Sjældne fugle i Storbritannien med paralleller til forekomstmønstret i Danmark

Sjældne fugle i Storbritannien med paralleller til forekomstmønstret i Danmark – Eller mangel på samme

Den seneste britiske su-rapport fra 2002 ( Rogers, M. J. et al., 2003: Report on rare birds in Great Britain in 2002) er spændende læsning – ikke mindst for en dansker. Mængden af sjældne fugle set på dette ene år er ganske enkelt imponerende og artsudbuddet ganske omfattende. Det er helt naturligt, at briterne med deres geografiske placering har en langt større mængde ”yanks” end os europæere på kontinentet, men at de samtidigt skal svælge sig i en så stor mængde dyre Sibirer og fede sydeuropæere kan synes uretfærdigt!

I denne tabel har jeg på baggrund af den britiske su-rapport nævnt antallet af britiske fund for en række arter, der enten er meget sjældne eller endnu ikke er truffet i Danmark, men som forekommer ret regelmæssigt og talrigt i Storbritannien. Arter som endnu ikke er truffet i Danmark er skrevet med fremhævet skrift.

Nedenstående vil visse af forekomsterne i de enkelte grupper blive diskuteret med særligt henblik på danske forhold og muligheder.

Tyknæbbet Lappedykker
Med 37 britiske fund samt fund fra Frankrig, Holland, Tyskland, Polen og Norge kan det ikke være længe, førend det første danske fund er en realitet. Af de 37 britiske fund er der kun et saltvands fund og et brakvands fund, hvilket kan overraske, idet arten på sin amerikanske hjemmebane ikke er bleg for at opholde sig på brakvandslokaliteter og til tider også kan ses på havet.

Havfugle
Hovedparten af de britiske fund af Kapverdepetrel / Madeirapetrel er gjort langs den britiske sydvestkyst og nordøstkyst i august og september. I 2002 var der 5 britiske fund, hvoraf de 4 var langs nordøstkysten nærmest stik vest for den danske vestkyst, så de vestjyske havobsere skal ikke helt afskrive denne art, der i Skandinavien har udviklet sig til en Østersøspecialitet!

Med hele 344 britiske fund kunne man umiddelbart foranlediges til at tro at et fund af Wilsons Stormsvale var nært forestående, men langt størstedelen af de britiske fund bliver gjort på pelagiske ture udfra Scilly i det sydvestligste England. Faktisk blev det første og hidtil eneste britiske Nordsø fund gjort stik vest for Blåvand 1. september 2002 på trods af en ret stor ornitologisk pelagisk aktivitet ud fra kysten her.

Hejrer
Hele 342 fund af Dværghejre og 145 fund af Tophejre er imponerende set med danske øjne. Her er det nok den korte afstand mellem den engelske sydkyst og Frankrig der spiller ind, men med så mange fund af Dværghejre samt en del hollandske fund (hvor den stadig yngler?) må det også snart kunne lykkes med et dansk fund.
Endvidere kan nævnes 120 fund af Kohejre og 190 fund af Sølvhejre, hvilket måske for sidstnævnte er overraskende få.

Ænder
26 fund af Sortbrun And og med en stigende tendens de senere år lugter måske lidt af et snarligt dansk fund, men med typisk dansk held bliver det nok kun til en hybrid! 53 fund af Lille Bjergand, hvoraf langt størstedelen ligger inden for de sidste 10 år, bør være en ekstra motivation for danske birdere til at tjekke dykænderne endnu grundigere. ”Kun” 7 britiske fund af Amerikansk Sortand gør bestemt ikke sidste års 2 danske fund mindre imponerende og viser, at vi danskere også kan finde sjældne yanks!

Vadefugle
Den britiske vadefugleliste er imponerende og domineres ikke overraskende af mange yanks. At vadefugle øst fra også dukker op med jævne mellemrum vidner 41 fund af Steppevibe 25 fund af Spidshalet Ryle samt flere tidligere fund af f. eks. Rødhalset Ryle, Langtået Ryle, Great Knot og Tyndnæbbet Spove om.

Set med danske øjne er især 124 fund af Plettet Mudderklire interessante og det kan kun være et spørgsmål om tid, førend den første danske fugl findes! Af andre potentielle nye arter for Danmark er 47 fund af Kildire, 30 fund af Amerikansk Dværgryle og Stor Gulben samt 28 fund af Amerikansk Svaleklire interessante. Af de 30 fund af Amerikansk Dværgryle er der kun et enkelt forårsfund imellem!

71 fund af Tyknæbbet Dværgryle og 44 fund af Bartramsklire gør også, at vi danskere stadig kan håbe på nye fund af disse arter, der kun figurer på den danske liste med et enkelt fund hver.

Med kun 21 fund er Klireryle en af de sjældnere yanks som oven i købet også er registreret i Danmark, hvilket viser, at den danske udlændingepolitik ikke har afskrækket alle yanks for at fortsætte turen over nordsøen! Af de 21 fund har kun et enkelt været af en juvenil.

Med hele 210 fund af Wilsons Svømmesneppe kan det undre, at der ikke er flere fund i Danmark. Det samme kan siges på baggrund af 231 fund af Amerikansk Hjejle (+ 301 fund af tundrahjejle sp.), 365 fund af Hvidrygget Ryle, 167 fund af Langnæbbet Sneppeklire og 236 fund af Gulben!

Omvendt er 202 fund af Kærløber, 119 fund af Damklire og 62 fund af Terekklire overraskende få set med danske øjne. Mon ikke briterne så flere Stribede Ryler sidste efterår, end der totalt set er godkendt Kærløbere og for en dansker virker det langt ude, at der er registreret dobbelt så mange Gulben, som der er registreret Damklirer! Mht. til Kærløber kan det yderligere nævnes, at der i løbet af de sidste 10 år kun er godkendt 5 fund af ungfugle!

I forbindelse med vadefugle skal det bemærkes, at sensommeren og efteråret 2003 bød på usædvanligt mange sjældne vadefugle i Vesteuropa. De fleste yanks kom i form af horder af Stribede Ryler, men også forekomster over gennemsnittet af Tyknæbbet Dværgryle, Hvidrygget Ryle, og Amerikansk Dværgryle, Wilsons Svømmesneppe samt enkelte Klireryler. Endvidere sås adskillige Spidshalede Ryler (bl.a. i Norge og Sverige). De fleste fund af amerikanske vadefugle i Danmark gøres om foråret under vadefuglenes træk mod nord og der er derfor ekstra god grund til at tjekke vadefuglene grundigt dette forår!

Måger og Terner
I denne gruppe er det vel især briternes 41 fund af Præriemåge vi skeler misundeligt til og senere års fund fra Holland, Tyskland, Norge – Ja sågar selv fra Ungarn, Italien og Israel (!) gør, at det ikke kan vare længe før vi danskere kommer med på prærievognen! Svenskerne har 7 fund i perioden 1978 – 1991 men ingen herefter.
121 fund af Ismåge virker en anelse grådigt og det samme kan vel siges om 83 fund af Rosenmåge. Hvornår indtræffer den næste danske ”istid”?

Danmarks kun 2 fund af Bonapartemåge og 5 fund af Lattermåge kunne sammenlignet med briternes henholdsvis 115 fund og 96 fund tyde på at disse arter er overset i Danmark – Men omvendt har briterne efter sigende omkring 4000 (!) fund af Ringnæbbet Måge og Danmark kun et enkelt så…

Med kun 17 fund af Forsters Terne er det måske lidt meget at håbe på, men arten har i de senere år optrådt ret regelmæssigt langs den Irske vestkyst med flere fugle årligt, så håbet om at finde banditten en vinterdag langs vestkysten kan ikke helt afskrives, hvilket fund fra Spanien, Frankrig, Holland og Sverige da også vidner om.

Småfugle
Det er helt naturligt at briterne ser mange flere amerikanske småfugle end vi gør i Danmark, men at de samtidigt skal vælte sig i Sibirer forekommer helt urimeligt og kan være en kilde til frustration og undren, når man traver resultatløst rundt langs de danske kyster! En del af forklaringen skal findes på de britiske hit-øer (Shetland, Hebriderne, Scilly m.fl.), der tilsyneladende er de rene magneter for småfugle blæst ud af kurs.

Af de amerikanske småfugle virker Rødøjet Vireo som den mest oplagte tilføjelse til den danske liste og fund fra Spanien, Frankrig, Holland og Tyskland viser da også, at arten kan klare den hele vejen til kontinentet. Endvidere er et dansk fund af Gråkindet Skovdrossel vel også inden for mulighedens grænser. Det kan nævnes at svenskere har hele 3 arter skovdrossel på deres liste, så måske er det ikke helt urealistisk, at en sådan en dag hænger i nettet i Blåvand eller Hanstholm! Fund af Gulnæbbet Gøg på Samsø og Sortnæbbet Gøg ved Varde viser, at muligheden for at finde en dyr yank ikke er helt utænkelig herhjemme og fundet på Samsø viser, at de kan dukke op hvor som helst.

Tiden må også snart være moden til en dansk Pechorapiber og senere års fund langs den norske vestkyst gør at man tror lidt mere på det. Af de 59 britiske fund siden 1958 har ikke mindre end 47 været på Shetland – Kun 20 timers sejlads fra Hansholm, hvilket vel svarer til max. 10 flyvetimer for en Pechora!

Det samme forekomstmønster gør sig gældende for Pallas Græshoppesanger, hvor 22 af 28 fund siden 1958 er gjort på Shetland og for Stribet Græshoppesanger, hvor Shetland nærmest har wp-monopol på denne art. Senere års fund af disse locustellaer fra den norske og hollandske vestkyst gør dog, at vi en dag kan håbe på et dansk fund. Desværre bliver det jo nok en ringmærket fugl ,som kun de få tilstedeværende får glæde af, inden den på sædvanligvis forsvinder sporløst i vegetationen!

Briterne ser mange sjældne sibiriske småfugle og frem for at gennemgå dem alle vil jeg blot konstatere, at de mange fund af Tajgapiber, Citronvipstjert, Nordsanger, Bjergløvsanger, Pileværling og Gulbrystet Værling kunne tyde på, at disse arter i betydelig grad er overset herhjemme, hvorimod vi er meget godt med hvad angår Mongolsk Piber og Buskrørsanger.

Det kan endvidere nævnes, at forholdet mellem Rødstrubet Piber og Tajgapiber samt mellem Lundsanger og Nordsanger i Storbritannien er 2:1 hvor det i Danmark må være noget, der ligner 130:1, at Flodsanger er lige så sjælden som Pallas Græshoppesanger, at forholdet mellem Rosenbrystet Tornskade og Isabellatornskade er 5:2 og sådan kunne den misundelige dansker blive ved.

Jeg håber, at ovenstående kan tjene som inspiration til at komme ud og give den gas i felten og forhåbentligt ender dette fugleår med, at det er vores nabolande, der skæver misundeligt til os og ikke omvendt!

Kilde: Rogers, M. J et al. (2003): ”Report on rare birds in Great Britain in 2002” I “British Birds” Vol. 96, No. 11 pages 542- 609