Havesangere med mystisk sang

Somme tider synger havesangere så mærkværdigt, at man skal se fuglen for at finde ud af, hvad det er, man har hørt. I mange år har den tyske biolog Goetz Rheinwald og jeg indsamlet optagelser af disse mystiske havesangere. I øjeblikket har vi optagelser af 31 fugle: 16 fra Tyskland, 2 fra Holland, 1 fra Schweiz, 6 fra Danmark, 5 fra Sverige og 3 fra Finland. Brudstykker af disse fugles sang kan høres på: http://www.ginster-verlag.de/Raetselsaenger.html. På samme hjemmeside kan man også downloade en helt ny artikel om de mystiske havesangere. Artiklen er på tysk, men har et engelsk resumé.

Tretten af de 31 fugle (kategori a og b på ovennævnte hjemmeside) sang på næsten samme måde. Sangen bestod af meget korte elementer i et bølgende forløb med en hastighed på 10-15 elementer pr. sekund. Det bølgende forløb findes også i normal havesanger-sang. Tre af de danske fugle sang på denne måde (fuglene fra Viborg, Kimmerslev og Fussingø - hør dem på ovennævnte hjemmeside). Nogle af havesangerne blev optaget i flere år, bl.a. fuglen i Fussingø 1987-1988 og en fugl fra Christiansø 2008-2009.

De mystiske havesangere er fundet i et ret smalt område fra Sverige-Finland i nord gennem Danmark til Sydtyskland og Schweiz.


Hvorfor synger havesangere sådanne afvigende sange? Der er foreslået tre forskellige hypoteser til forklaring af fænomenet. Den efter min mening mest sandsynlige forklaring er, at de pågældende fugle er klækket så sent på sæsonen, at de voksne havesangere er holdt op med at synge. Hvis havesangere skal lære deres sang som „børn", vil de for sent klækkede kun have mulighed for at synge en „medfødt, skrabet model" af en havesanger-sang. Det er den type sang, som 10 af de 31 fugle synger. De andre varianter, som kan høres på hjemmesiden, kunne stamme fra fugle, som har haft lejlighed til at lytte lidt mere til artsfæller. Hvis hypotesen er rigtig, skulle vi forvente, at man især ville finde de mystiske sangere i områder med en kort ynglesæson, dvs. mod nord og i bjergområder. Et problem med denne hypotese er imidlertid, at vi ikke ved, hvornår havesangere lærer at synge.

En anden hypotese bygger på, at man i nogle tilfælde har forsøgt at få de mystiske havesangere til at reagere på afspilning af havesangersang. Fuglene reagerede imidlertid ikke. Derfor antog man, at de måtte være døve. Altså skulle havesangere med abnorm sang være døve. Det ville naturligvis forklare, at de ikke kunne lære sang fra artsfæller. Problemerne med denne hypose er, at fugle, som i eksperimenter er blevet opereret døve, synger meget diffuse sangelementer. De mystisk havesangere synger derimod veldefinerede elementer.

Den tredje hypotese har sammenhæng med den geografiske udbredelse af de mystiske havesangere. Man foreslår, at to genetisk forskellige bestande af havesangere mødes i zonen med de mystiske havesangere, og at disse fugle er „hybrider" mellem havesangere fra de to bestande. Hvorfor „hybriderne" skulle synge abnormt, vides ikke, men man har foreslået, at det kunne skyldes, at „hybriderne" af en eller anden grund bliver døve. Imidlertid er der - så vidt vides - ikke påvist to genetisk forskellige bestande af havesanger med en blandingszone, som følger de mystiske havesangeres udbredelse.

Konklusionen er altså, at vi ikke kender årsagen til havesangernes afvigende sang.

Derfor efterlyser vi flere observationer og flere optagelser.

1) Har du hørt fugle med denne type sang, vil vi meget gerne have oplysning om observationer og kopier af optagelser, hvis sådanne eksisterer.

2) Hvis du i de kommende sæsoner støder på sådanne fugle, vil vi gerne vide, hvor og hvornår de er observeret, og naturligvis vil vi meget gerne have en optagelse af fuglen. Optageudstyret er ligegyldigt, men prøv at komme så tæt på fuglen som muligt, så sangen ikke forvrænges af vegetation m.v.

3) Hvis du skulle møde en abnormt syngende havesanger, ville det være meget interessant, hvis du kunne afprøve, om den er døv. En mulig metode er at afspille alarmkald fra havesanger. Kontakt mig, hvis du mangler en optagelse af dette kald.

4) Hvis det er muligt, vil vi gerne vide, om fuglen har held til at tiltrække en mage og få afkom.

5) Det ville naturligvis også være fint at få ringmærket fuglen, så den kan genkendes, hvis den skulle dukke op igen de følgende år.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere, eller hvis du kan hjælpe med oplysninger.

Poul Hansen
Naturhistorisk Museum
8000 Århus C
Tlf. 89 333 786 / 20 28 37 71
Email: poulh@nathist.dk