Jeg husker tydeligt den art, der for alvor forårsagede at fuglene bed sig fast, gik i mit blod så at sige: en flok vindrosler på Vestvolden i 1970. Jeg blev medlem af DOF i 1975. Min første fugletur til udlandet gik til Sverige i 1971, hvor arter som svaleklire, grønspætte og natugle var højdepunkter. Min rejselyst efter fugle har siden da bragt mig vidt omkring i verden. I det hjemlige er årene primært tilbragt med fugletrækket i Hundested og Rørvig.
Motto: Al magt til pingvinerne.
Tro: Biosme - som jeg gerne vil uddybe lidt her...
Jorden, set fra rummet via satellit, som vi kender den fra det enogtyvende århundrede med umådelige isdannelser i nord og syd, de kendte konturer af kontinenterne, omgivet af blå flader større end enorme, med mulighed for at zoome ned på vældige flokke af græssende gnuer i Afrika, eller på kæmpesværme af kridhvide sommerfugle over dampende regnskov… er alt sammen forsvundet, som om et kæmpevæsen med brede penselstrøg har malet gråt og brunt over det hele. Trækfuglestationer er ikke længere eksisterende, da fugletræk hører fortiden til. Pingviner og albatrosser kan kun opleves udstoppede: Det er alt sammen kendsgerninger i en bioist’s værste mareridt...
Bioisme er troen på, at alle skaberværkets utallige og dybt forskelligartede livsformer naturligvis skal bevares, og at én art, mennesket, har fået særligt stærke kort på hånden som fantasi, hukommelse, forudseenhed, humor, betagelse, samvittighed, medfølelse etc. fordi vi skal anvende disse fortrin til at bevare og beundrer, og ikke udnytte eller udrydde.
Hvilken skræk og rædsel ville det ikke være, hvis det en dag lykkedes os at udrydde alle andre levende skabninger, så vi kun havde os selv at kikke på. Gys.
Og så har bioismen et herligt simpelt regelsæt, som blot består af 2 bud:
-Du skal gøre dit bedste for at bevare klodens biodiversitet.
-Du skal gøre dit bedste for at opleve så stor biodiversitet som muligt.
Hvad kan vi gøre?
Rejs for alt hvad du har tilovers af penge og sikrer dig, at de kommer i hænderne på mennesker, som er kloge nok til, at se den uudtømmelige kilde til egne livsfornødenheder, der er i at beskytte arterne i sit bagland, hvorved tilrejsende mennesker får mulighed for at opleve dem og naturligvis gerne betaler for det.
Nogle mennesker vil uden tvivl og umiddelbart med god grund netop påpege, at transporten rundt i verden for at opleve biodiversitet i sig selv er selvmodsigende, men sikkert er det, at hvis alle vi der har resurserne til det, ikke rejser ud, vil der ikke være mange livsformer tilbage…lige om hjørnet.
Jeg har set 4108 arter fugle.
Af verdens 248 (Clement) fuglefamilier har jeg set mindst 1 repræsentant fra de 223.
IOC 216 af 233. Howard & Moore 217 af 235.
Jeg har set 315 arter pattedyr.
Af verdens 127 pattedyrfamilier har jeg set
repræsentanter fra de 70.
Desuden har jeg nydt synet af mange krybdyr, sommerfugle, biller etc, dog uden at kende arternes navn.
English version