 | Udover de kendetegn, HHN nævner, kan også tillægges, at skulderfjerene er tydeligt bruntonede, hvilket tit kan være af værdi, når man konfronteres med en grå Skærpiber, der har tendens til et svagt grønstik på disse fjer.
Øjenbrynstriben varierer en del, men den er typisk tydeligst bag øjet, som også antydet her. Bemærk også de smalle flankestriber på hvidlig baggrund (hos Skærpiber bredere, mere diffuse striber på grå- eller gultonet baggrund), der kan minde noget om Hvidsiskenens; hos skærpiber er det nærmere Gråsisken man tænker på.
Næbbets ret udbredte gult kan også medvirke. De fleste skærpibere har højst gult på undernæbbets basale del, og det er ret stumpt afskåret fra næbspidsen. De fleste Bjergpibere har gult, der spidser til mod undernæbbets spids, samt lidt gult langs overnæbbets cutting-edge.
Dette klassiske Bjergpiberfoto kan også ses i flere tidsskrifter. Et flok foto af en art, vi kun kunne drømme om for godt 10 år siden. |