Har du set en syg frø?

Har du set en syg frø ? Forskning har brug for hjælp fra fuglekiggere!

Man er for nylig blevet opmærksom på, at 2 sygdomme, der inficerer padder, er udbredt i EU. Det vides endnu ikke, om det har nogen effekt på den danske natur. Nu beder Veterinærinstituttet natur-interesserede, som færdes der, hvor padderne lever, om at holde øjnene åbne og rapportere og indsende mistænkelige døde padder (frøer, tudser og salamandre).

I de senere år er forskere internationalt blevet opmærksomme på en ny alarmerende grund til, at padder går tilbage verden over: Infektionssygdomme. Det er især i Sydamerika, Mellemamerika og Australien, at man har påvist, hvordan padder pludselig er forsvundet på grund af sygdom. Man har identificeret to hovedsyndere i denne sørgelige historie, nemlig en svamp og et virus. De tekniske navne er henholdsvis Batrachochytrium dendrobatidis og ranavirus. De har begge vist sig at kunne inficere mange forskellige arter af padder og slå dem ihjel på rekordtid. Det er dog langt fra altid, at en infektion er sygdomsfremkaldende eller dødelig. Dette afhænger af hvilken stamme af svamp eller virus, der inficerer, og i hvilket miljø det foregår.

Man er fornylig blevet opmærksom på, at både svamp og virus nu er vidt udbredt i Europa. Det er endnu helt uvist, hvilke konsekvenser dette kan få for de europæiske og danske padder. Måske vil sygdommene slet ingen betydning have på vores breddegrader. Svampen er registreret i danmark første gang for 2 år siden mens ranavirus endnu ikke er påvist på.

Forskere på Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet leder et Europæisk projekt (RANA) der omhandler netop dette emne og de beder nu danske naturinteresserede om at holde et vågent øje med padderne, der hvor man færdes. Undersøgelsen løber frem til slutningen af September 2008 og hvis man i dette tidsrum finder døde padder, er det muligt at indberette det i et spørgeskema på hjemmesiden www.ranavirus.net under ”survey”. Det er naturligvis kun dyr, som kan være døde af en af de to sygdomme der har interesse. Det betyder, at fx. padder, som katten har slået ihjel, er udtørret i kælderskakten eller blevet kørt ned af biler IKKE har interesse. Det kan derimod være af stor betydning hvis man finder døde padder ude i naturen uden umiddelbart at kunne se, hvorfor de er døde.Den type observationer vil forskerne meget gerne have oplysninger om og prøver fra.

Det er ikke farligt at indsamle en død padde, også selv om den skulle være død af en af sygdommene – de kan ikke ramme mennesker. Man kan fx. indsamle en død frø med en pose på samme vis, som hundeejere opsamler deres hunds efterladenskaber. Før de indsendes til Veterinærinstituttet, er det vigtigt at få udfyldt spørgeskemaet på hjemmesiden og holde de døde dyr i fryseren, indtil man kontaktes af forskerne (indenfor en uge cirka).

Giv forskerne og padderne en hånd med at holde øjnene åbne og indsamle relevant materiale – din indsats kan få stor betydning! Det understreges, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til bekymring i forhold til disse sygdomme herhjemme. Det eneste, man i øvrigt kan gøre for padderne, er at hjælpe til at bibeholde den natur de lever i og undlade at fange og flytte dem fra de steder, hvor de naturligt findes.

Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden www.ranavirus.net eller ved kontakt til :

Ellen Ariel, DTU Veterinærinstituttet i Århus
Telefon : 7234 6869, mobil 4088 4778 eller mail eari@vet.dtu.dk

Jos Kielgast, Københavns Universitet
Telefon +41 0762849391 (Schweiss) eller mail jkielgast@snm.ku.dk