Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


Billede information:
Fugleart: Lille Gulbug - (Iduna caligata) - Booted Warbler
Fugleart (IOC): Lille Gulbug (Iduna caligata) Booted Warbler - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Lokalitet: Nexø Havn, Bornholm, Danmark
Dato: 16. oktober 2001
Billede info: This picture has been taken by Oluf Lou at TV2 Bornholm.

Please visit Steen E. Jensen’s homepage
Bornholms Fugle to see more pictures of this bird.
Fotograf: Oluf Lou, Danmark
http://www.tv2bornholm.dk/
Uploadet den: 5. november 2001
Hits: Billedet har været vist 6290 gange.
DK List Ranking: Set af 133 ud af totalt 1510 personer!
Mere detaljeret information om dette fund findes her: [fund information].
En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark findes her: [fund oversigt].
Dette billede er venligst udlånt til Netfugl.dk af Bornholms Fugle



Kommentarer:

Geir Mobakken skriver torsdag 17. januar 2008 kl. 21.40
Definitivt en tartarsanger Hippolais caligata basert på første- og helhetsinntrykket, som er det eneste man kan tillegge vekt når det dreier seg om fugler som er dokumentert suboptimalt.

Når det er sagt, stemmer også flere kjennetegn: mørk sideissestripe, proporsjoner samt habitat (holder seg lavt i terrenget, i motsetning til ramasanger H. rama som holder seg høyere).

Geir Mobakken


Michael Westerbjerg Andersen skriver fredag 18. januar 2008 kl. 11.34
Hvordan kan du sige at fuglen er "Definitivt en tartarsanger" baseret på første- og helhetsinntrykket når fuglen er dokumentert suboptimalt?

Korrekt at flere ting peger på en caligata, men de af dig påpegede kjennetegn er ikke synderligt anvendelige og udelader flere vigtige.

Både caligata og rama "holder seg lavt i terrenget" i træktiden - jeg ved af egne observationer at rama på yngleplads kan opholde sig særdeles lavt i terrænet - hvilket jeg observerede i sommeren 2007. Man kan bruge adfærden som en pegepind, men ikke som noget definitivt!

Når det er sagt, stemmer også flere kjennetegn: mørk sideissestripe, proporsjoner samt habitat (holder seg lavt i terrenget, i motsetning til ramasanger H. rama som holder seg høyere).

Jeg mener man skal være forsigtig vedr caligata og rama ID, men er bestemt ikke afvisende overfor caligata - jeg vil blot vide mere før jeg udtaler mig definitivt.

VH/Michael


Michael Westerbjerg Andersen skriver fredag 18. januar 2008 kl. 11.37
Skulle ha stået - kom til at sende inden det var færdigredigeret:

Hej Geir!

Hvordan kan du sige at fuglen er "Definitivt en tartarsanger" baseret på første- og helhetsinntrykket når fuglen er dokumentert suboptimalt?

Korrekt at flere ting peger på en caligata, men de af dig påpegede kjennetegn er ikke synderligt anvendelige og udelader flere vigtige.

Både caligata og rama "holder seg lavt i terrenget" i træktiden - jeg ved af egne observationer at rama på yngleplads kan opholde sig særdeles lavt i terrænet - hvilket jeg observerede i sommeren 2007. Man kan bruge adfærden som en pegepind, men ikke som noget definitivt!

Jeg mener man skal være forsigtig vedr caligata og rama ID, men er bestemt ikke afvisende overfor caligata - jeg vil blot vide mere før jeg udtaler mig definitivt.

VH/Michael


Geir Mobakken skriver fredag 18. januar 2008 kl. 18.02
Uttrykket "Definitivt en tartarsanger Hippolais caligata" er mitt personlige ID-relaterte utsagn, verken mer eller mindre. Andre kan ha et annet syn.

Jeg har stor tro på førsteinntrykk (intuisjon) og helhetsinntrykk (jizz) ved artsbestemmelser. Når kun suboptimal dokumentasjon (record shot) foreligger synes jeg det er akseptabelt å artsbestemme ut ifra dette. Alternativet er ofte et evig avventende funn (in limbo), fordi det aldri vil dukke opp Hugh Harrop-bilder, biometri, fugl-i-hånd-bilder, eller DNA av slike fugler (som denne). Vi vil ikke få vite mer.

Ellers registrerer jeg at MWA ikke er tilfreds med min terrenghøydeteori, og mener begge underartene holder seg lavt i terrenget i trekktiden, basert på egne observasjoner på hekkeplass om sommeren (!).

Jeg har stor tro på terrenghøydeteorien som et støttende ID-fundament, basert på studium av bilder fra Nord- og Vest-Europa samt egne observasjoner.

Geir Mobakken


Michael Westerbjerg Andersen skriver fredag 18. januar 2008 kl. 18.52
Næ-nej Geir Mobakken,

Du tager fejl. Jeg har studeret rigtigt mange rama og caligata - både på træk- og på yngleplads. Du forstår vist udemærket hvad jeg mener.

Fint at du har stor tiltro til terrænhøjdeteorien som ID-fundamnet, men kan du venligst definere den teori? Hvad er "højt" og "lavt" i terrænet? Gerne baseret på dine egne observationer - på yngleplads og på træklokaliteter.

Jeg mener ikke du kan basere noget som helst om terrænhøjdeteorien på billeder. Ifald vil jeg vældigt gerne vise dig billeder af rama på yngleplads der færdes lavt i terrænet - og der mener jeg ramaer som render rundt på jorden (præcis som jeg ofte har set caligata gøre det)og caligata på yngleplads der opholder sig (og har rede) i buske på 1,5 - 2 meters højde-

Personligt ville jeg være afventende og særdeles forsigtig med at basere ID på intuision og jizz på suboptimal dokumentation. Især caligata og rama.

Kan du udelukke andre Hippolais?

venlig hilsen

Michael


Geir Mobakken skriver fredag 18. januar 2008 kl. 20.46
Akkurat. Når du nå også har studert artene på trekkplasser så stiller det seg annerledes med hensyn på dine uttalelser.

Hva gjelder min egen lille teori er den verken kvalitativt avansert eller kvantitativt imponerende, heller basert på enkle synsinntrykk av et fåtall individer av begge artene på trekk- og hekkeplasser samt informasjon om andre funn fra andre personer og fra litteraturen.

Det jeg har funnet er at caligata på trekklokaliteter foretrekker å furasjere lavt, si på bakkenivå og opp til 1 meter, selv når det er andre muligheter til stede, f.eks. trær. Den vil være å finne på steingjerder, i lave busker/kratt, nettinggjerder osv. Rama derimot foretrekker et høyere lende, si 2-3 meter, f.eks. i trær.

Dette er støtte i ID-prosessen, det forstår alle, men en meget god sådan mener jeg.

Ellers var/er mine kommentarer vedr. terrenghøyde knyttet til fugler på feiltrekk (vagrants); at rama på hekkeplass ferdes lavt er sikkert riktig hvis du har sett det. Jeg har sett den høyt. Høyt og lavt med andre ord.

Selvfølgelig skal man være forsiktig med å basere ID på første- og helhetsinntrykket (i tilfeller som dette), men når det ikke er andre muligheter så synes i hvert fall jeg det er lov.

Jeg kan absolutt utelukke de andre Hippolais-artene, den gir helhetsinntrykket som kun H. caligata gir.

Geir


Michael Westerbjerg Andersen skriver fredag 18. januar 2008 kl. 21.44
Hej Geir,

Fint og helt ok...

jeg respekterer og forstår dine kommentarer. Hvis jeg blev præsenteret for ovenstående billede, ville jeg også umiddelbart få tanken hen på caligata. det ene og alene på udseendet. men jeg vil ikke på stående fod udelukke rama-ssp eller H.pallida eleica som også kan variere foruroligende. M.a.o. forstår jeg godt dine kommentarer vedrørende ID af caligata.

Mht adfærd og ophold i vegetationen, mener jeg ikke at emnet er udtømt. jeg er godt bekendt med rama-caligatas tilsymeladende foretrukne opholdssteder i vegetationen og anerkender den i vidt omfang. MEN jeg mener ikke den er vandtæt - og det baseret på snesevis af iagttagne fugle på ynglepladser for hhv caligata og rama.

For at give indtryk af variationen kan jeg eksemplevis nævne at caligata i det centrale Kasakhstan forekommer i buskvegetation og ganske hyppigt opholdende sig i den øvre del på 2-3 meter høje buske- også i områder med lavere buskvegetation. I det sydlige Kasakhstan forekommer begge arter (rama hyppigst) og i et område fandt vi at caligata helt klart opholdt (og havde yngleplads) i lav buskvegeation (på 1 meter og derunder)og mindre end 100 meter væk ynglede rama i højere buskvegetation (1,5 meter + ). Mht sidstnævnte observation kunne vi få den tanke at caligata foretrækker den lave vegetation, men det stemmer altså ikke helt, hvis man betragter caligata på ynglepladserne længere nordpå. her opholde caligata sig gerne i højere buskvegetation. Måske er der et konkurrenceaspekt på ynglepladserne der tvinger caligata til sekundære ynglepladser. hvad gælder rama, anerkender jeg for så vidt også at rama tilsyneladende foretrækker højere buskvegetation - men det er skudt i sænk, da jeg eksempelvis i sommers ved flere tilfælde observerede rama fisende rundt på jorden på muse-maner - et tidligere "anerkendt" caligata adfærd. Hvad skal man tro...

Jeg udelukker den ikke, og dine udnersøgelser/iagttagelser er spændende og endnu et fint input i rama/caligata debatten.

Hvad angår adfærd på trækstederne og vinterkvarterene mener jeg absolut at der mangler dokumentation og undersøgelser. Og at tanken om caligata i lav vegetation og rama i højere buskvegetation kan være et vildskud. Og at denne teori i høj grad baseres på adfærdsstudier af de to arter på ynglepladser - og min påstand som jeg arbejder på at underbygge, er at der ikke er en entydig adskillelse mellem rama og caligatas preferencer hvad angår nichevalg; valg af opholdssteder i vegetationen.

Rama er iagttaget både i høj og lav vegetation - og udvisende fuldstændig samme adfærd eg. fouragering på jorden under lave buske og fouragering generelt i lave buske som caligata.

Tilsvarende har jeg iagttaget caligata i højere buske (også selv om der var masser af alternativer i form af lavere buskvegetation under 1 meter) både fouragerende og syngende.

Bestemmelsen af rama vs. caligata mener jeg bør baseres på en kombination af så mange "ben" som muligt, dvs. dragtkarakterer, jizz og stemme (især kaldet).

Venlig hilsen

Michael





Klaus Malling Olsen skriver fredag 18. januar 2008 kl. 22.07
For to vintre siden rejste jeg gennem Gujarat og Rajahstan, hvor ret mange rama sås. Det er mit indtryk at fourageringshøjden afhang af den stedlige vegetation. Rama kunne ses fra meget lav højde til hele vejen op i træer (dem er der dog ikke så mange af i Gujarat), og caligata ligeså. I Sibirien og Kasakhstan afhænger højden hos caligata af, hvor høj vegetationen var, og at se caligata i nogen højde var ikke ualmindeligt.

De få caligata jeg har set i Nordeuropa har allesammen fourageret ret lavt. Men det kan skyldes, at der ikke var nøgen høj vegetation indenfor det område, de rastede i. En fugl på Helgoland sås dog hele tiden i ret lav højde - en fugl på "caligata beach" - en strandlinie med lave urter som den eneste vegetation, tæller ikke rigt med her, da der simpelt hen manglede højere buske og træer, og det samme var tilfældet med den her kommenterede fugl fra Neksø.


Rasmus Strack skriver fredag 14. oktober 2011 kl. 00.16
Fuglen her er nu godkendt af det danske sjældenhedsudvalg som Lille gulbug, hvorfor den rettes til denne.

Mvh

Rasmus


Steen E. Jensen skriver fredag 14. oktober 2011 kl. 08.52
Du kan evt. se flere billeder af Lille Gulbug fra Felttræf Bornholm 2001 her:

http://www.fugl-og-foto.dk/LilleGulbug.html

Alle billeder optaget af Oluf Lou/TV2-Bornholm (videograb)



Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.028 sek.
til toppen