2004 skulle kun blive 5 dage gammel førend årets første SU-art blev fundet. Ikke overraskende var det Nordvestjylland som løb med iagttagelsen, men selvom det ikke blev den meget eftertragtede Ismåge, er Søren Haaning Nielsens fund af en 2k Nathejre bestemt noget, som bekommer mange danske ornitologer vel.
SHN oplyser til Netfugl, at fuglen blev fundet nær en lille å i Hov i den vestlige del af Lønnerup Fjord klokken ca. 10.15. Den tidligere vejlerobservatør havde på hjemvejen fra Thisted besluttet, at han lige ville tjekke en potentiel vandstærelokalitet. SHN har godt nok aldrig tidligere set en Vandstær der, og det har dagens tur ikke ændret på, men da SHN kommer til den lille bro ved åen, skræmmer han en hejre op som lander i et nærtstående træ. Første tanke var Rørdrum, men opfattelsen ændres hurtigt til 2k Nathejre.
Fuglens tilstedeværelses blev hurtigt videreformidlet og grundet DOFcalls sløje reaktionstid blev fuglen spredt via jungletrommerne. De lokale Steen Brølling, Henrik Haaning Nielsen og John Kyed var de første på gerningsstedet og sammen med SHN kunne de nyde fuglen rastende i træet. Fuglen lettede fra sin plads efter en halv times tid og først efter 1½ times eftersøgning lykkedes det ornitologer at genfinde fuglen.
Udover at fouragere ved åen har fuglen holdt til ved en lille sø nær åen. Denne sø ligger på privat grund, men der er givet tilladelse til at gå ind på grunden under forudsætning af, at det sker med varsomhed. Det private område, hvorpå søen ligger, findes bag det lille hus der ligger umiddelbart op af åen og broen. Bag huset er der en lille vold og bag volden findes søen. Søen er helt tilfrosset, men det har ikke afholdt Nathejren fra at tage ophold der. Lodsejeren, en ældre dame, har givet tilladelsen under forudsætning af, at der ikke sker noget med huset eller området i øvrigt. Åen er det eneste isfrie område og fuglen blev igen set fouragere i den ved mørkets frembrud.
For tilrejsende er lokaliteten Hov i den vestlige del af Lønnerup Fjord. I det gamle topografiske atlas er det kort 9 og felt K1. Ifølge HHN og SHN bør man kigge i åen og i træerne langs åen. SHN har tidligere haft heldet med sig i dette område, idet en Rosenstær i 2002 blev fundet på engene, hvor den lille å har sit udløb i Lønnerup Fjord.
Den aktuelle fugl er den 23. danske Nathejre og den første siden Nathejren på Mandø i 2002. Sidst arten var stationær i gennem flere dage, og offentligt kendt, var tilbage i 1988, hvor fuglen ved Fannerup Dambrug glædede flere. Mandøfuglen var kun tilstede en eftermiddag og fuglen fra Hjulby Sø kom aldrig ud til offentligheden. Fuglen ved Randers blev set af flere, men grundet en benzinkrise turde sjællandske twitchere ikke køre efter fuglen. De sjællandske twitcheres frygt for at køre tør i det natmørke Jylland var åbenbart større end glæden ved at få endnu et Danmarkskryds. Benzin skulle der være nok af på nuværende tidspunkt, men tilrejsende bør tjekke vejrudsigten, således at de ikke kommer til at tage ophold i et snehvidt Jylland!
Fundet er det andet danske vinter- og januarfund, idet den føromtalte fugl fra Fannerup Dambrug ligeledes var en 2k fugl fundet i januar. Såfremt der ikke kommer et vejrskifte af betydning, må det formodes, at fuglen også vil være på plads i de kommende dage. HHN og SHN oplyser, at ca. 20-30 ornitologer har set fuglen og at der på førstedagen er kommet tilrejsende fra Fyn og Århus.
Netfugl har modtaget billeder af fuglen og håber at kunne bringe dem inden længe.
Såfremt SHN vælger at deltage i årsædelartskonkurrencen på Netfugl indbringer dagens fund ham tre point. I det hele taget blev dagen meget givtig for SHN, for i noget krat overfor hans matrikel på Sønder Øsløsvej 14 rastede der en Hvidsisken sammen med Gråsisken. Fuglen blev desværre ikke fundet af andre i løbet af dagen, men tilrejsende kan altid lige slå et smut forbi stedet for at se om Hvidsiskenen skulle havet returneret.
For god ordens skyld skal Netfugl nævne, at de deltagere, der mangler arten og deltager i Tip13 konkurrencen, naturligvis ikke kan ændre deres liste og indføre Nathejren. Der er sket en påfaldende forøgelse i løbet af dagen, og der henstilles til fair play.
Artiklen er senest opdateret: mandag 5. januar 2004 kl. 19.53
De, der overvejer at twitche Nathejren i morgen bør måske lige tjekke DMIs hjemmeside, idet der er varslet en mindre snestorm med en del snefygning afsluttende med isslag. Ikke den mest optimale vejrsituation for et twitch til det nordvestjyske - Bare spørg de uheldige birdere, der forsøgte at twitche Thayers Måge i Hanstholm Havn i februar 2002.
I forbindelse med fundet af Nathejren, har en af Netfugls trofaste tyske læsere nedenstående bemærkning vedrørende Nathejrens status som frit flyvende fangenskabsfugl syd for grænsen. Det er situation, som SU sagtens kan komme til at skulle forholde sig til.
Hi Morten,
Even an observation in the north of Jutland. Please notice that there is a partial free flying cage bird group at the Westküstenpark in St. Peter Ording. I guess it is a stock of 30 - 40 adult birds, but they reproduce quite well and most of the juveniles seem to spread out through out the year and some adults regularly occur here and there in the closer surrounding at least. Due to the nocturnal behaviour there is a limited chance to see any of these birds highly frequent, therefore at the moment in northern Germany it is quite difficult to assess which influence these birds have to the increase of observations of this species. On the other hand I suppose there is a range expenditure in the Netherlands, therefore the situation is rather tricky north of the Netherlands, like in Lower Saxony. Unfortunately none of the birds in St. Peter is ringed, therefore they cause a very unsatisfying situation between the Elbe and anywhere in Jutland at least.
All the best fom
Olaf
For overskuelighedens skyld ligger St. Peter Ording ca. 100 km fra grænsen og der er således ca. 300 km til Vejlerne.
Der kom lige en mail mere vedrørende de fritflyvende tyske ungfugle.
Morten,
I just saw in your page that it is a 2cy bird. There is a stronger layer of snow on the half-island of Eiderstedt (St.Peter at the west point) but not further south...) I just heard from a friend who enjoyed a snow storm at Westerhever Lighthouse over new years eve (with a juvenile Ross Gull around that date), just 10 km away from the animal park in St.Peter. As I told you almost all juveniles vanish into the surrounding - the first real winter weather should have flushed the last remaining individuals away. I have no idea from where these birds originally are from in a genetical point of view, but the adults try to remain at the place through out the year, even their number is low compared to the output of juveniles. If there is any kind of movement in the first winter birds it might be undirected or even to the north, if they belong to a population from the southern hemisphere? Just take it slightly into account that the bird might have a unfavourable origin...
søger lift fra kbh hurtigst muligt. Kan kontaktes på 21 26 45 56
mvh JEt
Rasmus Strack skriver tirsdag 6. januar 2004 kl. 16.42
En lille kommentar til det Morten skrev i finderberetningen mht tip13 konkurrencen. Jeg syntes ikke der er ret mange der har ført Nathejre på listen efter det kom frem med fuglen i vejlerne, faktisk er det kun 3 personer der har nathejre på listen der er opdateret d.5-6/1, om de er ude på at få billige point eller ej skal jeg lade være usagt. De omtalte personer er E F Mortensen (5/1), Thomas Buus Nielsen (6/1) og Poul Ulrik (5/1).
De ovenstående omtalte skulle have rent mel i posen.
Derimod har 4 personer været kreative, hvorfor Netfugl har gjort dem opmærksomme på kreativiteten. Disse 4 personers kryds skulle nu være væk fra listen.
Med venlig hilsen
MBH (opdateret med Nathejre i forrige årtusind ;o)
Lasse Braae skriver onsdag 7. januar 2004 kl. 15.17
I relation til tidligere debatter om spontanitet – godt nok kun for ”typiske D/E” arter – undrer det, at der ikke er nogen, der har fundet anledning til at kommentere denne fugl. Bemærkningerne til ”Tip 13” virker ret optimistiske i relation til anførte tyske kommentarer. Jeg vil mene, at fuglen ”lugter” en hel del af D/E – eller er der nogen, der har gode begrundelser for en A’er?
Egentlig synes jeg, at de tyske ynglefugle stiller samtlige nyere obs. i et lidt gustent lys. Jeg kan i hvertfald ikke se, at denne obs. er hverken værre eller bedre end de øvrige.
I Birding World vol 15 nr. 12, refereres der i en billedtekst s. 487, til et spontant vinterfund (4. januar) fra 1980.
Fundet omhandler en fugl ringmærket ved Belyayevka (Odessa) og senere fundet 2263 km VNV herfor i Skegness (Lincs), i en alder af netop 2K...
Så spontanitet kan bestemt ikke udelukkes grundet det lidt skæve tidspunkt.
Mvh Ulf Eschou Møller,
der gerne ville have set fuglen, men var bundet af arbejde.
Hele dette diskussioneskompleks gående på om en fugl er spontan eller undvegen fra fangenskab, vil til al evighed eksisterer, og sandheden vil ofte aldrig kunne afdækkes uden en stor usikkerhed indbygget.
Hvorfor kan vi ikke sige at en fugl er en fugl, og så have en liste for det antal fugle af forskellige arter man har set. Uanset herkomst!!
Så lad SU forholde sig til fuglens herkomst - men uanset herkomst har alle altså en bruttoliste med summen af de arter vedkommende har set.
Jeg så også den unge nathejre ved Fastrup, Djursland, den 31. dec. 1987.
Dén var vel spontan ? Sky var den i hvert fald, og også dén var blot at se i få dage.
Som salig Villadsen (en dygtig feltornitolog, men med beklagelig for-kærlighed for æg (ikke blødkogte) i beg. af 1960'erne) udtalte, når diskussionen om sjældenheder kom op: "Jamen, fuglene har jo vinger".
Jeg vil medgive, at mange SU-arter, ikke mindst hejrer, forekommer langt hyppigere, end vi så dem i 1960'enre og -70'erne (og vi VAR altså meget aktive!!). Men mange SU-arter har jo vitterligt rykket deres yngle-nordgrænser opad, og klimaet er blevet mildere - hvis déd er
forklaringen. For vi så aldrig heller islom & hvidnæbbet, søkonge, polarlomvie, kongeederfugl eller de mange havfugle.
Og bjergpiber - out of question! Knap nok hvidvinget måge...
Men felt-teleskopet blev først købeligt sidst i 60'erne, og jeg har mit første Kowa 20 x endnu. Det er en dunkel affære sammenlignet med Leica Apo-Televid'en! Med det kan jeg skelne Munken fra en skægmejse på 100 mm.
Nej, vi ødelægger fornøjelsen for os selv og ikke mindst andre, hvis vi hver eneste gang skal ringe rundt til fugleparker og boge på lavskrigens strejffund i södra Värmland og Tjurens i Skåne for at hudflette os med tvivl om autenticiteten af denne og hin SU-pipper.
Lapuglen i Nordskåne for nogle år siden
er et typeeksempel. Det skulle simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Men i 1950'erne - før al fis og ballade med volièrer - stødte en flok yderst påliderlige feltsvenskere på en (død)Lapugle ved Kristansstad. Og den er set et par gange i senvinteren (1985)i Norra Uppland (Sala Södra Kronopark).
Så nyd dog fuglene, I ser! På mig virker udsagn som "billige points" (D/E'ere cf. A-arter), "blockere" og "ædelarter" lige så selvhøjtideligt fjogede som den uundgåelige selskabspassiar om hvem, der har kørt hurtigst hvor eller stået på flest sorte pister.
Ellers må jeg anbefale frimærker (inkl. fejltryk) eller sølvtøj (helst engelsk). Dér er der ingen slinger i valsen: Alt er katalogiseret, og det er ganske vist...
Med ønsket om et velsignet artsrigt og ædelt år,
allervenligst
Kim Frost (med kun 307 DK-arter trods optimalt udstyr)
Søren Haaning har i dag søndag d. 11/1 genfundet Nathejren samme sted så det ser ud til at dipperne for en ekstra chance. Vanen tro virker dofcall tilsyneladende ikke...
Ved du, om lokaliteten har været checket hver dag siden onsdag den 7. hvor mange, inklusive jeg selv, kørte forgæves på hejren.
Med venlig hilsen
Anders Hammergart
Jeg ved det ikke med sikkerhed, men mon ikke der har været holdt et "vågent øje" med området? Efter sigende skulle Nathejren have set lidt sløj ud i dag med bl.a. hængende vinger. så det kan være den er blevet mindre mobil.
Ja, man må sige, at du holder dig godt Bentzon!! Til gengæld kan man selvfølgelig undre sig over, at din liste ikke er længere, når du nu har haft over 1000 år til at finde arter i! <|:-)
Lasse Braae skriver onsdag 14. januar 2004 kl. 14.14
Når jeg nu har været lidt ude med i riven i et andet indlæg kunne det måske være rimeligt med lidt uddybende bemærkninger.
Ornitologi er egentlig – tro det eller ej – en videnskab. Det er dog ikke (mig bekendt) et fag du kan læse på universitetet, men der er videnskabsmænd/kvinder, der arbejder med det.
Når en fugl optræden skal bedømmes ud fra et ornitologisk synspunkt – det er ikke det samme som at afgøre, om den kan krydses eller ej – så bør man gøre ud fra det nuværende kendskab til artens biologi – især trækforhold er naturligvis relevant. Alle er vel nogenlunde klar over, hvornår toget med vinge-båndene kører, og de fleste ved vel også, at Himalyaen kan finde på at overvintre på vores breddegra-der.
Mig bekendt har hejrer et ikke retningsbestemt ungfugle spredningstræk umiddelbart efter ynglesæsonen, f.eks. er dansk mærkede Fiskehejrer fundet i Norge. Når det bliver efterår drager de sydpå - nogle arter helt til Afrika. Når fuglen har nået sit overvintringsområde, kan den grundet fødemangel eller andre uhensigtmæssigheder igen finde på at flytte sig, oftest dog kun over kortere afstande.
Lang de fleste – praktisk talt alle (?) – de langdistance trækkende fugle, der registreres her i landet om vinteren, er blevet her siden sommeren eller ankommet i løbet af træksæsonen. Jeg vil mene, at dette også gælder for alle de nordeuropæiske fund af Nathejrer.
For den helt aktuelle fugl, vil jeg mene, at den ornitologiske vurdering af spontaniteten må dreje sig om:
1) er det en tysk fugl – analog til de svenske projekt storke – der er flygtet fra det lokale vinter-vejr eller
2) er det en vild fugl, der er kommet i løbet efteråret, men ikke er blevet opdaget før nu eller eventuelt har opholdt sig et sted i nærheden indtil for nylig eller
3) er det enhver krydsers drøm, der har taget et direkte vintertrip fra Kazakstans varme stepper.
Jeg vil – især med henvisning til de tyske oplysninger – anse 1 for den mest rimelige forklaring.
Udgave 2 kan måske være brugbar, hvis Vejlerne – eller i det mindste det aktuelle hjørne – stor set aldrig bliver besøgt af ornitologer. Dette punkt er ikke blevet belyst i debatten. Da Nathejren kan være ret ”skulky” kan den dog være overset en lang periode, hvilket kan tale for denne mulighed. Spontani-teten kunne blive bestyrket af samtidige fund fra andre lokaliteter/lande. Jævnfør f.eks. med 1994 ”invasionen” af Sort Ibis. Dette synes dog ikke at være tilfældet – alle de refererede vinterfund er af ældre dato.
Mulighed 3 har nogenlunde samme faglige standard som diskussionen af, hvorvidt man kan krydse en Sort Svane, der selv om det er fugl, ikke har meget med seriøs ornitologi at gøre.
Den endelige konklusion overlades – i henhold til gældende regler - trygt til SU.
Et interessant punkt er om den begrundede mistanke skal komme den anklagede til gode eller ej eller udtrykt på normal dansk, hvis den blot lugter lidt af undsluppen er det så en D/E (i det aktuelle tilfælde må der så dømmes burfugl) eller er det en A’er blot der er en mikroskopisk chance for, at den selv har bevæget sig lidt her op ad – den hollandske udgave (joke) – så må man krydse?
English version
Dennis Broe Nielsen skriver mandag 5. januar 2004 kl. 13.33 
