Pileværling i Skagen, finderberetning af Rolf Christensen

Pileværling, han, rastende, Grenen, Skagen, søndag den 21. september 2003

Denne søndag i Skagen startede med svage sydlige og sydøstlige vinde, diset og overskyet vejr med 1½ times voldsom regn om formiddagen. Jeg startede morgenen ved Højen Fyr, hvorefter jeg kørte til Skagen Havn, Assistens Kirkegård, Batteriskoven og sad i en bunker på Sønderstrand, da regnen kom. Da det omsider klarede op, kørte jeg via Grenen Camping mod Grenen, og ved et stop på cykelstien halvvejs mod Skagen Fyr hørte jeg og så en trækkende Storpiber – efterårets anden heroppe. Jeg kørte nu til Ellekrattet, men synes at der var så stor aktivitet og kald i småfuglene, at jeg hellere ville satse på pibere og værlinger på Grenen og Nordstrand. Jeg vendte derfor cyklen uden at have været inde i krattet.

Jeg var på Grenen klokken 11.07 og parkerede cyklen ved den lille parkeringslomme i den nordlige del af ”Sandormvejen” ved nordvesthjørnet af den gamle strandeng. Alle fuglene var meget aktive og kaldte – typisk med opklaring og diset sol efter heftig regn, så jeg stillede mig op på en god klittop og kunne blive ved med at notere nyt hele tiden. Det hele sydede af aktivitet, og Rørspurvene væltede rundt og kaldte – der var klart kommet nye til fra i går, selvom dagen ellers ikke bød på mange nye fugle af nattrækkende arter.

Klokken cirka 11.43 hørte jeg en tilsyneladende Sangdrossel kalde fra de lave krat, men kiggede ikke efter den, da jeg noterede fugle og lyttede/kiggede meget rundt. Sangdroslen yngler ikke med sikkerhed i Skagen, og jeg havde først de første efterårsfugle for to dage siden, så den var stadig værd at bemærke. En Phylloscopus fløj kort og landede i havtorn på en lav klit. Den må jeg checke, tænkte jeg, de løse chancer skal prøves, så jeg gik nogle skridt hen mod den. Fra cirka samme sted fløj en småfugl nu ned på en trampesti, der ikke var en ”phyl” men lignede en værling, men den var da ikke helt rørspurvestor? Nu huskede jeg, at det var cirka her, at sangdroslen måtte sidde, og så synes jeg, at det var lidt spændende med noget, der kunne være en lille værling i stedet! Fuglen var landet nede i den gamle sandormvej, der nu er en sti for gående, om end den ikke benyttes meget. Jeg listede mig lidt ind på den, og så hurtigt en værling hoppe fouragerende af sted på stien med retning væk fra mig.

Jeg fik nu glimt af den bagfra i min Swarovski 10x42. Den lignede da ikke helt en rørspurv, men mere en Lapværling, og så kunne jeg godt huske, at Pileværlingen på Stigsnæs i november 1987, som en kun 18-årig Rolf Christensen i øvrigt fik forkastet, også havde givet mig den association. Det kan meget vel være en Pileværling den der, tænkte jeg. Jeg var meget nu forsigtig, mens jeg gik frem mod den, mens den hoppede væk. Jeg fik ikke meget at se i lang tid og slet ikke underside, front og bryst.

Den havde kindplet, rødbrun nakke og tydelig øjen- og issestribe. Jeg gav den god tid, for den måtte ikke flyve, for jeg havde ikke nok til sikker pileværling, synes jeg. Afstanden var hele tiden omkring 25 meter, og ofte forsvandt den bag strå og tuer. Så kom Sandormen kørende, men fuglen blev overraskende nok heldigvis siddende.

Så fik jeg set den front – klar ”pilefætter”! Fuglen havde hvidlig underside med markante rødbrune striber på flankerne, der var formet som et tydeligt brystbånd foran – pileværling han, 2. fund i Skagen og Nordjyllands Amt!

For enden af stien var det smidt en stor bunke sand for at forhindre biler i at køre ad den tidligere vej. Da Pileværlingen nåede denne bunke vendte den om. Nu hoppede den hele tiden mod mig, og den kom tættere og tættere på. Det lyse næb var med lige overkant, den rejste issefjerene, som Pileværlinger gør, benene var lyserøde - uden ringe, og der var en del sort i hovedet. Fuglen kom helt tæt på mig, og jeg blev bare stående. Til sidst var den kun cirka 8 meter væk, og der skulle drejes meget på fokuseringsskruen. Så fik den øje på mig! Den fik et stort chok, kunne jeg se, og så lettede den ivrigt kaldende 3-4 gange akkurat som en Sangdrossels kald. Jeg bemærkede, at den virkede mere kort i kroppen end en Rørspurv i flugten, mere klumpet som en Gråspurv/Skovspurv. Pileværlingen fløj bag en klit, men jeg nåede at løbe op og se den lande i et krat cirka 75 meter væk stadigvæk på nordsiden af den gamle strandeng sammen med to Rørspurve.

Jeg sendte nu årets første Pileværing i Danmark ud på DOFcall DK og ringede herefter straks til de lokale birdere KP, AJ, EC og LaM/TEP. Jeg skyndte mig hen til en klit, der lå ud for det sted, hvor den gik ned og ventede herefter, mens jeg skrev feltbeskrivelse.

Efter nogen tid kom de 5 skagboer, og vi gik nu hård til krattene, uden at fuglen viste sig. Der var i løbet af eftermiddagen i størrelsesorden 50-75 Rørspurve at se i området, men Pileværlingen blev aldrig genfundet, hvilket overraskede mig noget.

I alt 14 twitchede forgæves inklusive LR BR fra Hjørring, KRN KBC DN OKr RSN fra Aalborg og omegn samt JKy fra Hanstholm. Under eftersøgningen sås Skagens seneste Aftenfalk – en 1K – gøre trækforsøg foruden Storkjove 1 og 2, men til sidst klarede det op, og vinden blev hård fra vest.

Denne beskrivelse – med lidt rettelser og tilføjelser - er på vej til SU, og selvom det desværre blev en soloobs., regner jeg med, at den bliver godkendt enstemmigt – den er set alt for godt! En ting er dog sjovt, at jeg ikke bemærkede de to vingebånd, fuglen må have haft, men sådan kan det jo gå, når man skal nå så meget på så kort tid.

Jeg har nu soloobset 3 Pileværlinger i Danmark, så den næste vil jeg gerne se med en ven:

07.11.87 Stigsnæs Bastion, Skælskør – forkastet
23.03.98 Hellebæk Avlsgård, Hellebæk – jeg blev den sidste, der twitchede den efter at have overnattet på stedet!
21.09.03 Grenen, Skagen

Med venlig hilsen

Rolf Christensen
Gåsesti 4 (fra 1. oktober Batterivej 7)
DK-9990 Skagen