Kanarier, dværgpapegøjer, Lonchura-arter og diverse Australske parakitter udgør nok den væsentligste del af markedet. De afrikanske astrilder, som traditionelt ses i store mængder, var forholdsvis fraværende på denne udstilling.

I forhold til mit sidste besøg i Zwolle var der sket meget. På mit sidste besøg sås mange farvefinker (de amerikanske Passerina-arter) og Rosenbrystet Kernebider Pheucticus ludovicianus, men disse var væk. De Rødvingede Braksvaler var også forsvundet, men sælgeren havde fortsat sine Blacksmith Lapwing samt flere forskellige arter af rikser til salg!

Næste store hollandske fuglemarked er i Meppeln den 20. marts. Mange af ovenstående arter vil nok kunne findes der igen, hvorimod det næste marked i Zwolle den 18. september sikkert vil kunne vise elementer af ”efterårskollektionen”.

Billeder fra udstillingen i februar 2002 kan ses her.