Nyhedsbrev fra SU

I weekenden 30-31. juli afholdte Sjældenhedsudvalget (SU) fællesmøde på Blåvand Fuglestation. Der blev arbejdet med beskrivelser, diskussioner og fotos til ud på de små timer, og der var kun begrænset tid til aktiviteter i felten.

Afslutningen af sagerne fra 2015 havde stor prioritet, da deadline for årets SU-rapport i Fugleåret nærmer sig hastigt. Mange indsendere havde fulgt opfordringen fra sidste nyhedsbrev om at indsende de manglende beskrivelser. Tusind tak for det. Vi ser nu frem til at læse og behandle samtlige fund fra 2016 og vil hermed opfordre alle til at sende deres observationer fra første halvår ind. Send gerne beskrivelser og øvrig dokumentation ind selv om det ikke er dig der er finderen, eller selv om der er mange fotos af arten på DOFbasen. At arten er godt dokumenteret i DOFbasen er ikke lig med automatisk SU-godkendelse og indtrædelse på den danske liste.



Forude venter efteråret, hvor vi alle håber på møder med spændende havfugle, sibiriske småfugle i krattene, amerikanske vadefugle og gode sager fra Centralasien. Det kræver tid i felten, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få del i kagen af spændende oplevelser med sjældne fugle i efteråret. Tid der vil gå fra, hvis man skal sidde ved skrivebordet i stedet. Vær derfor godt forberedt til efterårets oplevelser ved at følge denne opfordring fra SU: Få ryddet op i skrivearbejdet og bliv klar til felten!

Jagtfalk
På mødet fik vi dannet os et overblik over sidste efterårs og vinterens forekomst af jagtfalk ved at sammenstille datoer, billeder, kommentarer og ved at indtegne dem på kort. Oplagte gengangere blev sammenstillet og resultatet endte med, at 13 forskellige fund af arten i 2015 blev godkendt. Flere fugle blev set på flere forskellige lokaliteter. Der er dermed tale om den største forekomst herhjemme nogensinde.

Lille canadagås
Taksonomien vedrørende canadagås er blevet revideret, og arten er nu opdelt i to arter: stor canadagås og lille canadagås. Begge arter indeholder flere racer. Det bliver interessant at få dannet et overblik over forekomsten i Danmark, hvorfor SU fortsat opfordrer alle til at indsende dokumentation af danske fund af lille canadagås. Lille canadagås er nu blevet godkendt i kategori A i Storbritannien, Irland, Holland og Finland. Det finske fund og kategorisering skyldes et individ, som med sikkerhed kan spores til Holland, hvor fuglen blev godkendt i kategori A. Den usikre status i Danmark kan måske ændre sig og udover opfordringen til at indsende ældre fund, vil SU opfordre til, at alle fremtidige fund bliver dokumenteret så grundigt som muligt og naturligvis indsendes til behandling.

Islandske gråsiskener eller hvidsiskener på Færøerne?
SU har gennem tiden modtaget en del beskrivelser af hvidsiskener fra Færøerne med billeddokumentation. Bestemmelsen af disse er yderst problematisk, da man på Island ikke har klarhed over bestemmelse af islandske gråsiskener, hvoraf mange ligner hvidsisken meget. Af samme grund er samtlige sager fra Færøerne foreløbigt henlagt, men SU opfordrer til, at mistænkte hvidsiskener fra Færøerne fortsat indsendes med så grundig dokumentation som muligt. Forhåbentlig kan man i fremtiden behandle alle gamle sager på baggrund af større viden. Et glimrende sted, hvor problematikken er dokumenteret af billeder, og hvor der, i øvrigt, vises fremragende billeder af øvrige gråsiskener og hvidsiskener kan ses her.

Hvidskægget sanger
Der er godkendt tre fund af hvidskægget sanger fra 2015. Eftersom der taksonomisk ikke officielt er taget stilling til dette kompleks, godkender SU foreløbig blot fundene som hvidskægget sanger. Vi håber på at der snart bliver kastet mere lys over arts- såvel som racetilhørsforhold. Igen skal lyde en opfordring til at indsende så grundige beskrivelser som muligt af undersidens farver, skægstribens udseende, haletegning, stemme samt at fotodokumentere karaktererne så grundigt som muligt. Desuden er, stemmeoptagelser meget vigtige i denne henseende.

Første danske ynglefund af citronvipstjert
6. juni – 10. juli 2015 opholdte der sig en hun citronvipstjert ved Keldsnor på Langeland. Den etablerede sig som ynglefugl med en gul vipstjert han. Fuglene blev overvåget grundigt og gennem de sidste ti dage af juni sås begge forældrefugle flyve til redestedet med føde og flyve væk igen derfra med ekskrementsække. 30. juni sås en ungfugl, som blev fodret af både citronvipstjerten og den gule vipstjert ved redestedet. Derfor har SU valgt at godkende ungfuglen som en hybrid mellem de to arter på trods af, at åbenlyse hybridkarakterer ikke var synlige på de medsendte billeder.

Hjelmskallesluger
Der har været et behov for at få et overblik over karakterer, der underbygger en alders- og kønsbestemmelse af hjelmskallesluger. Enkelte af de danske fund er køns- og aldersbestemt forkert i felten, og Knud Pedersen præsenterede en grundig gennemgang af relevante karakterer. Der er ingen tvivl om, at de fleste fund i Danmark stammer fra fangenskab. Dette bakkes op af, at flere har haft burfugleringe om benene. Imidlertid er det ikke umuligt, at en opgradering af artens status til kategori A kan ske. Arten er for relativt nylig tilføjet til den britiske A-liste, ligesom arten også er blevet godkendt i kategori A i Irland, på Island, Acorerne og i Spanien (de Kanariske Øer), idet man vurderer fuglene som reelle trækgæster. I USA har optællinger af vandfugle også dokumenteret en stigning i antallene af rastende fugle, hvilket bl.a. blev brugt i grundlaget for at tilføje arten på den britiske A-liste. En vurdering af tidligere og fremtidige fund vil i hvert tilfælde komme an på den enkelte fugl og de specifikke fundomstændigheder.


Arbejdsgrupper
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med atlantisk/scopolis skråpe og sætte fokus på karakterer og mindstekrav til bestemmelse af disse. Desuden skal gruppen sætte fokus på mindstekrav til godkendelse af skråstregsfugle. ”Kuhls” har været et problembarn i mange år. Både i felten og ved SU’s skrivebord. Har kravene været for høje, eller har der været en forkert opfattelse i felten om, hvor let det er at bestemme ”kuhls”? En anden arbejdsgruppe skal gå i dybden med bestemmelse af eleonorafalk. Eleonorafalk har også afstedkommet diskussioner om, hvor mindstekravet skal sættes, men der er også et behov for at belyse sikre karakterer. Endelig blev en arbejdsgruppe nedsat til at kigge på variation hos amerikansk sortterne og sortterne. Arbejdsgruppernes resultater vil blive præsenteret for SU på et arbejdsmøde i foråret 2017.